Sådan vælger du den rigtige router til mobilt bredbånd
En af de helt store fordele ved mobilt bredbånd er fleksibiliten. Det kan bruges på farten, i sommerhuset, på hjemmekontoret eller fungere som hele hjemmets Wi-Fi. Vi har alle sammen forskellige behov og brug af mobilt bredbånd, så hvordan vælger man den rigtige router til formålet? Her gennemgår vi de forskellige typer af routere, så du kan vælge den rigtige til dit behov.
Der er nemlig mange måder at bruge mobilt bredbånd på, som ikke nødvendigvis behøver være hjemmets Wi-Fi-netværk. Mobilt bredbånd benytter nemlig et mobilnetværk for at få adgang til internet, hvorimod kablet bredbånd kræver et – det siger måske sig selv – kabel direkte i routeren. Og det giver det mobile bredbånd en række åbenlyse fordele. Det er først og fremmest let at komme i gang med, fordi det kun kræver et sim-kort i en router og et strømstik. Og så er det let at tage med sig på ferien, til mødet eller noget helt andet – så længe der er mobildækning, så er der også Wi-Fi. Vi har tidligere guidet til, hvordan man med fordel kan bruge mobilt bredbånd i sommerhuset og til hjemmekontoret. Men det er også vigtigt at overveje valget af router. Skal det være den ultra transportable udgave eller den løsning, som står mere fast samme sted?
Læs også: Billigt mobilt bredbånd med god dækning
Forskellige routere til forskellige formål
Når man køber mobilt bredbånd hos en udbyder, så får man ofte også mulighed for at købe en router med. Her får man nogle valgmuligheder med forskellige typer af routere, alt efter det behov man har. Der er også udbydere, typisk lavprisselskaber, hvor man selv skal sørge for at købe en router. Og det skal du ikke være bange for. Selvom man køber en router brugt, så er det stadig let at komme i gang med. Når man sætter sim-kort i og starter routeren op, så finder den automatisk til oplysninger den har brug for, så der er internetadgang. Så om du bestiller sammen med et abonnement til mobilt bredbånd eller køber ved siden af er ligegyldigt. Derfor kan man med fordel bruge et normalt mobilabonnement til mobilt bredbånd, da mobildata her er billigere.
Når det kommer til valget af router til mobilt bredbånd, så er der grundlæggende fire valg; USB-donglen, den mellemstore bærbare router, den største og den med 5G – og der er stor forskel på disse tre. Alt efter om den skal fungere på farten, hvor mange der skal bruge den og hvad den skal bruges til. Herunder gennemgår jeg de tre typer af routere til mobilt bredbånd.
Vælg den rigtig router til mobilt bredbånd
- 4G USB-donglen er bedst på farten: Den første vi skal gennemgå er en lille 4G USB-dongle. USB-donglen kan benyttes i en bærbar- eller desktopcomputer, hvor den gennem et lille program skaber forbindelse til internettet. Den er dog også begrænset ved, at den kun kan skabe internet til den tilsluttede enhed. Så skal du kunne hoppe på internettet med mere end enhed, så er dette ikke et godt valg. Men skal du have en enkelt computer på nettet, til fx et hjemmekontor eller en tur på farten, så er denne router oplagt.
- 4G-routeren med indbygget batteri: Den næste løsning er en mellemting mellem USB-donglen og den store 4G Wi-Fi-router. Med denne løsning kan op til 10 brugere hoppe på internettet – og endda på aften, da der er indbygget batteri i den. Den kommer til kort som hjemmets primære Wi-Fi-router, men den er perfekt til det lille hjemmekontor, studiegruppen og lignende. Du skal vælge denne løsning, hvis dit Wi-Fi-netværk skal kunne fungere på farten og du skal kunne have flere enheder på. Det kan være en router som fx Huawei E5785Lh-22c.
- 4G-routeren til hjemmet og mange enheder: Dette er den mest populære løsning til mobilt bredbånd, men den har også en vigtig begrænsning i forhold til de to foregående. 4G routeren til hjemmet har nemlig brug for et strømstik, så den kan ikke bruges på farten, på samme måde som de to andre. Men den kan derimod fungere som hjemmets primære kilde til internet. Her kan der være 32 enheder tilkoblet på samme tid og den har en bedre Wi-Fi-dækning end de to andre. Det kan være en router som fx Huawei B535.
- 5G-routeren til hurtigere hastigheder: 5G-routeren minder meget om 4G-routeren til hjemme, bare med den åbenlyse fordel, at den kan benyttes på et 5G-netværk. Er der 5G-dækning hvor du bor, så kan du opnå en hurtigere hastighed med denne router. Det kan være en router som Huawei H122-373.
Se også: Sammenlign pris på mobilt bredbånd
Mobilt bredbånd kræver god mobildækning
Skal man have en god oplevelse med mobilt bredbånd, så kræver det også en god mobildækning. Er mobildækning utilstrækkelig, så vil man opleve en langsom hastighed på internettet. Og det kan være irriterende, lige meget om det er hjemmekontoret eller til streaming af tv fra sofaen. Sørg derfor for at finde en placering til routeren, hvor der er bedst signal. Men inden da, så vælg et abonnement til mobilt bredbånd på det mobilnet, hvor der er bedst dækning hos dig. Kundernes erfaring med dækningen hos danske teleselskaber kan du se her.
Oplever du stadig en dårlig dækning og langsom hastighed på mobilt bredbånd, så kan en udvendig antenne være værd at kigge nærmere på.
Se også: Tips og guides til mobilt bredbånd