Er dit mobilabonnement klar til sommerferie?

Er dit mobilabonnement klar til sommerferie, enten her i Danmark eller i udlandet? Her får du gode tips til mobildækning, roaming og mere.

Er dit mobilabonnement klar til sommerferie?

Det varer ikke længe inden sommerferien er over os. Det er nu endelig blevet muligt at komme en tur til udlandet, men mangler vælger også at blive hjemme i Danmark. Lige meget hvad dine sommerplaner byder på, så skal dit mobilabonnement være klar til opgaven. Her kan du læse hvad du skal tænke over, inden du tager din mobiltelefon og dit mobilabonnement med på sommerferie.

Sommeren er en dejlig tid, lige meget om den afholdes herhjemme i skønne Danmark eller i udlandet. Lige meget hvor du tager hen, så er der ting du skal tænke over, når det kommer til dit mobilabonnement. Hvad med roaming, taletid, datamængde og mobildækning? Og når der skal lidt underholdning til, så var det måske en idé med ekstra streamingtjenester? Læs med her.

Sørg for at have roaming, hvis du rejser ud af Danmark

Den nok vigtigste ting du skal undersøge er, om dit mobilabonnement har en roamingpakke. Der findes nemlig ganske mange af de billigste mobilabonnementer, som ikke inkluderer EU-roaming. Disse kaldes ofte for et “DK-abonnement” eller noget lignende. Rejser du ud, uden at have roaming, så kan det blive en forfærdelig dyr tur.

Alt efter hvor du skal hen, så undersøg om dit mobilabonnement tilbyder roaming i netop det land. En sådan oversigt har alle teleselskaber. Der er stor forskel på, hvilke lande der tilbydes roaming i hos selskaberne.

Inden du tager afsted på ferie, så sørg også for, at du har nok roaming, både tale, sms og data. Måske får man lyst til at streame en film, så skal der også være data nok til det.

Se også: Tips og guides til roaming

Sådan bliver dit mobilabonnement fit til sommerferie

Lige meget om turen går til Blåvand eller Mallorca, så har du helt sikkert mobiltelefonen med. Og det kan enten blive en god eller en trist oplevelse. Udover roaming, når turen går til udlandet, så er der nemlig også andre ting, der gør dit mobilabonnement klar til sommerferie.

Sørg først og fremmest for, at du har mobildækning hvor du tager hen. Er ferien i Danmark, så kan man altid undersøge hvordan dækningen opleves hos de forskellige teleselskaber, ned på postnummer niveau. Ender du et sted, hvor du ingen dækning har, så er dette både utrygt og kan volde problemer på ferien.

Dernæst er det vigtigt med data nok. Man bruger altid mere data, når man er på ferie. Der sendes billeder, foretages videoopkald, streames musik og måske også en film om aftenen, når alle er trætte. Så inden du tager på ferie, så overvej om datapakken skal opgraderes i en periode. Flere teleselskaber tilbyder dobbelt data henover sommeren.

Se også: Mobilabonnementer til hele familien

Streamingtjenester og spil?

Godt nok skal hele sommeren ikke foregå foran skærmen, men der bliver alligevel brug for afslapning. Efter en lang dag, så er det rart med at film på fjernsynet eller et spil i ro og fred. Og dette er netop noget kan man få inkluderet i et mobilabonnement, hvor der kan spares nogle penge på tjenesterne.

Flere teleselskaber tilbyder musik i mobilabonnementer, men man finder også et udvalg af andre tjenester, såsom tv serier og film, spilstreaming, lydbøger og mere. Her kan man fx få PlayStation Now-spilstreaming i et mobilabonnement fra Hallo, masser af serier og film i et Telmore Play-abonnement eller sport i en abonnement fra 3.

Se også: Streaming i dit mobilabonnement med rabat

Nu er dit mobilabonnement sommerklar

Har du gennemgået ovenstående ting, så er du, og dit mobilabonnement, klar til sommerferie. Skifter du dit mobilabonnement ud inden ferien, så husk at tjekke dit nuværende forbrug, så du ikke ender med mindre taletid eller data end du har brug for.

Se også: Gode ideer og hjælp til valg af mobilabonnemter

Mere om fortællingen

Siden denne artikel udkom er der kommet nyt i sagen. Daniel Søgaard Hald kunne ikke slippe temaet. Allerede d. 21/5/2021 kørte vi en opfølgning med fortællingen Mobilabonnement med lossless musikstreaming?Klik her og læs artiklen.. De seneste nyheder om temaet kan du læse her.