Telia: Dobbelt op på data på mobilabonnementer

Telia tilbyder lige nu dobbelt op på data på mobilabonnementer, så du kan få op til 200 GB data om måneden - se fordele og ulemper.

Telia: Dobbelt op på data på mobilabonnementer

Telia tilbyder i forvejen mobilabonnementer med meget data, men nu tilbyder de at doble op på data på både mobilabonnement og mobilt bredbånd. Se hvor meget data du kan få for pengene.

Da TDC annoncerede, at Plenti bliver lagt i graven og deres kongeabonnement med fri data gik samme vej, så var der for en kort tid lagt låg på den del af priskrigen, men Oister vækkede den hurtigt til live med et nyt mobilabonnement med fri data. Nu tager Telia så udfordringen op og tilbyder lige nu, at man kan oprette mobilabonnement med dobbelt op på data og også dobbelt op på mobil bredbånd.

Telia har nogle forholdsvis dyre mobilabonnementer, da de inkluderer ret meget data i forvejen og inkluderer adgang til en række underholdningstjenester. Derfor er det ikke sikkert, at dobbelt op på data alligevel er så interessant for dig, da du skal have interesse i en eller flere af de tjenester, som Telia inkluderer + have et ganske højt data forbrug på mobilen. Men i hvert fald ser mobilabonnementerne hos Telia således ud lige nu, efter der er kommet dobbelt op på data.

Se også: Priser på mobilpakker med meget data

 

Mobilabonnementer med dobbelt op på data hos Telia

 

4Fun

  • Fri tale
  • Fri sms/mms
  • 16 GB data

Pris: 159 kroner /md

 

4Sure Premium

  • Fri tale
  • Fri sms/mms
  • 30 GB data
  • 1 valgfri tjeneste*

Pris: 199 kroner /md

 

4Everything lite

  • Fri tale
  • Fri sms/mms
  • 100 GB data
  • 2 valgfrie tjenester*

Pris: 299 kroner /md

 

4Everything Premium

  • Fri tale
  • Fri sms/mms
  • 200 GB data
  • 4 valgfrie tjenester*

Pris: 399 kroner /md

* Du kan gratis vælge mellem tjenesterne HBO Nordic, +10 GB i DK og EU, Telia TV, Zetland. Flipp og Office 365. Spotify kan også vælges men til 49 kroner om måneden.

Du kan læse mere om Telias mobilabonnementer her.

Ulemper ved Telias tilbud på dobbelt data

Telias tilbud på dobbelt op på mobildata gælder til og med 13. marts, så du har lidt tid til at overveje, om det er en samlet pakke, der er interessant for dig. Fordelene er indlysende: Har man brug for meget data på mobilen og benytter man sig af tjenester til musik, film, bøger og så videre, så kan Telias abonnementer være fordelagtige og prismæssigt gode.

Men har du ikke brug for de store mængder data, som Telia tilbyder eller bruger du ingen af de tjenester, som Telia stiller gratis til rådighed, så er det nogle dyre mobilabonnementer, Telia har og derfor bør du se dig om efter et andet selskab og andre typer mobilabonnementer.

Telia tilbyder i øvrigt også dobbelt på på data på mobilt bredbånd – det kan du læse mere om her.

Se også: Sammenlign priser på mobilabonnementer med meget data

Sidste nye om temaet

Der er sket en del siden vi bragte historien. Steen Jørgensen kunne ikke lade sagen ligge. 20/2/2018 gik vi videre med et indlæg med tematikken Fri data i mobilabonnement? Få mest mulig data på mobilen – Nyheden kan læses her. Se også de seneste nyheder om emnet her.