Telenor giver fri data til alle abonnementer hele sommeren

Også Telenor giver nu data et boost i sommerferien. Telenor giver fri data til både mobilabonnementer og mobilt bredbånd - se abonnementer.

Telenor giver fri data til alle abonnementer hele sommeren

Flere teleselskaber, mest lavprisselskaber, har allerede meldt ud, at de giver deres kunder mere data hele sommerferien. Og nu er også Telenor med på vognen, som kommer med en meget fordelagtig besked om, at de giver fri data hele sommeren til både mobilabonnementer og mobilt bredbånd. Se herunder hvilke abonnementer Telenor giver fri data til og hvor længe tilbuddet gælder.

Typisk opleves der en kæmpe stigning i brugen af mobildata henover sommeren. Sidste år kunne Telenor meddele, at de havde oplevet en stigning på hele 40 procent i dataforbruget, når danskerne gik på ferie. De ekstra data bliver brugt på streaming, spil, videoopkald, billeder og video der sendes til familie og venner – og ikke mindst lægges op på de sociale medier. For at sikre at mobilkunderne har nok data til sommerferien, så tilbyder flere teleselskaber mere data til brug i sommerferien, uden beregning. CBB giver dobbelt op på data og også Oister giver 2x data hele sommeren. Den slår Telenor dog nu, ved at give endnu mere data helt indtil den 15. august. Og det gælder både mobilabonnementer og mobilt bredbånd, som får fri data. Så mangler du mere data til sommerens behov, så kunne det være oplagt at benytte Telenors tilbud, hvor der ikke er binding på. Med fri data er der en fair-use grænse på 1.000 GB data. Tilbuddet gælder alle Telenor abonnementer, hvor der medfølger en datapakke.

Læs også: Find det rigtige mobilabonnement til dig

Mobilabonnementer fra Telenor, som får fri data

Det er alle Telenors mobilabonnementer, som får fri data indtil 15. august 2021. Herunder kan du se hvilke abonnementer de tilbyder:

  • 20 GB data og 21 timer tale (8GB roaming) til 99 kroner per måned
  • 20 GB data og fri tale (12 GB roaming) til 159 kroner per måned
  • 50 GB data og fri tale (20 GB roaming) til 199 kroner per måned
  • Til børn under 13 år: 5GB data og 5 timers taletid (5 GB roaming) til 119 kroner per måned
  • Til børn under 24 år: 50 GB og fri tale (20 GB roaming) til 149 kroner per måned

Alle disse mobilabonnementer fra Telenor har nu fri data.

Se de aktuelle tilbud på mobilabonnementer hos Telenor

Mobilt bredbånd fra Telenor, som får fri data

Også mobilt bredbånd fra Telenor får fri data:

  • 20 GB data til 99 kroner per måned
  • 50 GB data til 149 kroner per måned
  • 200 GB data til 199 kroner per måned

Alle disse abonnementer til mobilt bredbånd fra Telenor har nu fri data.

Se de aktuelle tilbud på mobilt bredbånd hos Telenor

Som sagt gælder tilbuddet om fri data frem til 15. august 2021. Der er ingen binding på abonnementerne hos Telenor, hvis man gerne vil benytte tilbuddet i ferieperioden.

Se også: Tips og guides til bedre og billigere mobilabonnement

Mere til nyheden

Siden vi kørte denne artikel er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen fortsatte fortællingen. 11/6/2021 blev sagen bragt videre med et indlæg omkring Hvad skal du gøre, hvis du løber tør for mobildata? – Du læser den her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for sidste nyt i sagen..