Mobilabonnement med TV 2 Play – se laveste priser

Hvor kan du købe billig adgang til TV 2 Play Basis, TV 2 Play Favorit og TV 2 Play Favorit + Sport? Vi guider dig til de billigste mobilabonnementer med TV 2 Play.

Mobilabonnement med TV 2 Play – se laveste priser

Elsker du streaming, og elsker du især TV 2 Play ligesom rigtig mange andre danskere? Så kan der være penge at spare ved at kombinere adgang til streamingtjenesten med et mobilabonnement – men kun så længe du rent faktisk husker at bruge streamingtjenesten.

TV 2 Play er en af de mest populære streamingtjenester i Danmark, og derfor er det også muligt at købe adgang til TV 2 Play til lave priser hos flere teleselskaber.

Vi guider dig her til, hvordan du så billigt som muligt kan få adgang til TV 2 Basis med og uden reklamer, TV 2 Play Favorit uden reklamer og med adgang til 5 live-kanaler samt TV 2 Play Favorit + Sport, som også inkluderer adgang til TV 2 SPORT og TV 2 SPORT X.

Læs også: Kan det svare sig at købe mobilabonnement med streaming inkluderet?

Mobilabonnementer med streamingtjenester

Vi har undersøgt, hvilke mobilabonnementer du kan købe sammen med alle de populære streamingtjenester. Læs om dem alle nedenfor:

De billigste abonnementer med TV 2 Play inkluderet

Herunder kan du se, hvilke teleselskaber der sælger mobilabonnementer med adgang til TV 2 Play.

OiSTER

Hos lavprisselskabet OiSTER kan man få utrolig billig adgang til TV 2 Play Favorit uden reklamer, som normalt koster 159 kroner per måned. TV 2 Play Favorit giver adgang til hele TV 2 Plays katalog samt de fem live-kanaler TV 2, TV 2 NEWS, TV 2 FRI, TV 2 CHARLIE og TV 2 ZULU.

OiSTERs mobilabonnementer med TV 2 Play Favorit uden reklamer er:

  • Fri tale, 65 GB data (24 GB i EU), 5G og TV 2 Play Favorit uden reklamer
    Pris: 219 kroner per måned (179 kroner den første måned)
  • Fri tale, 120 GB data (35 GB i EU), 5G, TV 2 Play Favorit uden reklamer og Viaplay Film & Serier
    Pris: 319 kroner per måned

Se aktuelle priser og tilbud hos OiSTER

I det første abonnement får du så meget rabat på TV 2 Play, at du i praksis kun betaler 60 kroner for mobilabonnementets indhold. I det andet abonnement betaler du i praksis kun 41 kroner for abonnementet.

Telmore

Også hos Telmore er det muligt at købe billig adgang til TV 2 Play. Her får man adgang til TV 2 Play Basis uden reklamer, som normalt koster 79 kroner per måned. Der kan opgraderes til TV 2 Play Favorit MED reklamer for 129 kroner per måned. I det tilfælde sparer du dog intet i forhold til TV 2 Plays normalpris.

Der kan fås følgende abonnementer med TV 2 Play Basis uden reklamer inkluderet hos Telmore:

  • Fri tale, 80 GB data (27 GB i EU), 5G, Viaplay Film & Serier og TV 2 Play Basis uden reklamer
    Pris: 249 kroner per måned
  • Fri tale, 90 GB data (36 GB i EU), 5G, Netflix Standard, Viaplay Film & Serier og TV 2 Play Basis uden reklamer
    Pris: 329 kroner per måned
  • Fri tale, fri data (41 GB i EU), 5G, Netflix Standard, Viaplay Film & Serier, TV 2 Play Basis uden reklamer og HBO max
    Pris: 379 kroner per måned (99 kroner den første måned)
  • Fri tale, fri data (54 GB i EU), 5G, Disney+, Netflix Standard, Viaplay Film & Serier, TV 2 Play Basis uden reklamer, HBO max og SkyShowtime
    Pris: 449 kroner per måned
  • Fri tale, fri data (54 GB i EU), 5G, Disney+, Netflix Standard, Viaplay Film & Serier, TV 2 Play Basis uden reklamer, Chapter, Telmore Musik, HBO max og SkyShowtime
    Pris: 499 kroner per måned

Se aktuelle priser og tilbud hos Telmore

Telia

Hos Telia kan man købe to forskellige mobilabonnementer, som giver adgang til henholdsvis 6 eller 12 måneders gratis adgang til en valgfri streamingtjeneste, herunder TV 2 Play Basis uden reklamer.

Følgende abonnementer giver gratis adgang til TV 2 Play Basis uden reklamer i en begrænset periode:

  • Fri tale, 40 GB data (heraf 18 GB i EU), 5G og gratis TV 2 Play Basis uden reklamer i 6 måneder
    Pris: 238 kroner per måned (169 kroner per måned de første 6 måneder)
  • Fri tale, fri data (heraf 27 GB i EU), 5G og gratis TV 2 Play Basis uden reklamer i 12 måneder
    Pris: 318 kroner per måned (249 kroner per måned de første 6 måneder)

Til alle mobilabonnementer er det desuden muligt at tilkøbe TV 2 Play Basis uden reklamer for 69 kroner per måned (0 kroner den første måned) eller TV 2 Play Favorit uden reklamer for 149 kroner per måned.

Se aktuelle priser og tilbud hos Telia

3

Hos 3 er det muligt at tilkøbe TV 2 Play Basis uden reklamer for 79 kroner per måned, TV 2 Play Favorit uden reklamer for 149 kroner per måned eller TV 2 Play Favorit + Sport uden reklamer for 209 kroner per måned. Basis-abonnementet koster hos 3 det samme som hos TV 2 Play, men du sparer 10 kroner per måned ved at købe Favorit- eller Favorit + Sport-abonnementet gennem 3.

TV 2 Play kan vælges til alle mobilabonnementer hos 3.

Se aktuelle priser og tilbud hos 3