Hvad koster den billigste Bluetooth-tracker? Se priser her

Apples AirTag og Samsungs SmartTag er ikke de billigste nøglefindere på markedet. Se priser på de billigste Bluetooth-trackere.

Hvad koster den billigste Bluetooth-tracker? Se priser her

Bluetooth-trackere eller nøglefindere er en smart lille gadget, som kan gøre det legende let at finde forsvundne genstande eksempelvis i hjemmet. Du monterer blot den lille plastikdims på en genstand eller i nøgleringen, og hvis du mister den af syne og ikke ved hvor den er, kan du aktivere en lyd fra din telefon og endda med nogle trackere bruge præcis lokalisering af genstanden.

De tre mest populære Bluetooth-trackere er Apple AirTag, Samsung SmartTag og Tile. De tre nøglefindere har fordel af at indgå i et stort netværk af smartphones og andre trackere til at dele informationer om, hvor din tracker befinder sig – selv om trackeren befinder sig et sted uden direkte Bluetooth-forbindelse til din smartphone.

Har du ikke brug for den funktionalitet, kan du købe nogle endnu billigere Bluetooth-trackere. De helt billige modeller kommer dog med nogle kompromiser, og som med meget andet får man, hvad man betaler for.

Læs også: Priser på de bedste Bluetooth-trackere

Priser på de billigste Bluetooth-trackere

Lad os – med det på plads – se nærmere på de billigste Bluetooth-trackere man kan købe:

Veho SAEM S8 Reperio

Veho SAEM S8 Reperio er den billigste Bluetooth-tracker på markedet. Den understøtter Bluetooth 4.0, og man kan finde trackeren via appen SAEM Reperio til iOS og Android. Trackeren kan også afgive lyd, så snart man er væk fra sine bilnøgler.

Nøglefinderen har dog en utrolig ringe batteritid på kun 320 timer (cirka 13 dage), og den skal oplades med et medfølgende Micro-USB-kabel. Opladningen tager hele 2,5 timer. Rækkevidden er ukendt og formentlig derfor ikke god.

Se aktuelle priser på Veho SAEM S8 Reperio

iTag-nøglefinder

En anden billig Bluetooth-tracker er iTag. Den virker til Android 4.3 eller nyere og iOS 6 eller nyere. Trackeren har en rækkevidde på 25 meter og kan give besked, når du efterlader en ting. Du kan også nemt finde dine ting nemt og hurtigt med trackeren.

iTag har en mere fornuftig batteritid på 6 måneder og har et ganske almindeligt udskifteligt CR2032-batteri.

Se aktuelle priser på iTag

Nedis SmartLife Bluetooth-tracker

En tredje billig Bluetooth-tracker er fra Nedis. Den har en rækkevidde på 50 meter med Bluetooth 4.0 og virker med Nedis’ egen SmartLife-app.

Nøglefinderen har 6 ringetoner og 2 lydniveauer, som kan indstilles, hvis din telefon mister forbindelse til trackeren. Du kan også finde din telefon ved at klikke på Bluetooth-trackeren.

Den har udskifteligt CR2032-batteri og en batterilevetid på 1 år.

Se aktuelle priser på Nedis SmartLife Bluetooth-tracker

Er de billigste Bluetooth-trackere pengene værd?

De billigste Bluetooth-trackere kan fås i prislejet 50-100 kroner. Til sammenligning koster den billigste Samsung SmartTag 159 kroner, den billigste Tile-tracker 160 kroner og den billigste Apple AirTag 243 kroner.

Der er altså uden tvivl penge at spare – især sammenlignet med AirTag.

Men du får som bekendt også et noget ringere produkt, især i den billigste Bluetooth-tracker fra Veho. Hvis du kan leve med dårligere batteritid og en mindre brugervenlig app til at lokalisere trackeren, kan du formentlig godt nøjes med de billigste alternativer.

Foretrækker du derimod, at din Bluetooth-tracker indgår i de eksisterende store netværk fra Apple, Samsung og Tile og dermed kan trackes uden for Bluetooth-rækkevidde, bør du styre uden om de billigste trackere fra de mindre kendte producenter.

Er du mest interesseret i de billigste Bluetooth-trackere fra Apple, Samsung og Tile, kan du se priser på dem her.

Læs også: De bedste trådløse in ear-høretelefoner til prisen