YouSee efter kritik for nye prisstigninger på tv-pakker: Der er mange alternativer
Personligt er jeg selv holdt op med at tælle, hvor mange gange YouSee har hævet priserne på deres tv-pakker, men de skulle åbenbart have gjort det for nu ottende år i træk og siden 2011 er det blevet op mod 48 procent dyrere at abonnere på YouSees tv-pakker.
Se også: Priser på bredbånd hos YouSee
YouSees TV-pakker stiger igen med op mod 25 kroner
Forleden meldte YouSee ud, at det fra 1. januar 2019 igen bliver dyrere at se tv, hvis man har YouSees tv-pakker. Grundpakken stiger med 10 kroner, mellempakken med 20 kroner og den store pakke stiger med 25 kroner.
Martin Salamon, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk, er hård i kritikken mod YouSee og siger direkte, at de udnytter deres dominerende position på markedet til at hæve priserne. Forbrugerne er fanget hos YouSee og siger, at de faktisk intet alternativ har, hvis de vil skifte til en anden tv-udbyder. YouSee malker lige så stille de kunder for penge, slår han fast over for BT.
Se også: Bland flow tv og streaming hos YouSee
YouSee: Mange alternativer til os
YouSees administrerende direktør Jacob Mortensen, ved godt, at det er irriterende for kunderne, at priserne stiger igen, men forklarer, at prisen på den indhold, som de køber og leverer til kunderne, stiger og derfor stiger tv-pakkerne også.
Jacob Mortensen afviser samtidig, at YouSee forsøger at misbruge sin position til at hæve priserne og bemærker over for BT, at danskerne aldrig haft så mange alternativer til YouSee, som de har i dag.
Prisstigningerne på YouSees tv-pakker har dog også netop den effekt, at tv-kunderne rent faktisk vælger andre alternativer. Nogle skifter til den mindste tv-pakke, mens andre helt dropper YouSee. Kunderne vender sig derimod mod streaming-tjenester som HBO, Netflix og ViaPlay.
De har også den fordel, at man kan opsige sit abonnement fra måned til måned. Ønsker man for eksempel at se Champions League fodbold i en periode, kan man derfor nøjes med at betale for det i for eksempel de cirka tre måneder, hvor der er knald eller fald-kampe henover foråret. Ønsker man samtidig at skrue ned for tv-udgifterne i sommerhalvåret, kan man ligeledes gøre det ved at fravælge almindeligt flow-tv til fordel for de mere fleksible streaming-tjenester.
Se også: Nyheder om YouSee tv-pakker