Ét Telmore mobilabonnement til hele familien er nok
Vi er godt i gang med vores serie, hvor vi kigger på mobilabonnementer til hele familien, hvor vi allerede har været forbi Yousee og teleselskabet 3, som begge har deciderede familieløsninger med samlerabat – sådan er det ikke helt hos Telmore. Det betyder ikke at Telmore er et dårligt valg til familien, hvis du gør det rigtigt. Læs her hvorfor ét Telmore mobilabonnement til hele familien er nok.
Det kan være en dyr fornøjelse, at få udstyret hele familien med mobilabonnementer – specielt hvis man ikke kender til fordelene hos markedets forskellige udbydere. Enten kan man vælge billige mobilabonnementer hos lavprisselskaberne, eller man kan vælge de større forkromede løsninger hos teleselskaber, som tilbyder samlerabat, fordele, tjenester og mere – eller man kan vælge noget midt i mellem.
Og sidstnævnte er nemlig den bedste løsning hos Telmore. Telmore tilbyder nemlig ikke en løsning til familien, hvor der er samlerabat og lignende. I stedet har de helt almindelige mobilabonnementer, som ligger lidt over lavprisselskabernes priser, samt deres mobilabonnementer med underholdning. Og hvis der er noget hele familien er vild med, så er det streamingtjenester.
Se også: Billige mobilabonnementer på TDCs netværk
Vælg et Telmore Play-abonnement til familien
Selvom Telmore tilbyder almindelige mobilabonnementer i forskellig størrelse, så er det ikke disse familien skal udstyres med. Her kan man nemlig få fx fri tale og 60 GB data for 159 kroner, hvor CBB til sammenligning er meget billigere, hvor du får fri tale og 55 GB data for 119 kroner. Det bliver alligevel til næsten 500 kroner sparet på et år, og som sagt tilbyder Telmore ikke samlerabat.
Derimod er Telmores Play-abonnementer ofte et godt valg. Telmore Play er et udvalg af mobilabonnementer, hvor man får streamingtjenester til en billigere pris. Alt efter hvilke streamingtjenester der bruges i familien, så kan dette være et fornuftigt valg.
Her er fx Telmore Play med fri tale og data, Netflix, HBO Nordic og TV2 Play til 299 kroner per måned (første måned koster lige nu 129 kroner). Netflix koster fra 79 kroner, HBO Nordic 99 kroner og TV2 Play uden reklamer 79 kroner, i alt 257 kroner per måned i tjenester. Det betyder man her får et mobilabonnement med fri tale og fri data for kun 42 kroner per måned.
Men måske familien også skal dækkes ind med musik? Her har Telmore et større abonnement med tjenesterne Netflix, Viaplay, HBO Nordic, TV2 Play, Bookmate og Telmore Musik til 399 kroner per måned, hvor man også får fri tale og fri data.
Alle Telmore Play-abonnementer kommer desuden med 5G, som på TDC dækker over 90 procent af landet.
Er Telmore et billigt valg for familien?
Telmore kan sagtens være et billigt valg for familien, hvis man gør det rigtigt. Man skal nemlig nøjes med et enkelt mobilabonnement hos Telmore, hvor der er streamingtjenester med. Det giver selvfølgelig kun mening, hvis familien i forvejen betaler for disse tjenester. Disse streamingtjenester vil hele familien kunne få glæde af.
I stedet for at købe andre at Telmores mobilabonnementer, så kan man købe resten hos en lavprisselskab. Vil man gerne blive på TDCs netværk, så er der Eesy, men populære valg er også Oister og CBB.
En kombination med et Telmore Play-abonnement og abonnementer fra lavprisselskaber kan være en fordelagtig løsning for familien. Hertil skal man huske at Telmore tilbyder et datadelingskort til 29 kroner per måned, som fx kan bruges til mobilt bredbånd, i kombination med et Telmore Play-abonnement med fri data.
Se også: Tips og guides til familiens abonnementer
Det sidste nye i fortællingen
Den seneste udvikling finder du her. Daniel Søgaard Hald kunne ikke slippe temaet. 7/5/2021 fulgte vi op med en artikel der omhandler Er Yousee et godt valg til familiens mobilabonnementer? – Den næste artikel om emnet finder du her. Temaet er stadig aktuelt. Klik her for at læse seneste nyt..