Mobilabonnement med HBO max – se laveste priser

Hvor kan du få billig adgang til HBO max? Vi guider dig til de billigste mobilabonnementer med den populære streamingtjeneste.

Mobilabonnement med HBO max – se laveste priser

Der er masser af streamingtjenester at vælge mellem, og en af de mere populære er HBO max. Streamingtjenesten, som har indhold fra blandt andet HBO, Warner Bros. og Cartoon Network, koster fra 79 kroner per måned.

Men kan det gøres endnu billigere gennem et teleselskab, som sælger mobilabonnementer med HBO max? Det kan du blive klogere på her.

Se også: Sammenlign priser på mobilabonnementer

Mobilabonnementer med streamingtjenester

Vi har undersøgt, hvilke mobilabonnementer du kan købe sammen med alle de populære streamingtjenester. Læs om dem alle nedenfor:

De billigste mobilabonnementer med HBO max inkluderet

Der er flere teleselskaber, som sælger mobilabonnementer, hvor HBO max indgår. Vi guider dig herunder til alle mobilabonnementer, så du kan finde det billigste abonnement med HBO max, der passer til dit forbrug og behov.

Telmore

  • Fri tale, 60 GB data (20 GB i EU), 5G og HBO max
    Pris: 179 kroner per måned
  • Fri tale, 100 GB data (38 GB i EU), 5G, HBO max, Netflix Standard og Disney+
    Pris: 349 kroner per måned
  • Fri tale, fri data (41 GB i EU), 5G, HBO max, Netflix Standard, Viaplay Film & Serier og TV 2 Play Basis uden reklamer
    Pris: 379 kroner per måned (99 kroner den første måned)
  • Fri tale, fri data (54 GB i EU), 5G, HBO max, Disney+, Netflix Standard, Viaplay Film & Serier, TV 2 Play Basis uden reklamer og SkyShowtime
    Pris: 449 kroner per måned
  • Fri tale, fri data (54 GB i EU), 5G, HBO max, Disney+, Netflix Standard, Viaplay Film & Serier, TV 2 Play Basis uden reklamer, Chapter, Telmore Musik og SkyShowtime
    Pris: 499 kroner per måned

Se aktuelle priser og tilbud hos Telmore

Telia

Hos Telia kan man købe tre forskellige mobilabonnementer, som giver henholdsvis 6 eller 12 måneders gratis adgang til en valgfri streamingtjeneste, herunder HBO max.

Følgende abonnementer giver gratis adgang til HBO max i en begrænset periode. Derefter betaler man normalprisen, hvilket er medregnet i nedenstående priser:

  • Fri tale, 40 GB data (heraf 19 GB i EU), 5G og gratis HBO max i 6 måneder
    Pris: 248 kroner per måned (169 kroner per måned de første 6 måneder)
  • Fri tale, fri data (heraf 27 GB i EU), 5G og gratis HBO max i 12 måneder
    Pris: 328 kroner per måned (249 kroner per måned de første 12 måneder)
  • Fri tale, fri data (heraf 27 GB i EU), 5G, gratis HBO max i 12 måneder og Netflix Standard
    Pris: 388 kroner per måned (309 kroner per måned de første 12 måneder)

Se aktuelle priser og tilbud hos Telia

Kan det svare sig at købe mobilabonnement med HBO max?

Vi har tidligere konstateret, at det godt kan svare sig at købe en streamingtjeneste gennem et teleselskab – men kun så længe man husker at bruge streamingtjenesten. Men hvad med HBO max? Kan det svare sig?

I tilfældet med Telias mobilabonnementer kan det åbenlyst godt svare sig, i og med du får 6-12 måneders gratis adgang til streamingtjenesten og dermed betaler normalprisen på 79 kroner.

For eksempel betaler du 249 kroner per måned det første år for abonnementet med fri tale og fri data – et abonnement som koster 179-199 kroner hos lavprisselskaberne. Selve mobilabonnementet er altså 50-70 kroner dyrere end de billigste alternativer hver måned, men du sparer til gengæld 79 kroner per måned på gratis adgang til HBO max det første år. Den samlede besparelse hedder altså 9-29 kroner om måneden eller op til 349 kroner om året. Efter 12 måneder bør du dog skifte til et billigere abonnement.

Hvad angår Telmores mobilabonnement med HBO max, er der også penge at spare. Abonnementet med fri tale og 60 GB data for 179 kroner per måned kan fås nogenlunde tilsvarende hos lavprisselskaberne for cirka 129 kroner per måned. Du betaler dermed i praksis kun 50 kroner per måned for HBO max gennem Telmore – en årlig besparelse på 348 kroner.

Besparelserne er altså ikke store, men de er der. Så hvis du er glad for HBO max, kan det altså godt svare sig at købe adgang gennem et teleselskab.