5g logo

Konsekvenserne af 5G bliver ikke øget salg men øgede priser

Vi har de senere år hørt mangt og meget om det utrolige ved det kommende 5G-net. Både industrien bag om selve nettet og alle de producenter, der skal sælge os nye produkter, der kan udnytte 5G-nettet, vil gerne overbevise os om 5Gs storhed og alle de muligheder, det kommer til at føre med sig. Alle udfordringerne er de ikke så meget for at tale om – det faktum at nettet ikke vil være globalt før om temmelig lang tid for eksempel.

 

5G-telefoner bliver 20 procent dyrere end tidligere

Det er ikke alle, der tror på, at 5G kommer til at vokse ind i himmelen. En ny rapport fremfører en vurdering, der siger, at priserne på smartphones kommer til at stige med omkring 20 procent, når det bliver telefoner med 5G, vi skal købe. OnePlus har endda været ude og sige, at deres 5G-telefoner kan stige med det, der svarer med op til 55 procent sammenlignet med selskabets nuværende priser.

Formentlig vil det på relativt hurtigt blive sådan, at stort set alle nye modeller vil understøtte 5G, så det er ikke engang noget, man kommer til at kunne vælge fra uden samtidig at begrænse udbuddet voldsomt.

Samtidig er det sådan, at netop de stigende priser, som smartphone-markedet har oplevet de seneste år, ses som en af hovedårsagerne til, at markedet er stagneret. Især når det gælder flagskibsmodellerne. Samlet set giver det et billede af et smartphone-marked, der formentlig ikke kommer til at sælge flere enheder, end det er tilfældet i dag, men de, der sælges, bliver til gengæld dyrere.

Se også: Mobiltelefoner med hurtig data

 

Mobilproducenter presset til at tjene mere og mere

De nye komponenter, der skal til for at kunne udnytte 5G-nettet, gør nemlig produktionen dyrere og den slags øgede udgifter plejer de fleste producenter at sende videre til forbrugeren i form af højere priser. De fleste af de store producenter kunne ellers sagtens tåle at tage i hvert fald en del af de dyrere produktionsomkostninger på deres kappe, men det skal vi nok ikke regne med. Det vil aktionærerne nok modsætte sig.

Konkurrencen mellem de forskellige producenter er øget de seneste år og med den også presset fra selskabernes investorer om at skabe overskud. Mobilproducenterne er altså udsat for et pres, der afskrækker selskaberne fra at acceptere en mindre profit per enhed. I stedet for at vove at tage risikoen ved at gøre noget andet end konkurrenterne, tager de fleste af producenterne den sikre vej og gør, som de regner med, at alle de andre også gør.

Langt de fleste af de store producenter har oplevet et stagneret salg i 2018, eller endda nedgang, hvilket også vil føre til, at deres fokus er på at øge profitten i 2019. Som markedet ser ud, sker det ikke ved et øget salg antal enheder, for det er der ingen, der tror på. I stedet må det blive på anden måde, altså ved at hæve priserne på mobiltelefoner.

Se også: Mobilabonnementer med meget data

 

De store udfordringer ved 5G

Som nævnt er vandene delte, når det gælder 5G-nettet, noget der er ganske usædvanligt i den teknologiske verden. Oftest er alle mere eller mindre i ekstase, når der kommer en ny netværksopgradering, både forbrugerne og analytikerne. Denne gang er det altså anderledes.

Det skyldes mest, at det langt fra er alle, der får noget ud af det nye 5G-net inden for en nær fremtid. Først skal vi vente på, at netværket rulles ud, og derefter at enhederne kan benytte det. Flere inden for telebranchen har samtidig sagt, at 5G primært skal bruges til Internet of things-enheder. Derfor kan det være begrænset, hvor stor glæde mobilbrugerne får af 5G – i hvert fald i starten.

Samtidig får det betydning for de første enheder, der kommer til at kunne køre 5G. Det er nemlig hårdt arbejde for batteriet at køre på 5G-nettet, så det kommer til at gå ud over batteritiden, og der kan komme problemer med meget varme telefoner.

Nye antenner skal der også til, og det kommer til at koste på størrelsesfronten. Enten bliver der mindre plads til andet i telefonerne, eller også må telefonerne blive tykkere igen. Alt dette er selvfølgelig kun noget, man som forbruger vil mærke i begyndelsen, for inden længe finder producenterne på nye løsninger, så de igen kan gøre telefonerne mere pladseffektive, batterierne bedre og så videre. Men vil man have en af de første 5G-telefoner, der kommer på markedet inden for de næste måneder, er disse ting udfordringer, man må trækkes med.

Se også: Prissammenligninger på smartphones