Guide: Find den bedste Wi-Fi-router til smart home

Du får den bedste oplevelse med dit smarte hjem, hvis du vælger en Wi-Fi-router, der er gearet til opgaven. Sådan finder du den bedste Wi-Fi-router til smart home.

Guide: Find den bedste Wi-Fi-router til smart home

Flere og flere kaster sig ud i et smart hjem og måske føler du dig også fristet? Det forstår vi faktisk godt. Men inden du går i gang med at bygge dit smart home, så skal du sikre dig, at dit netværk er gearet til opgaven. Her er vores guide til, hvordan du vælger den bedste Wi-Fi-router til dit smart home.

Det er blevet enormt populært at lave det gamle analoge hjem om til et smart home. Der er efterhånden et utal af produkter, som kan forbindes til vores netværk i hjemmet, alt fra lamper til køleskabe. Med muligheden for at kunne styre alt i hjemmet fra mobiltelefonen og med automatisering, så er det smarte hjem rent faktisk ret smart. Dog stiller det også nogle krav. Ikke nok med, at man skal have en vis kendskab til teknologi for at kunne sætte det op, så skal man også have styr på “rygraden” for det hele. Og med rygraden mener der kommunikation blandt de mange enheder, som foregår via vores Wi-Fi-netværk i hjemmet.

Mange tror fejlagtigt, at skal man have et velfungerende smart home, så skal man også have hurtigt internet. Men det er ikke rigtigt – selvom et hurtigt bredbånd dog altid er rart. Derfor kan man også sagtens benytte mobilt bredbånd over både 4G- og 5G-netværk til formålet. De små smarte enheder i hjemmet bruger nemlig utroligt lidt båndbredde, som med en smart Wi-Fi-router kan håndteres utroligt effektivt. Hvad der nærmere skal være i fokus er dækning og andre nyere teknologier.

Se også: Test af 5G mobilt bredbånd

Mange enheder på samme router

Når man først kaster sig ud i at bygge et smart home, så er omfanget ofte begrænset. Det kan måske være med smarte pærer, termostater og den slags. Men efterhånden som det bliver udbygget med flere enheder, så hober antallet af forbundne enheder sig hurtigt op. Derudover er der også alle vores typiske enheder; mobiltelefoner, tablets, smart-tv, computer, spillekonsoller og mange mange flere.

Alle routere har et maksimum antal enheder de kan have tilsluttet på samme tid, men du kan ofte opleve ustabilitet inden dette antal rammes. Derfor kan det varmt anbefales at være på forkant med det smarte hjem, så du kan udvide med flere enheder, uden at bekymre dig om routerens kapacitet. Gå efter routere af god kvalitet, som understøtter teknologier som MIMO, og kan have mange enheder tilsluttet. Nogle af de bedre routere og mesh Wi-Fi-systemer kan have op til 200 enheder tilsluttet, hvor andre giver op ved 32.

Se også: Sammenlign priser på bredbånd

Et smart home kræver god Wi-Fi-dækning

Skal man finde den bedste Wi-Fi-router til et smart home, så skal man først og fremmest tænke på dækningen i hjemmet. Termostater, lys, gardiner, køleskabe, stikdåser og mange andre enheder af den smarte slags, er dybt afhængige af ordentlig Wi-Fi-dækning. Når dit Wi-Fi ikke rundt i hele hjemme, så kan enhederne ikke få kontakt til netværket og dermed virker de ikke. Det er meget simpelt. Er forbindelse dårlig, så kan forvente problemer, hvor enheder hopper af og på. Og det sikrer ikke den gode oplevelse, som et smart home gerne skal være.

Så du skal altså ikke være bange for, at dit bredbåndsabonnement er for langsomt. Du skal derimod hellere tænke over den hardware, som driver dit netværk. Samt muligheden for at tilslutte enheder direkte i routeren, som jeg nok forklare nærmere.

Alt efter om du bor i lejlighed eller hus, så skal der dækkes et antal kvadratmeter med Wi-Fi. Her kan man ofte starte med en central placering for routeren, men Wi-Fi-signaler bliver let bedøvet af vægge, skabe, akvarier og mange andre ting i hjemmet. Derfor når de færreste enkeltstående routere helt ud i hjemmets afkroge. Man kan få en bedre Wi-Fi-dækning med et access point eller et mesh-system. Af flere grunde kan det ofte anbefales, at investere i et mesh Wi-Fi-system. Mange producenter laver gode mesh-systemer, som kan dække både små og store områder. Ikke nok med at det giver en bedre dækning og et mere stabilt Wi-Fi-netværk, så er det også lettere at arbejde med. Et mesh Wi-Fi er nemlig en færdig løsning, hvor det hele kan styres med en app. Og ofte på en meget brugervenlig måde, hvor man ikke behøver det store tekniske kendskab. Disse routeren kan prioritere båndbredde til enheder, optimere netværkshastigheden, opdatere sig selv, opsætte gæstenetværk og meget mere.

For at opnå det mest stabile netværk, og det mest fremtidssikrede, så sørg for at kigge efter om routeren har Wi-Fi 6 eller den endnu nyere standard Wi-Fi 6e.

Læs også: Wifi router eller mesh netværk – hvad skal du bruge?

Du får måske brug for en switch

Hvad du hurtigt vil lære, når du kaster dig ud i at bygge et smart home er, at du vil mangle stik bag i din router. Når du går på jagt efter den bedste Wi-Fi-router til dit smart home, så hav med i dine overvejelser, at flere smart enheder kommer med en såkaldt bridge. En bridge sidder med stik direkte i routeren, som enheder kommunikere igennem.

Underligt nok finder man mange mesh-systemer, som ikke har mere end en eller to indgange. Så står du og mangler plads til endnu en bridge, så kan det blive nødvendigt at tilføje en switch. En switch koster ikke meget og giver mulighed for at tilslutte endnu flere enheder til samme router.

Tænk over placeringen

Et hurtigt bredbåndsabonnement og et kvalitets mesh-system, så er du godt på vej. Det hjælper dog ikke meget, hvis du gemmer enhederne alt for meget væk. For at sikre den hurtigst og bedst oplevelse, så skal dit Wi-Fi helst have frit udsyn. Vi er helt med på, at de sjældent er attraktive at kigge på, men det har stor betydning for signalet. Heldigvis er mange producenter af Wi-Fi-routere begyndt at tænke over design, så de er til at lave med at se på. Enkelte producenter er endda så smart, at de giver deres routere og mesh-systemer yderligere funktioner, såsom indbyggede digitale assistenter og Wi-Fi-højtalere. Så giver det pludselig mere mening at have den stående fremme.

Så snart du skal finde den bedste Wi-Fi-router til dit smart home, skal du først og fremmest sikre en optimal Wi-Fi-dækning. Dernæst gerne en router med mulighed for at have tilsluttet mange enheder og som benytter nyere teknologi.

Se også: Guides til bredbånd og netværk

Mere om stoffet

Efterfølgende tog fortællingen en ny drejning. Steen Jørgensen fortsatte fortællingen. 16/2/2021 gik vi videre og publicerede en artikel med tematikken Har Oister gode abonnementer og god mobildækning? – Følg den videre histore her. Seneste nyt om tematikken finder du her.