De bedste abonnementer med mobilt bredbånd med streaming

Spar penge ved at købe mobilt bredbånd og streamingtjenester sammen i stedet for hver for sig. Se priser på mobilt bredbånd med streaming.

De bedste abonnementer med mobilt bredbånd med streaming

Mobilt bredbånd med streaming inkluderet kan være den bedste løsning, hvis mobilt bredbånd som internetløsning passer til dit behov, og hvis du kan finde et abonnement, der inkluderer en eller flere streamingtjenester, som du bruger.

Ved at købe både mobilt bredbånd og streamingtjenester i samme abonnement opnår du nemlig samlerabat. Den samlede pris for mobilt bredbånd og streamingtjenester er derfor lavere, end hvis du køber mobilt bredbånd og hver enkelt streamingtjeneste for sig.

Læs også: Få mobilt bredbånd for ned til 20 kroner per måned med datadeling

Er mobilt bredbånd med streaming den rette løsning for dig?

Mobilt bredbånd er en god internetløsning for mange, men ikke nødvendigvis den bedste for alle. De danske husstande har meget svingende internetopkobling. Nogle har mulighed for fibernet og kabel-tv med 1.000 Mbit/s eller sågar hele 2.500 Mbit/s. Andre må nøjes med en sløv forbindelse via telefonstikket, hvor det ofte bedre kan svare sig med mobilt bredbånd.

De danske teleselskabers 4G- og 5G-mobilnet er i dag så hurtige, at de i mange tilfælde vil dække de fleste husstandes behov. Hvis der er børn boende, som gamer meget, anbefales mobilt bredbånd som udgangspunkt ikke, da der kan være høj forsinkelse på signalet. Dette er dog blevet væsentligt bedre, efter mobilt bredbånd med 5G er kommet til, så afskriv endelig ikke mobilt bredbånd helt.

For dem, der blot streamer film og serier og surfer lidt på nettet for at læse nyheder og være på sociale medier, er mobilt bredbånd en rigtig fin løsning – særligt hvis der ikke er andre gode muligheder for bredbånd i hjemmet.

Mobilt bredbånd, hvor der altså følger forskellige tjenester til streaming af film, serier og/eller musik med, kan dog som udgangspunkt kun betale sig, hvis du rent faktisk bruger de streamingtjenester, der er inkluderet. Ellers er det blot penge ud af vinduet for et abonnement, der er dyrere end mobilt bredbånd uden nogen streamingtjenester inkluderet.

Se også: Så meget data bruger de mest populære streamingtjenester

Mobilt bredbånd med streaming: Disse abonnementer er bedst

Nedenfor kan du se de forskellige abonnementer med mobilt bredbånd, der findes med streamingtjenester inkluderet:

#1 TELMORE
Fri data (1.000 GB)
Inkl. Netflix, Viaplay, HBO Nordic og TV2 PLAY
Inkl. 5G-lånerouter
Oprettelse: 299 kroner. 6 måneders binding
Pris: 599 kroner per måned
Se aktuelle tilbud hos TELMORE

#2 TELMORE
Fri data (1.000 GB)
Inkl. Netflix, Viaplay, HBO Nordic og TV2 PLAY
Inkl. 4G-lånerouter
Oprettelse: 99 kroner. 6 måneders binding
Pris: 479 kroner per måned
Se aktuelle tilbud hos TELMORE

#3 Telia
200 GB data (15 GB i EU)
Rabat på et stort udvalg af streamingtjenester, som kan tilkøbes. Spar 10 kroner per måned på Discovery+ Underholdning, 10 kroner på Discovery+ Underholdning + Live, 10 kroner på Discovery+ Sport, 10 kroner på Spotify Family, 20 kroner på HBO Nordic, 20 kroner på Spotify Premium, 20 kroner på FLIPP og 30 kroner på Microsoft Office 365 Family
4G-router kan tilkøbes for 1 krone
Oprettelse: 0 kroner. Ingen binding
Pris: 200 kroner per måned ekskl. tilvalgte streamingtjenester
Se aktuelle tilbud hos Telia

#4 Teleselskabet 3
Fri data
Rabat på et udvalg af streamingtjenester, som kan tilkøbes. Spar 10 kroner per måned på TV2 PLAY Favorit og Favorit + Sport, 20 kroner på Deezer Premium, 30 kroner på Discovery+ Underholdning de første tre måneder, 49 kroner på Discovery+ Sport de første tre måneder, 20 kroner på Wype og 23,8 kroner på Saxo Premium
Inkl. gratis 4G-router
Oprettelse: 0 kroner. 6 måneders binding
Pris: 230 kroner per måned ekskl. tilvalgte streamingtjenester
Se aktuelle tilbud hos 3

Hvor meget sparer man ved at købe mobilt bredbånd med streaming?

Besparelsen afhænger af, hvordan dit internetforbrug ser ud, og altså hvilket abonnement med mobilt bredbånd du køber, og hvor mange streamingtjenester der er inkluderet i abonnementet.

Lad os tage TELMOREs første abonnement som eksempel. Her får du 1.000 GB data i abonnementet med mobilt bredbånd via 5G. Køber du det uden streaming, koster det 349 kroner. Hvis du bruger mere end 250 kroner (differencen på de to abonnementer) på streamingtjenester om måneden, vil du altså spare penge på at købe mobilt bredbånd med streaming hos TELMORE.

Besparelsen er selvfølgelig størst, hvis du allerede i dag abonnerer på alle fire streamingtjenester, som TELMORE inkluderer. Køber du dem hver for sig, vil de koste dig 376 kroner om måneden. Læg dertil prisen på TELMOREs mobilt bredbånd uden streaming (349 kroner). Det giver en samlet pris på 725 kroner, hvis du køber mobilt bredbånd og de fire streamingtjenester, som TELMORE inkluderer, hver for sig. Men så snart du ikke bruger to af streamingtjenesterne, kan det ikke svare sig at købe den samlede pakke.

Bruger du kun en enkelt streamingtjeneste og ikke 3-4, vil den bedste løsning være at købe mobilt bredbånd hos Telia eller 3. Her giver dit køb af mobilt bredbånd rabat på tilkøb af enkeltvise streamingtjenester. Rabatten er dog også væsentligt lavere – typisk 10-30 kroner per måned per streamingtjeneste.

Se også: De bedste priser på bredbånd

Mere om emnet

Meget er sket siden redaktionen skrev artiklen. Lasse Olsen kunne ikke lade være. 26/7/2021 pustede redaktionen nyt liv til historien med et indlæg omkring Spar 700 kroner på bredbånd hos YouSee – se alternativer – Læs fortsættelsen her. Se også seneste nyt om tematikken her.