Test-overblik af Disney+: Netflix slået på pris
I går afslørende Disney endelig, hvornår deres længe ventede streamingtjeneste ville komme til Danmark. Den 15. september bliver dagen, hvor danskerne får adgang til Disneys kæmpestore bibliotek med klassiskere, serier og film. I USA har tjenesten været tilgængelig siden november sidste år, og vi tænkte at nu var et godt tidspunkt, at kigge på de internationale mediers test af Disney+. Så kan vi få et bedre indtryk af, hvad der er i vente til efteråret.
Inden for det første år vil Disney have mere end 25 originale serier og mere end 10 originale film, dokumentarer og specials. Sammenlagt vil Disney Plus have mere end 7500 episoder og mere end 500 film, hvoraf mere end 100 af disse film er af nyere slags. Efter de første 5 år forventer Disney deres årlige produktion omfatter 50 serier, samt 10 nye film hvert år. Det samlede antal episoder vil være mere end 10.000, og der vil være mere end 700 film.Her kan man finde Disney klassiskere, Star Wars, Marvel og meget mere.
Derudover frister Disney+ med en skarp pris på 59 kroner på måned, og helt ned til 49 kroner, hvis man betaler et år frem. Deri får man 4K-opløsning, Dolby Vision, Dolby Atmos, HDR og op til fire aktive brugere på én gang. Det er langt langt billligere end et tilsvarende abonnement fra konkurrenten Netflix.
Det lyder altsammen meget godt, men hvad mener anmeldere om streamingtjenesten og hvor godt fungerer den egentlig? Vi har støvsuget internettet for test af Disney+.
Læs også: Bedste familieabonnement kraftigt forbedret med Netflix
Overblik over test af Disney+
Cnet:
Cnet er meget imponerede over Disney+ og giver tjenesten i test 8,5 ud af 10 mulige og deres “Editors Choice”. De siger tjenesten har et stort katalog, en lav pris, en brugervenligt interface, 4K HDR. Til gengæld efterlyser de flere serier og bedre tilpasning af børneprofiler.
Digital Spy:
Ligesom Cnet er Digital Spy meget imponerede over biblioteket i Disney+, som bliver præsenteret simpelt og godt i tjenestens brugerflade. Det er familievenligt og fyldt med indhold, med en stadigt voksende vifte af tv-shows og film. Der er masser af værdi i Disney+ og de anbefaler tjenesten med ordene: “Alle ombord”.
Tom’s Guide:
I deres test kalder Tom’s Guide Disney+ for “fuld af indhold til en lav pris”. De kvitterer med karakteren 4 ud af 5. De nævner prisen som en fordel, men også Star Wars, Marvel og Pixar indholdet, 4K-opløsningen og den gode brugerflade. De er også glade for, at man kan streame Disney+ på op til fire enheder på samme tid til en lav pris, men på biblioteket bliver de slået af Netflix. De nangler Spider Man-film og mener indholdssorteringen til tider forvirrer. De har testet Disney+ på PlayStation 4, Xbox One, Roku, Amazon Fire, LG Smart TV, PC, Macbook, Apple TV, iPhone og en Android-telefon.
PC Mag:
Ligesom Tom’s Guide giver PC Mag 4 ud af 5 mulige i deres meget dybdegående test, hvor de kalder den “fremragende”. De mener Disney + tilbyder et imponerende bibliotek med shows og film i høj kvalitet, men Disney bliver nødt til løbende at tilføje nyt indhold, hvis de skal fastholde brugerne. De er glade for Disney-indholdet, offline downloads, 4K-opløsning og præstationsevnen. De siger der stadig mangler nogle af Disneys, 21st Century Fox og Marvels produktioner og efterlyser mere avanceret styring af indhold i børneprofiler.
T3:
Websitet T3 giver Disney+ deres topkarakter, 5 ud af 5 stjerner, og kalder Disney+ for den nye go-to-streamingtjeneste for familier. Er man til fantasy, sci-fi, superhelte og klassiske og moderne animationsfilm, så er Disney+ et must-buy. De siger der er en fantastisk værdi for pengene, et utroligt bibliotek, 4K HDR og Dolby Vision, mange tilgængelige platforme og en ren brugerflade. Til gengæld mener T3, at indholdet udover det Disney-ejede indhold er begrænset samt at indholdet læner sig mod yngre seere.
What Hi-Fi:
Ligesom T3 giver What Hi-Fi Disney+ topkarakter i deres test. De skriver, at Disney+ byder på et velassorteret bibliotek, som er nemt at navigere rundt i. De er også vilde med tjenestens 4K, HDR10 og Dolby Atmos og Vision og de mange platforme, som den er tilgængelig på. Det tiltalende katalog, enorme billed- og lydkvalitetsunderstøttelse, intuitive brugervenlighed og lave abonnementspris gør Disney+ til et oplagt valg.
Læs også: Kæmpe besparelser på abonnement, streaming og mobil
Danskerne kan glæde sig til Disney+
Skal vi tro ovenstående anmedelser af Disney+, så har vi tydeligvis masser at glæde sig til. Og der er mange flere test fra internationale medier, som på det varmeste anbefaler streamingtjenesten. Her er det primært indholdet, den lave pris, det gode interface, den høje billede-og lydkvalitet og de mange tilgængelig platforme, som gør Disney+ til et must-have.
Vi glæder os til Disney+ kommer til Danmark den 15. september, hvor vi selv vil komme med vores test af streamingtjenesten.
Læs også: Mobilabonnementer med streaming-tjenester til tv-serier og film