Billig mobiltelefoni til hele familien – gode råd
Når familien skal udstyres med mobilabonnementer findes der flere muligheder. Er du i tvivl om hvordan i skal gøre det i jeres familie, hvad der er bedst og billigst? I denne guide får du gode råd når vi kigger på samlerabat hos teleselskaberne og alternativet med at shoppe mobilabonnementer hos lavprisselskaber. Sådan finder du billig mobiltelefoni til familien.
Mobilabonnementer med samlerabat
I de fleste danske husstande finder man flere mobiltelefoner med hvert sit mobilabonnement. Nogle familier har deres mobilabonnementer hos flere teleselskaber, mens andre samler mobilabonnemter hos ét teleselskab for at opnå samlerabat og andre fordele.
Der er nemlig flere teleselskaber, der giver samlerabat og mængderabat, hvor mobilabonnementerne bliver billigere, jo flere I køber. Jo flere abonnementer, I samler, desto bedre kan det svare sig – og jo mere spares der i forhold til at købe abonnementerne hver for sig.
Teleselskaberne Telenor, Telia, Yousee og til dels også Oister giver mængderabat på mobilabonnementer – jo flere, desto mere spares der. At samle mobilabonnementerne hos ét selskab gør det også mere overskueligt, men kan til gengæld gøre det sværere at skifte selskab.
Læs også: Det billigste mobilabonnement med samlerabat og mængderabat
En ekstra bonus er datadeling
Et godt tip til familiens mobilabonnementer er, at udstyre en person med et mobilabonnement med fri data og vælge et selskab der tilbyder datadeling. Datadelingskortet kan dermed benyttes til mobilt bredbånd, hvilket vil spare husstanden for mange penge.
Både Telia, Yousee, Telmore, 3, eesy og Call Me tilbyder datadelingskort til deres mobilabonnementer. Priserne ligger mellem 20-60 kroner per måned.
Bland selv hos lavprisselskaber
En anden mulighed er at købe familiens mobilabonnementer hos udbydere af lavpris mobiltelefoni. Her finder man typisk mobilabonnementer med stort indhold til billige priser. Vælger man denne løsning kan det være sværere at holde styr på familiens abonnementer, men gør det til gengæld lettere at skifte til et andet selskab.
Teleselskaber som eesy, duka, CBB, Oister, Greentel, Call Me. Her finder man alt fra børnevenlige mobilabonnementer til fri data. Her er der ingen samlerabat (bortset fra Oister), men her en general lav pris, grundet den store konkurrence. Det kan derfor godt betale sig, at holde øje med markedet for mobilabonnementer, hvis man vælger denne løsning. Der er nemlig ofte tilbud, hvorved der kan være penge at spare i husstanden.
Se også: Sammenlign priser og indhold i mobilabonnementer
Hvad er den billigste løsning for familien?
Der er altså flere måder af opnå billig mobiltelefoni til familien. Man kan vælge at samle det hos ét selskab og opnå mænderabat (også kaldet samlerabat) eller vælge forskellige abonnementer hos lavprisselskaber. Men hvilken er den billigste?
Ofte er den billigste løsning at vælge lavprisselskaberne, men forskellen er sjældent meget stor. Vælger man det samlede løsning er det lettere at få overblik over familiens abonnementer, hvilket også er værd at overveje. Vælger man lavprisselskaberne kan det til gengæld være lettere at skifte teleselskab.