Hvilken router er hurtigst, sikrest og bedst til prisen?
Lige meget om det gælder bredbånd til underholdning, til hjemmekontor eller i den lille virksomhed, bliver routeren ofte glemt. Hurtigt bredbånd skal man naturligvis have, men routeren skal jo bare lave et Wi-Fi-signal, ikke? Så simpelt er det ikke, og vælger du ikke en kvalitets router til dit bredbånd, har det betydning for sikkerhed, hastighed, pålidelighed og rækkevidde på dit Wi-Fi.
De bedste bredbåndsroutere er kun en lille del af denne omgang af Fokus. Er du i tvivl om hvad Fokus er? Teknofil hedder vores kanal på Youtube, hvor vi hver uge bringer en Fokus-video, hvor vi samler op på den forgangne uges tech-nyheder, kommer med gode tips, snakker om nyeste gadgets, smart home, elbiler, fremtidens teknologi og meget meget mere. Hele videoen kan du se herover. I denne artikel kigger vi nærmere på et af emnerne i denne uges Fokus, nemlig routere til bredbånd.
Se også: Find billige abonnementer på bredbånd
Bedste routere til hjemmekontor og det lille kontor
Hvilke routere til bredbånd er det bedste til hjemmekontoret og den lille virksomhed? Vi har herunder fundet frem til fem forskellige routere, som er bedst til prisen, har højeste hastighed, bedste sikkerhed, bedste dækning og endda den bedste til 5G mobilt bredbånd.
- Bedst til prisen: Huawei WiFi AX3 QC (pris: cirka 500 kroner)
- Højeste hastighed: ASUS ROG Rapture GT-AX11000 (pris: cirka 2.500 kroner)
- Bedste sikkerhed: Synology MR2200ac (pris: cirka 1.000 kroner)
- Bedste dækning: ASUS ZenWiFi AX Mini (XD4) (pris: cirka 2.100 kroner)
- Bedste 5G-router: Huawei 5G CPE Pro 2 H122-373 (pris: cirka 3.600 kroner)
Vil du gerne vide mere om teknologien i routere, hvad du skal kigge efter og få gode råd? Så læs denne store guide til valg af router til hjemmekontor.
Læs også: Bredbånd via fiber, kabel-tv eller mobilt bredbånd?
Andre nyheder og temaer i Fokus
Denne uges Fokus byder på mere end routere til bredbånd. Vi snakker om elbilen NIO ES8, kernekraft og ny lovgivning med Big Tech-virksomheder. Se hele videoen herover.
Historiens videre forløb
Siden denne artikel udkom er der kommet nyt i sagen. Daniel Søgaard Hald holdt fast i sin interesse i tematikken. 24/11/2021 fulgte vi op med fortællingen om Billigste priser på hurtigt 1.000 Mbit fibernet – Læs videre her. Redaktionen har fingeren på pulsen. Se seneste nyt her.