Bredbånd via fiber, kabel-tv eller mobilt bredbånd?

Skal man vælge bredbånd via fiber, kabel-tv eller mobilt bredbånd? Dette er netop et af temaerne i denne omgang af Fokus på Youtube. Se med her.

I denne omgang af Teknofil samler vi op på de forskellige typer af bredbånd med fordele og ulemper. Skal man vælge fiberbredbånd, bredbånd via kabel-tv eller et mobilt bredbånd? Læs med her.

I denne uge har vi nye spændende emner i Fokus. Er du i tvivl om hvad Fokus er? Fokus er vores kanal på Youtube, hvor vi kommer med gode tips, snakker om nyeste gadgets, smart home, fremtidens teknologi og meget mere. I denne omgang handler det om bredbånd, CO2-udledning og om lydbøger og ebøger. Hele videoen kan du se herover. I denne artikel dykker vi ned i et af temaerne, nemlig bredbånd.

Se også: Find billige priser på mobilt bredbånd

Fiberbredbånd, bredbånd via kabel-tv eller mobilt bredbånd?

Hvilken type bredbånd skal du vælge? De tre mest populære typer af bredbånd er fiber, gennem kabel-tv (coax) og mobilt bredbånd. Alle tre typer af bredbånd har fordele og ulemper, og hvilken du skal vælge kommer meget an på dit behov. Herunder finder du fordele og ulemper ved de tre typer af bredbånd.

Fordele og ulemper ved fiberbredbånd

Fordele:

  • Fibernet er hurtigt: Det er nok den største fordel ved fibernet. Vil du have det hurtigste internet, så bør du gå efter fiber.
  • Fibernet er stabilt: Selvom det er stor belastning på netværket, så vil fiber altid være hurtigt.
  • Fibernet har hurtig upload: Modsat andre typer af bredbånd, så kan fiber have lige så hurtig upload som download.
  • Fiber har lav forsinkelse: Spiller du meget eller bruger applikationer, hvor lav forsinkelse er et must, så er fiber det bedste valg.

Ulemper:

  • Tilgængelighed: Fibernet er ikke noget alle danskere kan få. Så inden du drømmer om fiber, så undersøg om der er gjort klar til det i vejen ved husstanden.
  • Dyrt at få etableret: Det er dyrt at komme i gang med fiber. Nedgravning af kabler, fiberboks og andre udgifter er en ulempe ved fiber.
  • Dyrere end andre typer bredbånd: Til sidst, men ikke mindst, så er bredbånd via fiber dyrere end andre typer bredbånd.

Se også: Meget mere om fibernet

Fordele og ulemper ved bredbånd via kabel-tv

Fordele:

  • Hurtigt bredbånd: Godt nok er bredbånd gennem kabel-tv ikke lige så hurtigt som fibernet, men 1.000 Mbit er rigeligt til langt de fleste.
  • Lave priser: Der er på denne type af bredbånd stor konkurrence, og det har presset priserne langt ned. Man kan derfor må hurtigt bredbånd via kabel-tv til ret billige penge.
  • Stor tilgængelighed: Mange husstanden i Danmark har coax-kabler, og derfor kan rigtig mange få denne type af bredbånd.

Ulemper:

  • Langsom upload: Godt nok har bredbånd via kabel-tv hurtig download, men uploadhastigheden er ikke fantastisk. Den er ofte mellem 60 og 100 Mbit. Har du brug for at kunne uploade store filer og lignende, så kan fibernet være at foretrække.
  • Hastighed kan variere: Når der er travlt på nettet, så vil hastigheden på denne type bredbånd ofte blive påvirket af det.
  • Ikke meget variation i abonnementer og priser: Der er ikke den store spredning i hastighederne i bredbånd via kabel-tv. De fleste udbydere har kun 1.000 mbit at tilbyde, hvor et par stykker tilbyder et lidt billigere 300 Mbit-abonnement. Dog kunne mange husstande nøjes med mindre hastighed, hvilket ville give en lavere månedspris. Er forbruget og behovet småt, så kan et billigt mobilt bredbånd være en mulighed.

Se også: Meget mere om bredbånd via kabel-tv

Fordele og ulemper ved mobilt bredbånd

Fordele:

  • Billigere: Alt efter dit forbrug af internettet, så er mobilt bredbånd ofte den billigste løsning. Det skyldes at man kan vælge et abonnement, der passer til behovet med varierende mængde mobildata. De billigste abonnementer koster helt ned til 49 kroner.
  • Mobilt: Da mobilt bredbånd ikke kræver en kablet tilslutning (udover strøm), så kan det tage med overalt. Man kan få abonnementer til Danmark og abonnementer med EU roaming, så man kan tage ens Wi-Fi med på ferie eller i sommerhus.
  • Simpelt: Mobilt bredbånd er den mest simple form for bredbånd. Alt man behøver er en router (medfølger som regel med et nye abonnement), et simkort og noget strøm. Smid simkortet i routeren, sæt strøm til og der er Wi-Fi til hytten.
  • Hurtigt at komme igang med: Med mobilt bredbånd skal man ikke vente på en tekniker. Router og simkort kommer med posten og man kan komme igang med det samme.

Ulemper:

  • Kræver god mobildækning: Skal man have en god oplevelse med mobilt bredbånd, så skal man have en god mobildækning. Der skal man, inden man køber mobilt bredbånd, tjekke mobildækningen i området hos teleselskaberne.
  • Har dataloft: Modsat kablet bredbånd, så har mobilt bredbånd et dataloft. Med det menes der, at et abonnement indeholder en mængde data, som man frit kan bruge over en måned. Bruger man mere, så sættes hastigheden ned til en ubrugelig hastighed. Fri data er ikke fri data, men enten 1.000 GB eller 2.000 GB data.
  • Større forsinkelse og langsommere hastighed: Da mobilt bredbånd er trådløst, så er der også en større forsinkelse. Derfor er mobilt bredbånd ikke velegnet til online spil, hvor der skal reageres hurtigt. Mobilt bredbånd kan samtidig ikke opnå samme hastigheder som bredbånd via kabel-tv eller fiber (endnu). For langt de fleste er hastigheden dog helt tilfredsstillende.
  • Stabilitet: Mobilt bredbånd påvirkes af belastning på mobilnetværket, hvorfor hastigheden er meget svingende.

Se også: Meget mere om mobilt bredbånd