Fibernet er langt dyrere at starte op med end mobilt bredbånd

Det er langt dyrere at etablere fiber bredbånd end mobilt internet - spørgsmålet er om det kan betale sig med de ekstra udgifter.

Fibernet er langt dyrere at starte op med end mobilt bredbånd

Måske står du i valget mellem at få lagt fibernet ind og samtidig overvejer mobilt bredbånd, som det billigere alternativ? Så er du bestemt ikke den eneste. Fibernet mod mobilt bredbånd – Her kigger vi nærmere på fordele og ulemper.

Det er fristende at kaste sig over det hurtige fibernet, men det kommer ofte også med store udgifter. Er der ikke allerede lagt fiber ind i bygningen, så skal der graves ud til det og installeres stik – hvis der altså overhovedet er lagt fiber ind på vejen, hvor du bor. Er der ikke det, så er det en længere proces, der som regel kræver, at alle på vejen er med på at tegne et fibernet abonnement hos en udbyder. Men hvorfor overhovedet gå gennem alt dette besvær, når man bare kan vælge mobilt bredbånd og have Wi-Fi på et øjeblik? Det er der faktisk gode grunde til, men det kommer også med en højere pris og enkelte ulemper. Læs med herunder.

Fordele og ulemper ved fibernet

Den største fordel ved fibernet er også den primære grund til, at vælge netop denne løsning: hastigheden. Fibernet er nemlig rigtigt hurtigt og tilbydes i op til 1000/1000 Mbit/s, hvor der som regel garanteres 900/900 Mbit/s. Her er der plads til at hele familien kan streame, downloade og uploade filer, uden at bredbåndsforbindelsen bliver flaskehals.

Selvom prisen på fibernet er faldet gevaldigt, så er denne stadig en ulempe. Fordi har man ikke fået lagt fibernetforbindelse ind til bygning, så skal man altså selv betale for det. Prisen for dette er afhængigt af udbyderen og hvilke ønsker kunden har. En helt standard etablering koster et sted mellem 999 kroner og 4.000 kroner. Har du nogle specielle ønsker til placering af stik og lignende, som kommer dette oveni i prisen.

Det koster for eksempel omkring 1.500 kroner at få monteret fiberboksen indvendigt. Og er der langt ind til husstanden, så koster dette også en merpris. Vi har set priser på 400 kroner per ekstra meter, der skal graves. Hertil er det værd at vide, at man selv kan håndtere udgravningen og dermed spare tusindvis af kroner.

I dag kan abonnementer på fibernet fås til fornuftige priser, hvor fx FastSpeed har 1000/500 til 299 kroner via TDCs fibernet og Telenor tilbyder fibernet far 299 kroner.

Se også: Priser og guides til bredbånd

Fordele og ulemper ved mobilt bredbånd

Mobilt bredbånd er en helt anden slags internet end fibernet. Mobilt Bredbånd benytter mobilt netværk til dataoverførsel, hvortil man skal have et sim-kort og hvad der svarer til et mobilabonnement – bare med masser af data og ingen taletid. Mobilt bredbånd kommer i to udgaver: 4G og 5G, hvor sidstnævnte er helt ny og allerede nu langt hurtigere end 4G.

Den største fordel ved mobilt bredbånd kan siges med ét ord: simplicitet. Her skal der ikke bruges teknikere, udgravninger og jeg ved ikke hvad. Man bestiller mobilt bredbånd med en router. Sim-kortet skal i routeren og routeren skal have strøm. Derefter er der internet til alle i husstanden. Det er såre simpelt. Mobilt bredbånd er samtidig fleksibelt. Med fleksibelt mener vi, at det kan tages med på ferien, sommerhuset, kolonihaven eller et helt andet sted.

Derudover kan mobilt bredbånd anskaffes til billigere priser end fibernet. Her er det dog vigtigt at vide, at ligesom i et mobilabonnement koster det med et dataloft. Man kan som regel vælge pakker med mobildata mellem 10 og 1.000 GB data – enkelte udbydere tilbyder mere eller mindre datapakker. Er det til en familie, så skal man forvente at 1.000 GB er nødvendigt, hvilket hos fx CBB koster 229 kroner. Man kan dog få et abonnement til mobilt bredbånd helt ned til 29 kroner, og man kan også spare penge ved at benytte et almindeligt mobilabonnement til mobilt bredbånd.

Hastigheden er største problem

Den største ulempe ved mobilt bredbånd er hastigheden. Mobilt bredbånd er dybt afhængigt af en god dækning fra mobilnetværket. Lige meget om du vælger 4G eller 5G bredbånd, så vil det (lige nu) ikke være lige så hurtigt som fibernet. Vi har selv haft 5G mobilt bredbånd til test, hvor vi maksimum opnåede hastigheder på 400 Mbit/s til download og 50 Mbit/s til upload. Her kan man forvente både bedre og ringere hastigheder, alt efter dækning og belastning på mobilnetværket. Skal en hel familie streame film og musik, downloade spil, foretage videoopkald og andet på samme tid, så kan mobilt bredbånd altså komme til kort.

3 tilbyder at man kan købe en udvendig antenne, der til deres Internet til hjemme-løsning. Med en sådan antenne kan man forbedre signalet betydeligt og dermed få bedre mobilt bredbånd. Man skal dog betale cirka 1.400 kroner ekstra for at få sådan en løsning.

Se også: Sammenlign priser på mobilt bredbånd

Skal du vælge fibernet eller mobilt bredbånd?

Først og fremmest skal du finde ud af, om der overhovedet er langt fibernet ind i vejen hvor du bor. Er der ikke det, så kan dette tage lang tid. Er der fibernet i vejen, så er næste skridt at undersøge, hvad det vil koste at få etableret til husstanden. Er du rigtig heldig, så er der allerede lagt fiber ind.

Du skal vælge fiber, hvis du vil have den højest mulige hastighed. Samtidig sikrer du også, at der er båndbredde nok til hele familien. Dog er fibernet også den dyrere løsning og det kan hurtigt blive den “besværlige” løsning, at komme i gang med.

Alternativet mobilt bredbånd er først og fremmest billigere, i hvert fald i 4G-udgaven. Vælger man mobilt bredbånd med 5G, så er priserne tilsvarende et hurtigere fibernet abonnement. Mobilt bredbånd er derudover også til dig, som ikke gider bøvle med opsætning, ventetider, teknik og bare gerne vil have Wi-Fi. Mobilt internet er, som navnet antyder, også mobilt. Det betyder, at man kan tage routeren med sig på ferie og andre steder. Men mobilt bredbånd er også langsommere end fibernet, og om det er hurtigt nok kommer an på dit behov og hvor mange i er husstanden.

Vælg derfor fibernet for hurtigste hastighed og mobilt bredbånd fordi det er simpelt og billigere.

Se også: Sammenlign priser på mobilt bredbånd

 

Mere til historien

Efterfølgende kom der mere nyt til historien. Daniel Søgaard Hald fandt det relevant at følge op på temaet. 4/12/2020 kom den efterfølgende historie med historien Mobilt bredbånd som internet – så meget data har du brug forKlik her for at læse artiklen.. Sidste ord er ikke sagt. Tjek seneste nyt her.