Test af Sonos Roam – en kompetent lille højtaler
Det er ikke størrelsen, men… indmaden der gør forskellen? Den lille og kompakte Sonos Roam-højtaler spiller langt over evne, og så er den samtidig utroligt let at bruge og holdbar. Her er min test af Sonos Roam – Sonos’ mindste.
For knap en måned siden fik Sonos-familien en lille ny, navnet blev Roam. Ved første øjekast ligner den til forveksling alle de andre små bluetooth-højtalere på markedet, men du skal ikke lade sig snyde. Prisen på vejledende 1.349 kroner afslører, at Sonos Roam muligvis ikke er som de andre. For det er ret dyrt for så lille en højtaler. Og langt hen ad vejen er den “bare” en trådløs højtaler, med virkelig god lyd, og alligevel har dem imponeret mig – uden at være perfekt. Læs hvorfor, her i min anmeldelse af Sonos Roam.
Se også: Bedste smartwatch, højtaler og høretelefoner 2020
Fordele og ulemper ved Sonos Roam
Fordele:
- Velkendt god Sonos signaturlyd
- Ultrakompakt og holdbar
- Bluetooth og Wi-Fi
- Fungerer problemfrit Sonos-setup
- Trådløs opladning
Ulemper:
- Sonos-appen er ikke alles kop te
- Ingen Chromecast
- Trælse knapper
Læs også: Test af Google Nest Audio – musthave til smarthjemmet
Designet på Roam
Det er ikke fordi Sonos Roam er revolutionerende, når det kommer til designet. Faktisk ligner den til forveksling højtalere i Denons Envaya-serie. Alligevel er Roam en nydelig lille højtaler, som både passer ind i de fleste hjem og er let at have med på farten.
Roam er nemlig mindre end man skulle tro. Den måler 168 x 62 x 60 millimeter og vejer kun 400 gram. Som forventet er den bygget i typisk Sonos-kvalitet, og er lavet til både at kunne ligge og stå. Roam er bygget til at tage med på farten. Derfor er den både stødsikker samt beskyttet mod vand og støv (IP67).
Når man ikke gider række ud efter mobiltelefonen, så sidder der heldigvis og fysiske knapper på Roam (og Google Assistent, men det kommer vi tilbage til). Her er der play/pause, lydstyrke op/ned og en knap til den førnævnte assistent. Knapperne på den lille højtaler fungerer som de skal, men er ikke nogen større fornøjelse at trykke på. Man skal samtidig kigge godt efter, inden man kan lokalisere den rigtige knap.
Sonos Roam er pæn, godt bygget, ultrakompakt og holdbar.
Læs også: Få billig musikstreaming med i dit mobilabonnement
Lyden i Sonos Roam
På trods af dens lille størrelse, så spiller Roam overraskende godt. Kender du allerede til Sonos’ lyd, så ved du hvordan den lyder. Gør du ikke, så vil du helt sikkert kunne lide lyden fra Roam, som du derudover kan finjustere i Sonos-appen.
Sonos-lyden er behagelig, varm, med en relativt tung bund, uden at gå på kompromis med de høje toner og detaljerne i lyden. Og det er præcis sådan Roam spiller. Hvad der overrasker er, at den gør det så imponerende i så kompakt et kabinet. For at sammenligne lydkvaliteten og tonen, så har Sonos Roam i test-perioden spillet sammen med en Sonos Move, og de lyder ens. Ikke på den måde, at Roam er en erstatning for den større Move, men de er tunet utroligt ens. Derfor fungerer Sonos Roam også godt i multi-room.
Roam kommer desuden med indbygget TruePlay, hvor lyden bliver tilpasset til omgivelserne. Om det virker eller ej er svært at svare på, men på en måde lyder den altid “som den plejer”.
En af de tætteste konkurrenter er den noget større JBL Link Portable, som også har Wi-Fi, bluetooth og Google Assistent samt en lignende pris. Og her kan JBLs højtaler altså ikke være med – Sonos Roam spiller langt bedre.
Funktioner og betjening
Sonos Roam er en alsidig lille højtaler med både Wi-Fi og bluetooth indbygget. Man kan benytte den med Sonos’ eget system, som også kræves til dens opsætning. Her kan man tilføje de tjenester man bruger og man kan justere lyden, TruePlay, opdatere den og meget mere. Er man ikke fan af dette system(som jeg), så fungerer Roam også over Google Assistent, AirPlay 2 og det traditionelle bluetooth.
En af tankerne bag Roam er, at den skal være simpel at bruge. Det betyder, at benytter man den hjemme, så er den på Wi-Fi og fungerer i multi-room. Tager man den med ud, så hopper den automatisk på bluetooth. Jeg skal dog være ærlig at indrømme, at jeg mest har brugt den til afspilning via bluetooth. Og derudover bruger vi allerede Google Assistent i hjemmet, hvor også Roam har fungeret upåklageligt. Det kan dog undre, at når der er Google Assistent og AirPlay 2, at der ikke også er Chromecast.
En fornuftig batteritid
Den lille bærbare Roam-højtaler har selvfølgelig indbygget batteri, så den kan tages med på farten. Der sidder et 18 Wh batteri i den, som giver op til 10 timers batteritid. Og det passer godt med hvad jeg har oplevet. Hos os har den holdt tre dage på en opladning, hvor både jeg og børnene har brugt den, uden at vi har slukket den efter brug. Når Roam ikke slukkes, så går den nemlig selv i standby. Det er dog ikke helt så lang tid som fx en BeoPlay A1 2Gen, som holder næsten dobbelt så lang tid på en opladning og ikke er større.
Den kommer med USB-C kabel, men ingen oplader. Langt de fleste mobilopladere kan dog bruges til formålet. Man kan dog også oplade Roam trådløst med en Qi-kompatibel oplader. Det er dog noget besværligt at få den opladet på en stående trådløs oplader, da chippen sidder i bunden af Roam. Sonos har dog også lavet en trådløs oplader til Roam, hvis man har 349 kroner i overskud. En anelse dyrt.
Læs også: Test af Beosound Level – en investering for livet
Pris og konklusion
Sonos Roam er en lille vinder. Den er en utroligt velspillende, lille og kompakt, holdbar højtaler, som har batteri nok til en hel dag ude. Prisen på 1.349 kroner for Sonos Roam gør den til en relativt dyr kompakt højtaler, men her gemmer dig også masser af avanceret teknologi, fx TruePlay og et automatisk skift mellem Wi-Fi og bluetooth. Her kan også benytte Google Assistent eller AirPlay 2, men der er ingen undskyldning for manglen på Chromecast.
Er du allerede i Sonos-universet, så er Roam en no-brainer. Den er let at have med og passer ind i ethvert hjem – og fungerer selvfølgelig med multi-room.
Har du derimod ikke prøvet Sonos’ produkter før, så er Roam også et godt bud. Men der findes også mange andre virkelig gode højtalere på markedet, som fortjener at være med i dine overvejelser, fx B&Os BeoPlay P2 og den lidt dyrere BeoPlay A1. Skal der være både Wi-Fi, bluetooth og Google Assisent, så er der også JBL Link Portable – men den er større og er lydmæssigt ikke på samme niveau.
Sonos Roam er en fremragende højtaler og uden tvivl prisen der forlanges værd.