5G mobilt bredbånd – de billigste abonnementer

Vil du gerne have hurtigt mobilt bredbånd er 5G det rette valg. Vi har fundet de billigste abonnementer med 5G mobilt bredbånd.

5G mobilt bredbånd – de billigste abonnementer

Mobilt bredbånd kommer med en række fordele, som gør det til et populært valg af internetopkobling. Er du interesseret i at få det hurtigste mobile bredbånd, skal du vælge det med 5G. Vi tager et kig på mobilt bredbånd med 5G og finder de billigste abonnementer.

Hvorfor vælge mobilt bredbånd med 5G?

Mobilt bredbånd har flere fordele: Det er let at komme i gang med, er fleksibilt og billigt. Men sammenlignet med kablet bredbånd kan det meget sjældent matche den hurtigere hastighed og større pålidelighed, som det kablede bredbånd giver. Vil du gerne have fordelene fra mobilt bredbånd, kombineret med en bedre hastighed, er 5G mobilt bredbånd den bedste løsning.

Indtil videre er det kun på TDC Net man finder mobilt bredbånd over 5G-nettet, men senere hen vil dette også tilbydes på andre telenetværk i Danmark. Grunden til dette er, at dækningen på TDCs net er landsdækkende. Selve abonnementerne finder man hos Yousee og Telmore. Yousee oplyser at de fleste på 5G mobilt bredbånd vil opleve hastigheder mellem 37 til 317 Mbit. Der er dog mulighed for, hvis dækning er optimal og ikke mange brugere er på, af opnå hurtigere hastigheder. Det vil nok være svært helt at matche de hastigheder som et 1.000 Mbit kablet bredbånd leverer, men det er rigeligt hurtigt til de fleste husstande.

Læs også: Fordele og ulemper ved mobilt bredbånd

Abonnementer med 5G mobilt bredbånd

Er du interesseret i 5G mobilt bredbånd er der et begrænset udvalg – som markedet er lige nu i hvert fald. Man kan få 5G mobilt bredbånd gennem Yousee og Telmore, hvor der er en lille smule variation blandt abonnementerne.

5G mobilt bredbånd hos Yousee:

Hos Yousee finder man et enkelt abonnement med 5G mobilt bredbånd, der som standard kommer med en 4G-router. Abonnementet indeholder 1.000 data og koster 349 kroner per måned og koster 99 kroner i oprettelse. Skal man opgradere til en 5G-router koster det et engangsbeløb på 200 kroner. Mindsteprisen i 6 måneder er derfor 2.393 kroner.

Se abonnementet hos Yousee

5G mobilt bredbånd hos Telmore:

Telmore har to forskellige abonnementer med 5G mobilt bredbånd. Det første minder om Yousees og koster, inklusiv 5G-router, sjovt nok også 2.393 kroner over et halvt år og indeholder også 1.000 GB data. Det er 349 kroner per måned i seks måneder plus 299 kroner i oprettelse.

Derudover har Telmore et Telmore Play-abonnement til 5G mobilt bredbånd, hvor man får samme abonnement som ovenstående, men med Netflix, ViaPlay, TV2 Play og HBO Max inkluderet. Den månedlige pris er her 599 kroner per måned.

Se abonnementet hos Telmore

Billigste 5G abonnement med mobilt bredbånd

Som man kan se herover er koster de billigste abonnementer med 5G mobilt bredbånd 349 kroner per måned. Når det gælder 4G mobilt bredbånd er den billigste løsning at anskaffe en 4G-router og isætte et almindeligt mobilabonnement, hvilket i teorien også er muligt med 5G mobilt bredbånd. Den største udfordring er dog routeren, som stadig er en kostbar sag. Den billigste router med 5G koster over 3.000 kroner og kan nogle gange findes billigere brugt. Heri vil man kunne bruge et mobilabonnement med 5G og fri data, hvilket hos eesy koster 179 kroner per måned. Finder man en Huawei H122 5G router og køber ovenstående mobilabonnement vil dette være tjent ind på under et år, i forhold til ovenstående abonnementer fra Yousee og Telmore.

Se også: Guides til mobilt bredbånd

 

Seneste nyt

Temaet døde ikke med det første redaktionelle stik. Steen Jørgensen kunne ikke slippe temaet. 31/12/2021 gik vi videre med artiklen om 5G bredbånd bliver for alvor interessant i 2022 – Historien kan du læse her. Se de seneste nyhede om temaet her.