Guide: Billigste bredbånd får du med et mobilabonnement
I dag er mobilt bredbånd det billigste bredbånd du kan få – men det kan gøres meget billigere. Ved blot at benytte et mobilabonnement til dit bredbånd, er der mange penge sparet hver måned. Læs i denne guide hvordan du gør.
Se også: Sammenlign priser og hastigheder på 4G- og 5G-bredbånd
Få bredbånd med fri data fra 149 kr. per måned
Teleselskaber og udbydere af mobilt bredbånd frister med lavere priser og introduktionstilbud. Selvom priserne overordnet set er gode sammenlignet med alternative bredbåndstyper, kan det gøres meget billigere.
Hos markedets billigste udbydere koster 4G-bredbånd med router i dag fra 229 kr. per måned, mens det hurtigere 5G-bredbånd med router koster fra 269 kr. per måned. Men faktisk er det alt for dyrt.
Uden at gå på kompromis med dit bredbånd kan du komme helt ned og betale 149 kr. per måned for 4G-bredbånd og 154 kr. for 5G-bredbånd. Der er altså hele 115 kr. at spare hver måned eller 1.380 kr. på ét år.
Alt du skal gøre er, at bestille et mobilabonnement med fri data, med enten 4G eller 5G, og bruge din egen router. Måske har du allerede en router liggende? Hvis ikke kan en router til mobilt bredbånd købes brugt eller fra ny.
En 4G-router koster fra 400 kr. fra ny, mens en 5G-router koster cirka 2.000 kr. De penge er dog hurtigt tjent hjem.
Se også: Hvilke fordele er der ved 5G-bredbånd over 4G-bredbånd?
Sådan bruger du et mobilabonnement til mobilt bredbånd
Faktisk er det ikke anderledes at bruge et mobilabonnement til mobilt bredbånd end et bredbåndsabonnement – lige bortset fra en enkelt lille detalje.
Inden du går i gang, skal du fjerne pinkoden på simkortet. Det gør du blot ved at indsætte det i en mobiltelefon, hvor du let slår det fra i SIM-indstillinger.
Nu skal du blot indsætte simkortet i routeren og sætte strøm til den. Kort efter fyldes hjemmet med markedets billigste bredbånd.
Se også: Sammenlign mobilabonnementer med meget data
Vi anbefaler en 5G-router
4G-routeren er billigere, men vi kan varmt anbefale en 5G-router. 5G-bredbånd er hurtigere, mere pålideligt og har en meget kortere forsinkelse end 4G-bredbånd. Derudover er 5G-routere generelt i en højere kvalitet.
Det betyder, at de har bedre Wi-Fi-dækning samt nyere teknologier indbygget, såsom Wi-Fi 6.