Mobilabonnement hos Telia? Dette taler for og imod
Telia er et af de største teleselskaber i Danmark – men som alle andre teleselskaber er der både fordele og ulemper ved at vælge Telia. Er du i tvivl, om Telia er det rette teleselskab for dig? Så læs med her.
Vi har nemlig samlet alt, hvad der taler for og imod at vælge et mobilabonnement fra Telia.
Dette taler for at vælge mobilabonnement hos Telia
Der er mange fordele ved Telia, som gør, at det er et godt valg for mange danskere. Herunder kan du se de bedste grunde til at vælge et mobilabonnement hos Telia.
1. Kundeservice og rådgivning i butikker
Mange danskere foretrækker at kunne købe en telefon og få rådgivning, når teknikken driller, i en fysisk butik. Netop dette kan Telia tilbyde, da de har 42 butikker fordelt i landet.
Læs også: Teleselskaber med den bedste kundeservice
2. Ingen bindingsperiode på abonnementer
Når du køber et mobilabonnement hos Telia, er det uden binding. Hos Telia er der 30 dages opsigelse.
Læs også: Få to måneders gratis mobilabonnement – uden binding
3. Godt netværk i hele Norden
Telia hævder at have Nordens bedste netværk. Sikkert er det i hvert fald, at Telia har et godt netværk i Danmark, Norge, Sverige og Finland. I både Danmark og Norge overgås det dog af henholdsvis TDC og Telenor. Indtast dit postnummer nedenfor og se teleselskabernes dækning i din kommune.
Læs også: Sådan oplever kunderne teleselskabernes mobildækning
4. Roaming inkluderet i alle abonnementer
Telia er et godt valg, hvis du ofte bevæger dig uden for landets grænser. Selv i det mindste abonnement til børn kan man ringe og SMS’e i hele Norden og Baltikum, hvor Telia opererer. Og i de dyrere abonnementer kan man også bruge data i hele EU, USA, Thailand og Tyrkiet.
Læs også: Mobil i udlandet: Disse teleselskaber giver roaming i flest lande
5. Rabat på telefoner, der købes sammen med mobilabonnement
Telia giver, ligesom flere andre teleselskaber, mobilrabat på telefoner, der købes sammen med et Telia-abonnement. Der kan derfor være mange penge at spare på telefoner, når Telia har kampagner på telefoner. Du kan se priser på telefoner på Telias hjemmeside.
Læs også: Kan det svare sig at købe ny telefon med mobilrabat?
6. Familierabat
Hos Telia er der penge at spare, hvis hele familien skifter til teleselskabet. Telias såkaldte ONE-abonnementer kan købes af op til seks personer i samme husstand, hvilket giver en væsentligt lavere gennemsnitlig abonnementspris.
Læs også: Det billigste mobilabonnement med samlerabat og mængderabat
7. WiFi-opkald og VoLTE
Telia understøtter både Wi-Fi-opkald og VoLTE (opkald via 4G/LTE), som på to forskellige måder sikrer telefonopkald i høj kvalitet.
Læs også: Mobilabonnement med WiFi-opkald – disse teleselskaber understøtter det
8. Tilbyder eSIM
Det er stadig ikke alle teleselskaber, der understøtter eSIM – men det gør Telia. Nyere telefoner og smartwatches understøtter indbyggede SIM-kort, som blot skal aktiveres online. Hos Telia er eSIM til mobiltelefoner gratis, mens det koster 29 kroner per måned til smartwatches.
Læs også: Teleselskaber som udbyder eSIM i Danmark
9. Mulighed for tilkøb af tjenester med rabat
En af de store fordele ved Telia er, at det er muligt at tilkøbe en lang række tjenester med rabat sammen med sit mobilabonnement. Man kan i skrivende stund vælge mellem Discovery+ Underholdning, Spotify, HBO Max, Microsoft 365, Telia TV, Telia Secure og FLIPP til nedsat pris. Derudover sælger Telia også dedikerede Netflix-mobilabonnementer, hvor man får mobilabonnement og Netflix til en god samlet pris.
Læs også: Mobilabonnementer med ekstra tjenester, ydelser og service
Dette taler imod at vælge mobilabonnement hos Telia
1. Begrænset udvalg af abonnementer
Telia har ikke så mange abonnementer at vælge mellem. Mange danskere stiller sig fint tilfredse med et mobilabonnement til omkring 100-150 kroner per måned, men sådan et findes ikke længere hos Telia. Hvis du for eksempel vil have et abonnement med 30-100 GB data og fri tale og intet andet, bør du derfor ikke vælge Telia.
Telias billigste abonnement er til børn og koster 79 kroner, mens det billigste ‘almindelige’ abonnement har fri tale, 40 GB data og Netflix inkluderet for 219 kroner per måned. Du kan se priser på alle Telias abonnementer på deres hjemmeside.
2. Giver ikke meget tale og data for pengene
Telia er et af de store teleselskaber i Danmark. Derfor udmærker selskabet sig også på mange andre parametre, end hvor meget mobilabonnement du får for pengene. Du skal derfor ikke vælge Telia, hvis du vil have mest muligt tale og data til prisen. Her skal du i stedet finde et lavprisselskab såsom Call me, CBB, eesy, OiSTER, dukaTALE og Greentel.
Læs også: Mobilabonnement med mest data til laveste pris
3. Oprettelsesgebyr
Hos Telia skal du også betale et oprettelsesgebyr på 99 kroner, hver gang du køber et nyt mobilabonnement. Det er dog kun et engangsbeløb, så større problem er det heller ikke. Men mange af Telias konkurrenter tager ikke længere et gebyr i oprettelse, og derfor trækker det ned.
Læs også: Teleselskaber med gratis oprettelse
4. Endnu ikke landsdækkende 5G-dækning
De fleste af Telias mobilabonnementer er “5G-klar”, men Telia har endnu ikke et landsdækkende 5G-netværk. Der er derfor mange steder i Danmark, hvor man ikke kan få gavn af den 5G-understøttelse, som man betaler for som en del af ens mobilabonnement. For den bedste 5G-dækning i Danmark skal man vælge et abonnement, der anvender TDCs net. Dog kan lokale forhold have stor betydning for, hvilken 5G-oplevelse man har på ens adresse.