Hvilke teleselskaber har et mobilabonnement med 5G?

På udkig efter et 5G-mobilabonnement? Få overblik over, hvilke teleselskaber der tilbyder 5G, og hvilke der endnu ikke gør det.

Hvilke teleselskaber har et mobilabonnement med 5G?

5G har eksisteret i Danmark siden slutningen af 2020, men det er endnu ikke alle teleselskaber, der tilbyder et mobilabonnement med 5G. Få overblik over, hvilke teleselskaber der tilbyder 5G, og hvornår de øvrige teleselskaber har planer om at hoppe med på 5G-vognen.

Disse teleselskaber tilbyder allerede 5G

De fleste teleselskaber tilbyder i dag 5G i et eller flere abonnementer. 3 og lavsprisselskabet OiSTER udmærker sig ved, at 5G er inkluderet i alle abonnementer. Først i løbet af 2. eller 3. kvartal 2022 forventer 3 dog at have et landsdækkende 5G-net.

Telia tilbyder 5G i de fleste af abonnementerne, mens Telias lavprisselskab Call me tilbyder et enkelt 5G-abonnement. Heller ikke Telia og Telenors fælles 5G-net er endnu landsdækkende. 75 % af danskerne har 5G-dækning hos Telia i slutningen af 2022.

Hos Telenor tilbyder man 5G i to abonnementer, mens dets lavsprisselskab CBB tilbyder et enkelt abonnement med 5G.

Nuudays brands, YouSee og TELMORE, tilbyder 5G i udvalgte abonnementer. Hos YouSee er det i alle abonnementer, der koster 199 kroner eller mere. Hos TELMORE er det alle TELMORE PLAY-abonnementer, der er inkluderet 5G i.

Hos teleselskaberne Velkommen og HALLO kan adgang til 5G tilkøbes i alle mobilabonnementer for 29 kroner per måned – begge på TDCs netværk. Hos OK Mobil kan man få 5G i et enkelt abonnement.

Se også: Telefoner med 5G – her er de bedste

Disse teleselskaber tilbyder endnu ikke 5G

Nuudays lavprisselskab, eesy, er endnu ikke koblet på 5G og oplyser til telepristjek, at ”det ikke kan udelukkes, at det vil ske i fremtiden”.

dukaTALE tilbyder heller ikke 5G i sine abonnementer på nuværende tidspunkt. Administrerende direktør i duka, Kim Krohn Gervin, oplyser til Telepristjek, at man har planer om at tilbyde 5G i sine abonnementer i fremtiden. Teleselskabet vil komme med en udmelding vedrørende dette i september måned.

Greentel, som har overtaget kunder fra både det tidligere Tjeep og det tidligere Gladmobil, oplyser til Telepristjek, at der kommer abonnementer med 5G i løbet af efteråret.

De bedste abonnementer med 5G til prisen

Vil du afprøve, om 5G er noget for dig uden at skulle betale alt for meget for abonnementet? Eller har du blot brug for et billigt mobilabonnement med 5G? Nedenfor kan du se fem bud på billige mobilabonnementer med 5G, samt hvilket netværk teleselskaberne anvender.

#1 OiSTER
Fri tale og 100 GB data
Netværk: 3
Pris: 99 kroner per måned
Se aktuelle tilbud hos OiSTER

#2 HALLO
10 timers tale og 20 GB data inkl. tilkøb af 5G
Netværk: TDC NET
Pris: 108 kroner per måned
Se aktuelle tilbud hos HALLO

#3 Velkommen
Fri tale og 20 GB data
Netværk: TDC NET
Pris: 128 kroner per måned

#4 Teleselskabet 3
Fri tale og 30 GB data
Netværk: 3
Pris: 150 kroner per måned
Se aktuelle tilbud hos 3

#5 CBB
Fri tale og fri data
Netværk: Telenor
Pris: 179 kroner per måned
Se aktuelle tilbud hos CBB

Se også: Sådan får du 5G-mobilt bredbånd til billigste pris