Hvordan bruger man datadeling? Sådan kommer du i gang
Datadeling er noget, jeg er overbevist om, at vi kommer til at se rigtig meget til i fremtiden, når 5G for alvor ruller ud i Danmark. I hvert fald er det i dag en meget enkelt og billig metode til at sikre bedre udnyttelse af den mobildata, man har inkluderet i sit abonnement. Samtidig kan man spare virkelig mange penge på løsningen. Hvordan bruger man datadeling?
Hvad er datadeling?
Datadeling går kort fortalt ud på, at du deler dit internet i dit mobilabonnement med andre personer og med andre enheder. Den helt lavpraktiske metode, der hverken kræver ekstra simkort og ekstra betaling, er at bruge ens mobil som WiFi-hotspot. På den måde kan andre koble sig til dit internet.
Det er dog ikke den metode, vi primært har i tankerne, når vi taler om datadeling – faktisk kan man bedre betegne den mulighed internetdeling. Det er derimod tilkøb af et ekstra datasimkort, der er knyttet til dit mobilabonnement og som kan sættes i en anden internetforbundet enhed. Denne enhed skal naturligvis understøtte datasimkort.
Rigtig mange enheder understøtter datasimkort og det er derfor, at løsningen med datadeling via et ekstra simkort er så praktisk: Telefoner, tablets, routere, computere, IoT-enheder… Listen er lang.
Se også: Abonnement med ekstra datadelingskort
Langt billigere løsning end at købe endnu et abonnement
Uanset, hvilken enhed du sætter det ekstra datasimkort i, så slipper du altså for at købe et ekstra abonnement. Det er både praktisk og kan spare dig for mange penge. Mange teleselskaber tilbyder nemlig køb af ekstra datasimkort for 20-30 kroner. For det beløb kan du for eksempel så få et datasimkort med fri data – typisk 1.000 GB data i alt. Det koster typisk fra små 50 kroner at få almindeligt mobilt bredbånd og her få man så kun 2 GB data om måneden. Det er altså en langt mere fordelagtig løsning at benytte sig at muligheden for datadeling.
Vær opmærksom på, at du med en datadelingsløsning også automatisk bruger mere data. Derfor er det ikke sikkert, at de for eksempel 100 GB data, du har i dit mobilabonnement er nok til at dække det samlede forbrug. Du kan hurtigt få brug for at købe ekstra data eller skifte til en større abonnementspakke.
Se også: Abonnementer der er gode til datadeling
Hvordan kommer man i gang med datadeling?
Hvis du har et abonnement, har du allerede et simkort – eller modtager du det, når du bestiller nyt abonnement. Det kan du bruge til at ringe, sms’e, mms’e og gå på nettet med. Herefter tilkøber du så et ekstra datasimkort, der kan sættes i en anden enhed.
Du får adgang til samme mængde data, som du har i hovedabonnementet, så du får ikke ekstra data. Har du for eksempel et abonnement med 40 GB data om måneden, bruger det ekstra simkort af den datamængde.
Se også: Mobiltelefoner med hurtig internet
Fordele og ulemper ved datadeling
Der er flest fordele ved datadeling – i hvert fald i vores optik. Du får fuld udnyttelse af den datamængde, der er i dit abonnement. Du kan billigt koble andre enheder op til nettet – endda via en router, der understøtter simkort for på den måde at lade den løsning være bredbåndet i hjemmet.
Af ulemper skal du være opmærksom på, at datadeling typisk ikke kan benyttes i udlandet – heller ikke selvom du har roaming inkluderet i abonnementet. 5G-mobilabonnementer tilbyder i dag kun datadeling med 4G. Det skal nok ændre sig på et tidspunkt, men det er desværre situationen lige nu.
En ting, du skal være opmærksom på, er, at du bruger mere dat, når du bar et ekstra datasimkort. Derfor er det ikke sikkert, at du kan nøjes med det abonnement, du benytter i dag, men skal have det dyrere abonnement med mere data.
Se også: Mobilabonnement med meget data
Redaktionen har mere til historien
Siden vi bragte artiklen er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen fastholdt sit fokus på emnet. 19/4/2021 kørte vi en vinkel omkring Børnesikring: Når det skal være trygt for dit barn at bruge mobilen – Den videre historie om temaet finder du her. Se også de seneste nyheder om temaet her.