Smartwatch med eSIM hos 3 + abonnement

Hvilke smartwatch kan man få hos Teleselskabet 3 og hvilke typer abonnementer kan man vælge mellem til sit ur? Guide og priser.

Smartwatch med eSIM hos 3 + abonnement

Smartwatch bliver bedre og bedre med flere smarte muligheder og kan i dag mere eller mindre bruges uden en mobil skal være i nærheden. I takt med, at urene har fået plads til eSIM, så finder de også indpas hos teleselskaberne. Smartwatch med eSIM hos teleselskabet 3.

Det er efterhånden et par år siden, vi så det første smartwatch med eSIM. Det kom med Apple Watch Series 3. Det var de amerikanske brugere, der først fik glæde af teknikken, men siden hen er en masse andre lande kommet med på vognen, også Danmark.

Smartwatch hos teleselskabet 3 – med eSIM

Teleselskabet 3 var det første danske teleselskab til at tage Watch Series 3 med eSIM ind i sortiment og tillbyde uret til deres kunder. De er også det teleselskab, der i dag tilbyder flest ure med eSIM i Danmark. Derudover sælger de også træningsure fra Garmin og fitness trackere til både voksne og børn.

Herunder kan du se en oversigt til smartwatch med mulighed for eSIM hos teleselskabet 3.

Apple:

  • Watch Series 6
  • Watch Nike Series 6
  • Watch Series SE
  • Watch Nike Series SE
  • Watch Series 5
  • Watch Nike Series 5
  • Watch Series 4
  • Watch Nike Series 4

Samsung:

  • Galaxy Watch 3
  • Galaxy Watch Active 2
  • Galaxy Watch

Derudover sælger 3 som sagt også træningsure fra Garmin, fitness trackere fra Garmin til både voksne og børn. Det er dog alle sammen enheder, der ikke kan benyttes med eSIM.

Se også: Fordele og ulemper ved smartwatch med eSIM

Hvad skal der til for at få eSIM til et smartwatch?

Desværre er det ikke sådan, at man bare kan købe et smartwatch med eSIM og eSIM-abonnement og så er man i gang. Man skal også kunne sætte kryds ud fra et par andre ting.

For det første skal man have en mobiltelefon fra samme mærke som det smartwatch, man har brændt sig varm på. Det udelukker pludselig en masse fra at købe et smartwatch, hvis man vil udnytte eSIM-mulighederne.

For det andet skal man have mobilabonnement hos det teleselskab, hvor man køber uret med eSIM. I dette tilfælde hos 3 skal du altså have enten en iPhone eller Samsung-mobil samt have et 3-mobilabonnement. Man skal ikke nødvendigvis købe uret hos 3, du kan også købe det andre steder. Du skal dog have et 3-mobilabonnement og en mobil af samme mærke som uret.

Se også: Priser på smartwatch

Hvad koster eSIM abonnement hos 3?

Et eSIM-abonnement fungerer ikke som et selvstændigt abonnement, men kobles til dit mobilabonnement. Prisen for et mobilabonnement med eSIM koster 30 kroner om måneden.

For at aktivere abonnementet til dit ur skal du først købe uret. Når du modtager det, skal man åbne smartwatch-appen fra ens mobil, vælge netværk og følge guiden trin for trin. Sammenlign priser på smartwatch hos 3 her.

Se også: Købeguide til smartwatch med eSIM