4G eller 5G mobilt bredbånd – sådan vælger du rigtigt

Skal du vælge et abonnement til mobilt bredbånd med 4G eller 5G? Vi kigger på fordele og ulemper, og hjælper dig med at vælge rigtigt.

4G eller 5G mobilt bredbånd – sådan vælger du rigtigt

Mobilt bredbånd over 5G-netværk er i dag langt mere udbredt og et spændende alternativ til 4G mobilt bredbånd. Men hvornår skal man vælge enten 4G eller 5G? I denne artikel tager vi et kig på fordele og ulemper ved mobilt bredbånd over 4G og 5G, så du kan vælge det, der passer bedst til dit behov.

Fordele og ulemper ved 4G og 5G mobilt bredbånd?

Der er mange fordele ved mobilt bredbånd. Det er hurtigt og let at komme i gang med, det er mobilt og det er ofte en billig løsning, når husstanden eller sommerhuset skal have bredbånd. Tidligere kunne man blot vælge mobilt bredbånd, men i dag skal man vælge mellem 4G og 5G. Og hvad er egentlig forskellen på de to typer?

Mobilt bredbånd med 4G

Mobilt bredbånd over 4G er blevet et populært valg. De fleste danske teleselskaber tilbyder denne type trådløst bredbånd. Man finder en rigtig god dækning af 4G i Danmark, dog ikke uden at der kan forekomme huller. Men hvilke fordele og ulemper er der ved denne type, sammenlignet med 5G mobilt bredbånd?

Den største fordel ved mobilt bredbånd over 4G er, at abonnementet er billigere. Der er typisk omkring 100 kroner at spare om måneden, ved at vælge 4G. Den største ulempe er, at man ikke kan opnå samme høje hastighed.

Mobilt bredbånd med 5G

Flere teleselskaber er begyndt at tilbyde mobilt bredbånd over 5G. Det er for eksempel Yousee, Telmore og 3. Det er nyeste teknologi indenfor mobilt bredbånd og har dermed nogle oplagte fordele – men ikke uden et par ulemper.

Vil man have det hurtigste mobile bredbånd, skal man vælge det med 5G. Som nævnt ovenfor er det dog dyrere end 4G. Og derudover skal man være opmærksom på, at der ikke alle steder er dækket med 5G-signal. Derfor er det vigtigt at undersøge teleselskabets 5G-netværk, inden man bestiller det.

Se priser på mobilt bredbånd med 4G og 5G

Skal du vælge mobilt bredbånd med 4G eller 5G?

Det er selvfølgelig det store spørgsmål. Det kommer først og fremmest an på dit og husstandens behov. Har i et helt almindeligt forbrug, er 4G for de fleste hurtigt nok. Og kan man “nøjes” med dette (hvilket de fleste husstande kan), er der gode penge at spare.

Men har man et specielt behov, hvor der for eksempel skal downloades store filer hurtigt eller der er mange enheder i brug samtidigt, er 5G mobilt bredbånd det rigtige valg. Som sagt skal man dog først undersøge, om der er dækning med 5G, hvor det mobilt bredbånd skal bruges. Se også vores guide til, hvordan du kan få 5G mobilt bredbånd billigst.

Se også: Gode råd til bredbånd

Efterfølgende nyt

Siden redaktionen publicerede artiklen er der kommet nyt i sagen. Lasse Olsen fortsatte fortællingen. Allerede d. 4/4/2022 publicerede vi en opfølgning med sagen; Billigt bredbånd til hjemmet – se priser her – Du kan læse den her. Få også seneste nyt om emnet her.