Hvor meget data skal man bruge til online gaming?

Flere og flere danskere spiller spil online, men hvor meget data bruger online spil egentlig? Se guide til forskellige populære spil - også til det kommende Google Stadia.

Hvor meget data skal man bruge til online gaming?

Nu om dage er vi sjældent mere end et klik væk fra den virtuelle verden. Når mobilen er med os, venter der altid et hav af spil ved fingerspidserne. Ligegyldigt, hvor man befinder sig, har man adgang til alt, hvad hjertet begærer. Hold kortene tæt til kroppen ved pokerbordet, sæt rouletten i gang eller sats på dit yndlingshold ved næste kamp. Bekæmp zombier, red verden fra en epidemi eller bliv opslugt af andre heroiske handlinger. Med 4G-netværket er mulighederne mange – med 5G bliver de uendelige. Men det koster også meget data – vi guider herunder til, hvor meget data online gaming bruger – også Google Stadia – og tipper til de bedste mobilabonnementer med fri data samt til hurtig bredbånd.

 

Flere danskere spiller på mobilen

Det er ikke overraskende, at antallet af danskere, som spiller på mobilen, er stigende. Ifølge Spillemyndigheden oplever spil via mobile platforme størst vækst. Tallene for 1. kvartal 2018 viser, at spil på mobilen stod for 49,2% af bruttospilleindtægten for væddemål og online casino. I 4. kvartal samme år var tallet allerede steget til 52,4% eller med 96 mio. kr.

Til sammenligning steg BSI for spil via computer med blot 37 mio. kr. for samme periode. Samtidig med, at online underholdning er i rivende udvikling, så vokser populariteten med mindst samme hastighed.

Se også: Find billig bredbånd

 

Hvor meget data bruger spil?

Desto mere vi spiller på mobilen, desto mere data bruger vi hver måned. Derfor er det en fordel at vide, hvor mange MB i timen et spil bruger – især hvis man også bruger mobilt bredbånd til at spille på computeren. Generelt er online gaming drænende, hvilket er grunden til, at spillere uden Wi-Fi bør investere i en pakke med nok data (15 GB) og høj hastighed (20 Mbit/s).

Samlekortspil er gode at spille på mobilt netværk, fordi de ikke er krævende på nogen front: hverken ping, ram, grafikkort, processor eller hastighed. Hearthstone er ét af de spil, som bruger allermindst data – kun 3 MB i timen.

MOBA-genren er også mulig at spille på mobilt netværk, men man skal være påpasselig med ikke at bevæge sig et sted hen, hvor forbindelsen pludselig ryger: for eksempel i en bil eller i et tog, som ofte passerer tunneller og broer. Dota 2 bruger omkring 120 MB i timen, mens League of Legends kun bruger 45 MB i timen.

FPS-genren er problematisk at spille på en mobilforbindelse. Skydespil kræver høj hastighed, fordi din succes afhænger af din reaktionstid. Hvis dine handlinger registreres for sent på grund af den lave hastighed, så når modstanderen at dræbe dig. Derudover sluger spillene data som ingen andre: Counter Strike bruger hele 250 MB i timen, Battlefield bruger 100 MB, mens Call of Duty bruger 80 MB.

Nedenfor finder du en liste over andre populære spil og deres dataforbrug:

  • PlayerUnknown’s Battlegrounds (40MB/t)
  • World of Warcraft (40MB/t)
  • Grand Theft Auto V (60MB/t)
  • Fortnite (100MB/t)
  • Overwatch (135MB/t)
  • Destiny 2 (300MB/t)

Se også: Bedste mobil til spil

 

Google Stadia er kæmpe datasluger

Når det gælder en kommende tjeneste som Google Stadia, så er der dog tale om langt større mængde data. Stadia sørger nemlig for at afvikle selve spillet i skyen eller på en server og så streamer man det så på mobilen. Den proces bruger langt mere data end når man gamer online med spil, der ligger lokalt på ens enhed. Ved højeste kvalitet bruger man op mod 16 GB data i timen. Kvaliteten er 4K og vil typisk bruges på store fjernsyn.

Streamer man med fuld HD, hvilket er kvaliteten møntet mod telefoner og tablets, så bruger man omkring 4,5 GB data i timen.  Spiltjenester som Google Stadia, hvor man streamer spil til mobilen, ser ud til at blive fremtiden og skal det lykkedes at komme bredt ud, kræver det, at brugerne har mobilabonnementer med meget data inkluderet.

Se også: Mobilabonnementer med meget data

 

Bedst at spille over wifi

De fleste almindelige spil gemt lokalt på mobilen bruger mellem 30 MB og 300 MB i timen, når man spiller online. Selvom der ikke findes nogen teleselskaber i Danmark, som tilbyder mobilpakker med ubegrænset data, så kan man nu alligevel godt spille på en mobilforbindelse. Spiller man for eksempel Counter Strike fire timer dagligt hver dag vil man bruge cirka 30 GB data om måneden. Man kan få op til 1.000 GB mobildata, så man har stadig masser af data tilbage. Dog er pingtiden noget dårligere med mobildata sammenlignet med bredbåd, så det er en god idé at hoppe på Wi-Fi, hvor man kan – i hvert fald når det gælder de action-prægede skydespil.

De fleste private steder samt mange offentlige steder har typisk en forbindelse, som de gerne giver koden til. Hastigheden og stabiliteten er ikke altid i top – til gengæld får man muligheden for at spare på sit eget data. Google Stadia kan godt spilles på mobiltelefoner, hvis man har mobilabonnement med 1.000 GB data, men denne type streaming-tjenester til spil laver et stort indhug i ens data og vil bruge den inkluderede data rigtig hurtigt i de fleste mobilabonnementer.

Spiltjenester som Google Stadia vil formentlig først opleve stor succes, når 5G for alvor begynder at rulle ud. Stadia bliver faktisk lanceret i Danmark til november, men vi skal hen i 3. eller 4. kvartal 2020, inden 5G ruller ud i Danmark.

Her under kan du se guide til mobilabonnementer med fri data, så du kan spille løs på mobilen. Vi guider også til hurtigt bredbånd, hvor der også er fri data inkluderet.

Mobilabonnementer med fri data

#1 Oister
Indeholder fri data (dog max 1.000 GB /md) inkl. 5 GB i EU, fri tale og sms/mms.
Netværk: Teleselskabet 3
Pris: 149 kroner om måneden. Se tilbud

#2 Telia
Indeholder fri data inkl. 20 GB i EU, fri tale og sms/mms.
Netværk: Eget netværk
Pris: 249 kroner om måneden. Se tilbud

#3 Telenor
Indeholder fri data inkl. 20 GB i 46 lande, fri tale og sms/mms.
Netværk: Eget netværk
Pris: 300 kroner om måneden. Se tilbud

#4 YouSee
Indeholder fri data inkl. 20 GB i 48 lande, fri tale og sms/mms.
Netværk: TDC
Pris: 399 kroner om måneden. Se tilbud

Priser på bredbånd

#1 Waoo
500 Mbit
Hastighed: 500 Mbit/s download, 500 Mbit/s upload
Man får en trådløs wifi router med i prisen for abonnementet hos Waoo

Pris: 449 kroner om måneden. Se aktuelle tilbud

#2 Hiper
300 Mbit/s
Hastighed: 300 Mbit/s download, 100 Mbit/s upload
Man får en trådløs wifi router med i prisen for abonnementet hos Hiper

Pris: 259 kroner om måneden. Se aktuelle tilbud 

#3 Telenor
300 Mbit
Hastighed: 300 Mbit/s download, 300 Mbit/s upload
Man får en trådløs wifi router med i prisen for abonnementet hos Telenor

Pris: 349 kroner om måneden. Se aktuelle tilbud

#4 Kviknet
300 Mbit
Hastighed: 300 Mbit/s download, 60 Mbit/s upload
Man får en trådløs wifi router med i prisen for abonnementet hos Kviknet

Pris: 249 kroner om måneden. Se aktuelle tilbud

#5 YouSee
300 Mbit/s
Hastighed: 300 Mbit/s download, 60 Mbit/s upload
Man får en trådløs wifi router med i prisen for abonnementet hos YouSee

Pris: 399 kroner om måneden. Se aktuelle tilbud

Se også: Guide til bredbåndsselskaber

Fortsættelse følger

Næste vinkel om emnet er også publiceret. Steen Jørgensen fulgte op på sagen. 20/6/2019 kom den efterfølgende historie med et indlæg omkring De billigste teleselskaber på Telias netværk – Artiklen kan læses her. Absolut seneste nyt om temaet finder du her.