Hvilket teleselskab til ældre er bedst?

Mange ældre kan have svært ved at finde ud af mobilabonnementer og avancerede smartphones. Få hjælp til at vælge et teleselskab, der egner sig bedst til ældre.

Hvilket teleselskab til ældre er bedst?

Det kan være uoverskueligt og besværligt at købe et mobilabonnement hos et teleselskab, når man er kommet godt op i årene. Samtidig kan der være masser af ting på en moderne smartphone, som kan være svære at finde ud af.

Læs også: Bedste mobilabonnementer til ældre og pensionister

De bedste teleselskaber til ældre

Men frygt ej, for som ældre er der flere teleselskaber, der er særligt gode at skifte til. Vi guider dig her til de bedste teleselskaber til ældre.

dukaTALE

Den teknologiske udvikling går lynhurtigt, og som ældre kan det være svært at finde ud af al teknikken. Derfor har teleselskabet dukaTALE skabt produktet mobilsupport, som man kan tilkøbe for 39 kroner per måned, hvis du er mobilkunde hos dukaTALE.

Produktet er godt til dig, der gerne vil have hjælp til din telefon. Det kan være opsætning af en ny telefon, flytning af data fra én telefon til en anden, hjælp til, hvordan man bruger apps eller et hvilket som helst andet problem, du måtte have med din telefon. Her kan du også få vejledning i brug af netbutikker og hjemmesider. Du kan samtidig bruge dukaTALEs mobilsupport lige så tosset, du vil.

Med dukaTALEs mobilsupport får du gavn af deres mange års erfaring inden for serviceabonnementer til computere.

Mobilsupport hos dukaTALE skal tilkøbes til et af selskabets seks forskellige mobilabonnementer, for eksempel følgende:

  • Fri tale i og til EU, 5 GB data (dertil 5 GB data i EU)
    Pris per måned: 59 kroner

Se aktuelle tilbud og priser hos dukaTALE

Lavpristeleselskaber som Call me, CBB Mobil, eesy og OiSTER

Nogle ældre føler sig mere komfortable med teknik og elektronik end andre, og for dem kan det være en god idé at vælge de billige lavprisselskaber, som sælger simple mobilabonnementer til lave priser. Disse teleselskaber har dog ingen fysiske butikker, som man kan besøge og få hjælp hos. Her må man i stedet nøjes med at få kundeservice via e-mail, chat og/eller telefon, ligesom man selv kan logge ind på selvbetjening og foretage ændringer i sit mobilabonnement.

Eksempler på lavprisselskaber, der sælger gode og simple mobilabonnementer, er Call me, Telmore, CBB Mobil, eesy, Greentel, OiSTER og OK Mobil.

Fordelen ved disse teleselskaber er, at de har de laveste priser. Får du i en periode brug for hjælp, kan du altid købe dukaTALEs mobilsupport for 79 kroner.

Teleselskaber med fysiske butikker

Nogle ældre hverken kan eller vil begive sig ud i at administrere deres eget mobilabonnement via selvbetjening på teleselskabets hjemmeside. I de tilfælde kan det være en god idé at vælge et teleselskab, der har en fysisk butik. I disse kan man som regel altid kigge forbi og få en hjælpende hånd, hvis mobilabonnementet, telefonen eller en app driller.

Derudover har de som regel også udvidede åbningstider for telefonisk kundeservice. Forvent dog ikke, hverken over telefon eller i butik, samme omfattende mobilsupport som hos dukaTALE, hvor du kan tilkøbe et abonnement på servicen.

De store teleselskaber med fysiske butikker er YouSee, Telia, Telenor og 3. De er dog alle kun til stede i de større byer, så det er ikke alle ældre, der har gavn af at vælge et af de større og dyrere teleselskaber med eget mobilnet. Derudover er deres abonnementer også dyrere end de tidligere beskrevne lavprisselskaber.

Hvilket teleselskab skal jeg som ældre vælge?

Hvis du føler du på helt bar bund, når det kommer til it og teknik, vil du få mest gavn af enten dukaTALEs mobilsupport, som kan fjernstyre din mobiltelefon og dermed let løse it-problemer, eller de store teleselskaber som Telia, Telenor, YouSee og 3, som til en vis grad kan hjælpe dig med problemer, hvis du dukker op i deres butikker.

Hvis du har mod på selv at administrere dit mobilabonnement og kan nøjes med simpel kundeservice over telefon, kan du med fordel købe et ganske almindeligt mobilabonnement hos de billige teleselskaber. Du kan få hjælp til at finde det rette mobilabonnement i denne guide.

Læs også: Guide til billig telefoni