Mobil i udlandet: Disse teleselskaber giver roaming i flest lande

Der er stor forskel på, hvor mange lande du kan roame i, alt efter hvilket teleselskab du har. Se hvilke teleselskaber der har roaming i flest lande.

Mobil i udlandet: Disse teleselskaber giver roaming i flest lande

Teleselskaberne føjer hele tiden flere lande til listen over lande, hvor du kan tage din mobil med og ubekymret bruge mobildata og foretage opkald som var du hjemme i Danmark. Men hvilke teleselskaber skal du vælge, hvis du vil have roaming i flest lande? Få overblikket her.

Langt de fleste mobilabonnementer, som de danske teleselskaber i dag sælger, er med tale, SMS/MMS og en vis mængde mobildata inkluderet i de 27 EU-lande. Det at bruge sin mobil kaldes også for roaming. Alle de store teleselskaber i Danmark fokuserer på at tilbyde roaming i rigtigt mange lande, herunder de fleste af danskernes foretrukne rejseemål.

Se også: De bedste mobilabonnementer med roaming uden for EU

Disse teleselskaber tilbyder roaming i flest lande

Men hvilke teleselskaber lader dig roame i flest lande ud over de sædvanlige lande i EU? Det kan du herunder få overblik over:

Teleselskabet 3: Roaming i 72 lande

Teleselskabet 3 har siden 2014 haft ordningen 3LikeHome, der dækker over roaming i mange lande. Gradvist har 3 udvidet antallet af lande, hvor 3-kunder kan bruge deres mobiltelefoner nærmest som hjemme i Danmark. Teleselskabet 3 er det teleselskab, der tilbyder roaming i absolut flest lande – hele 72. Med et abonnement, hvor 3LikeHome er inkluderet, kan du roame i følgende lande:

Albanien, Amerikanske Jomfruøer, Andorra, Argentina, Australien, Azorerne, Belgien, Bosnien-Hercegovina, Brasilien, Bulgarien, Canada, Chile, Cypern (den græske del), Dubai, England, Estland, Finland, Forenede Arabiske Emirater, Frankrig, Fransk Guyana, Færøerne, Gibraltar, Grækenland, Guadeloupe, Holland, Hongkong, Indonesien, Irland, Island, Isle of Man, Israel, Italien, Kanariske øer, Kina, Kosovo, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Macao, Malaysia, Malta, Martinique, Mexico, Montenegro, New Zealand, Nordirland, Nordmakedonien, Norge, Polen, Portugal, Puerto Rico, Rumænien, Rusland, San Marino, Schweiz, Serbien, Singapore, Skotland, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sri Lanka, Sverige, Sydkorea, Taiwan, Thailand, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn, USA, Vietnam, Wales og Østrig.

Et godt abonnement hos 3 med masser af data i udlandet er følgende:

Fri tale, fri SMS/MMS og 50 GB data (heraf 25 GB i 72 lande og 50 GB i EU resten af 2021)
Inkl. 5G
Netværk: 3
Gratis oprettelse og ingen binding
Pris: 200 kroner per måned
Se aktuelle tilbud hos 3

Telenor: Roaming i 55 lande

Telenor udmærker sig også ved at tilbyde roaming i mange lande – dog ikke helt så mange som 3. Pt. kan kunder hos Telenor med de rette abonnementer bruge mobiltelefonen i 55 følgende forskellige lande:

Azorerne, Belgien, Bulgarien, Cypern (den græske side), England, Estland, Finland, Frankrig, Fransk Guyana, Gibraltar, Grækenland, Guadeloupe, Holland, Irland, Island, Italien, Kosovo, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Madeira, Malta, Martinique, Mayotte, Monaco, Montenegro, Nordirland, Norge, Polen, Portugal, Réunion, Rumænien, San Marino, Schweiz, Serbien, Skotland, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Vatikanstaten, Wales, Østrig, Bangladesh, Færøerne, Malaysia, Myanmar, Pakistan, Thailand, Tyrkiet og USA.

Herunder ses et eksempel på et godt mobilabonnement hos Telenor med roaming i 55 lande:

Fri tale, fri SMS/MMS og 50 GB data (heraf 20 GB i 55 lande)
Inkl. 5G og NetSikker
Netværk: Telenor (5G)
Gratis oprettelse og ingen binding
Pris: 200 kroner per måned
Se aktuelle tilbud hos Telenor

YouSee: Roaming i 48 lande

Hos YouSee er det muligt at roame i 48 forskellige lande, hvis man har et mobilabonnement med Roaming World inkluderet. Der er tale om følgende lande:

Belgien, Bulgarien, Cypern (Græsk), England, Estland, Finland, Frankrig, Gibraltar, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxemburg, Malta, Nordirland, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, San Marino, Schweiz, Skotland, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig, Wales, Australien, Canada, Færøerne, Hongkong, Japan, Kina, Malaysia, Singapore, New Zealand, Thailand, Tyrkiet og USA.

Herunder ses et eksempel på et godt mobilabonnement hos Telenor med roaming i de 48 ovenstående lande:

Fri tale, fri SMS/MMS og 30 GB data (heraf 20 GB i 48 lande)
Inkl. 5G
Netværk: TDC NET
Gratis oprettelse og ingen binding
Pris: 199 kroner per måned
Se aktuelle tilbud hos YouSee

Telia: Roaming i 42 lande

Hos Telia er det også muligt at roame i flere lande end de normale EU-lande. Teleselskabet tilbyder roaming i 42 forskellige lande, hvis man har et såkaldt ONE WORLD-mobilabonnement. De 42 lande er følgende:

Spanien, Italien, Frankrig, Portugal, Grækenland, Tyskland, Østrig, Schweiz, Vatikanstaten, England, Skotland, Wales, Nordirland, Irland, Holland, Belgien, Estland, Finland, Liechtenstein, Letland, Litauen, Luxembourg, San Marino, Sverige, Norge, Ungarn, Kroatien, Rumænien, Tjekkiet, Slovakiet, Polen, Island, Cypern (græsk), Bulgarien, Færøerne, Slovenien, Malta, USA, Thailand, Tyrkiet, Puerto Rico, Sankt Croix, Sankt Jan og Sankt Thomas.

Herunder ses et eksempel på et godt mobilabonnement hos Telia med roaming i de 42 ovenstående lande:

Fri tale, fri SMS/MMS og fri data (heraf 22 GB i 42 lande)
Inkl. 5G
Netværk: Telia
99 kroner i oprettelse og ingen binding
Pris: 299 kroner per måned
Se aktuelle tilbud hos Telia

3 tilbyder roaming i flest lande – men har du behov for roaming i 72 lande?

Der hersker ingen tvivl om, at teleselskabet 3 er det, der tilbyder abonnementer med roaming i flest lande – nærmere bestemt 72 lande. Men det er formentlig kun de mest rejselystne danskere, som har behov for muligheden for at roame til så mange lande. Lad os derfor danne os et overblik over, hvordan de forskellige teleselskabers roamingområder adskiller sig fra hinanden.

Alle teleselskaberne dækker de samme 27 EU-lande og en række øvrige lande i Europa. De øvrige lande, som Telia tilbyder roaming i, kan også fås hos 1-2 af de andre teleselskaber.

Hvad så med YouSee, der har roaming i 48 lande? De tilbyder som det eneste af de fire teleselskaber roaming i Japan. Alle øvrige lande, som YouSee også tilbyder roaming i, er også inkluderet hos 3 og enkelte lande også hos Telenor.

Telenor har roaming i en række lande, som man ikke finder hos de tre andre teleselskaber. Det drejer sig om Bangladesh, Madeira, Mayotte, Monaco, Myanmar, Pakistan og Réunion.

Hos 3 med roaming i hele 72 lande kan du roame i 15 lande, som ikke kan findes hos de tre andre teleselskaber. Det drejer sig om Albanien, Andorra, Argentina, Bosnien-Hercegovina, Brasilien, Chile, Dubai, Forenede Arabiske Emirater, Indonesien, Isle of Man, Israel, Kanariske øer, Macao, Mexico og Nordmakedonien.

Hvis du ikke skal til nogle af de særlige lande, som 3 tilbyder, kan du altså med fordel også vælge Telenor. Og ligeså kan du også overveje YouSee, hvis Telenors unikke destinationer ikke er aktuelle for dig. Og sidst, men ikke mindst, bør du altså også overveje Telia, hvis YouSees særlige tilbud om roaming i Japan ikke har din interesse.

Se også: Tips til roaming i udlandet

Efterfølgende nyt om emnet

Der blev stadig hvisket i krogene. Daniel Søgaard Hald kunne ikke lade sagen ligge. 18/8/2021 vinklede vi sagen videre med sagen Billigste internet-abonnement til iPad og tabletKlik her for at læse den påfølgende artikel.. Få også seneste nyt om emnet her..