Hvilket mobilabonnement skal jeg vælge?

Overvejer du nyt mobilabonnement? Få seks gode tips til, hvilket mobilabonnement du skal vælge, så du får mest mulig tale og data for pengene.

Hvilket mobilabonnement skal jeg vælge?

Der er mange forskellige mobilabonnementer at vælge mellem, og de kan koste alt mellem 19 og 499 kroner per måned. Undgå at snyde dig selv for en masse besparelse ved at vælge det rette (og billigste) mobilabonnement, der passer til dit forbrug.

Se også: Guide til billig telefoni

Sådan vælger du det rette mobilabonnement

Vi guider dig her til, hvordan du finder ud af, hvilket mobilabonnement du skal vælge, og som passer til dit forbrug.

Kend dit forbrug af tale

Noget af det vigtigste, når du skal vælge mobilabonnement, er dit forbrug. Har du et højt forbrug af tale og data eller et meget beskedent forbrug? Eller bruger du måske ikke så meget tale, men til gengæld meget data? Eller omvendt?

Dit forbrug er afgørende for, hvilke abonnementer du bør vælge, og hvor billigt et abonnement du kan finde.

Hvis du har et sparsomt forbrug, kan du nemt finde et mobilabonnement for under 50 kroner per måned – ja, faktisk helt ned til 19 kroner per måned. Hvis du derimod er storforbruger af data og ønsker fri data – ja, så skal du kigge efter de lidt dyrere abonnementer: typisk 164 til 199 kroner per måned.

Se også: Opsigelse af mobilabonnement – sådan gør du

Undersøg dit forbrug af tale og data

Hvis du har svært ved at vurdere, hvor mange timer du taler i telefon om måneden, og hvor meget data du bruger på en måned, kan du heldigvis nemt undersøge dit forbrug af tale og data.

Du får det mest retvisende billede ved at logge ind på dit nuværende teleselskabs selvbetjening og se det seneste halve års forbrug. Tag gennemsnittet, så du får en idé om, i hvilket leje du ligger.

Du kan også se dit mobildataforbrug i indstillinger på din mobiltelefon. Opgørelsen fra dit teleselskab er dog den mest nøjagtige.

Se også: Teleselskab med app til selvbetjening – disse apps er bedst

Vælg et teleselskab med god mobildækning

Uden en god mobildækning er et mobilabonnement ikke meget værd. Der findes fire mobilnet i Danmark – Telia, Telenor, 3 og TDC – og de har alle forskellig mobildækning i Danmark.

Et mobilnet kan have god dækning, der hvor du bor, mens et andet kan have dårlig – og omvendt et andet sted.

På TelePrisTjeks dækningskort kan du se teleselskabers mobildækning i lige præcis dit postnummer. Dækningskortet tager udgangspunkt i mere end 13.000 danske mobilkunders erfaringer med teleselskabers mobildækning og giver derfor et andet billede ens de vejledende dækningskort, som du finder på teleselskabernes hjemmesider.

Du kan også selv hjælpe andre danskere med at få god mobildækning ved at dele dine oplevelser med dit nuværende teleselskab nedenfor:

Dine svar er anonymiseret. For at deltage i undersøgelsen skal du imidlertid acceptere cookies. For at undgå manipulation af undersøgelsen accepterer vi maksimalt én besvarelse i kvartalet fra samme cookie.

Vælg et lavprisselskab

Generelt bør du altid købe et nyt mobilabonnement hos et lavprisselskab. De har ofte lige så god eller bedre kundeservice som de store og dyre teleselskaber, og som navnet antyder, får du meget lavere priser på dit mobilabonnement.

Lavprisselskaberne benytter præcis de samme mobilnet som de store og dyre teleselskaber, så du vil ikke opleve forskel på dækningen. Der kan dog være abonnementer hos lavprisselskaberne, hvor 5G ikke er inkluderet, men ofte kan tilkøbes, hvis det ønskes.

Du kan vælge mellem følgende lavprisselskaber:

Se også: De bedste mobilselskaber i Danmark

Bruger du streamingtjenester? Køb et abonnement med streaming

Bruger du streamingtjenester til daglig, bør du overveje at købe et mobilabonnement med en eller flere streamingtjenester inkluderet.

Der kan være mange penge at spare på at købe mobilabonnementer med en eller flere streamingtjenester inkluderet. Vi anbefaler at købe et mobilabonnement med en eller flere streamingtjenester hos et lavprisselskab, da du får de billigste abonnementer her.

Lavprisselskaber, som sælger mobilabonnementer med streamingtjenester inkluderet, er CBB Mobil, OiSTER og Call me.

Kan du ikke finde din foretrukne streamingtjeneste hos et lavprisselskab, kan du afsøge mulighederne hos de dyrere teleselskaber med streaming inkluderet: Telmore, YouSee, Telia og 3.

Uanset hvor du køber et mobilabonnement med streamingtjenester inkluderet, bør du være opmærksom på kun at købe et abonnement med tjenester, som du rent faktisk får brugt regelmæssigt. Hvis du køber et stort mobilabonnement med fem streamingtjenester inkluderet og kun bruger to år dem, er det blot penge ud af vinduet.

Overvej et teleselskab, der giver samlerabat

Det er muligt at opnå samlerabat hos flere teleselskaber, så du kan købe mobilabonnementer til hele familien og opnå besparelser ved at købe flere abonnementer ét og samme sted.

Læs mere om, hvilke teleselsaber der har samlerabat, og se hvor meget du kan spare ved at købe flere abonnementer samme sted.

Bemærk, at det ofte er billigere at købe billige mobilabonnementer hos lavprisselsakber end at vælge et dyrt teleselskab med samlerabat. Heldigvis er det også muligt at få samlerabat hos et enkelt lavprisselskab, nemlig OiSTER.

Se også: Teleselskaber med samlerabat – kan det svare sig at kombinere abonnementer?

Find dit nye mobilabonnement

Nu er du klar til at finde et mobilabonnement, der passer til dit forbrug. Vi har heldigvis gjort det nemt for dig. På TelePrisTjek kan du angive dit mobilforbrug – antal timer tale og GB data per måned – og straks finder du alle mobilabonnementer, der opfylder kriterierne.

Du kan sortere mobilabonnementerne efter TelePrisTjeks anbefalinger, pris eller ud fra en samlet vurdering af kvalitet, netværk og kundeservice.

Se også: Bedste tilbud og priser på mobilabonnementer