Voldsom stigning i fastnet datatrafik – ikke mobildata

COVID-19 har fået folk til at streame og arbejde mere online end normalt - det har givet atypisk høj stigning i datatrafik på fastnet bredbånd.

Voldsom stigning i fastnet datatrafik – ikke mobildata

Det er efterhånden sikkert som amen i kirken – hver gang Energistyrelsen kommer med nye tal for danskerne mobilforbrug, så falder brugen af tale og sms lidt, mens data fortsat vækster voldsomt. Det er også tilfældet i denne gang, hvor tallene for danskernes mobilforbrug i 1. halvår 2020 er lagt frem.

Mobildata vokser som normalt

Brugen af mobildata vokser som ventet, men ikke mere end den plejer. Fra første halvår 2019 til første halvår 2020 steg den mobile datatrafik (up- og download) med 33,8 procent, mens stigningen fra første halvår 2018 til første halvår 2019 var på 34,5 procent. Den gennemsnitlige mobile datatrafik – up- og download – pr. abonnement pr. måned er steget 36,0 procent fra 8,8 GB i første halvår 2019 til 11,9 GB i første halvår 2020.

COVID-19 fik altså ikke danskerne til at bruge mærkbart og opsigtsvækkende mere data end de plejer. Stigningen var helt som ventet, inden COVID-19 lagde sin klamme hånd på verden og Danmark.

Se også: Find priser på fastnet bredbånd

Dataforbrug med fastnet bredbånd vokset derimod eksplosivt

Derimod er fastnet bredbåndsforbindelserne blevet brugt mere end normalt. Datatrafik fra fastnet bredbånd er steget med 25,7 pct. fra første halvår 2019 til 4,2 mio. TB i første halvår 2020. De gennemsnitlige årlige stigninger fra andet halvår 2017 til andet halvår 2019 var til sammenligning 18,7 pct. Her er stigningen altså markant større – 71 procent – end normalt.

Den gennemsnitlige datatrafik via et fastnet bredbåndsabonnement var 293 GB om måneden i første halvår 2020 mod 234 GB i
samme periode året før. Det svarer til en stigning på 25,1 procent. Den store stigning i dataforbruget over fast internet skyldes formentlig den lock down, der sendt hundredtusindvis af danskere hjem i 1. halvår 2020. Der har ganske enkelt været mulighed for at streame mere video og gaming end normalt. Samtidig har mange brugt internettet mere til at kommunikere med kolleger, familie og venner end normalt.

Den samlede datatrafik via fastnet bredbånd er dermed 7,5 gange større end via mobiltelefoner og mobilt bredbånd i første halvår 2020. Det er lidt mindre sammenlignet med første halvår 2019, hvor datatrafikken fra fastnet internet var 8 ganges større.

Se også: Har jeg brug for 1.000 Mbit/s?

Fast internet bruges af flere – mobilabonnement kun af én

Den åbenbare årsag til den store forskel på fast internet og mobilt internet er, at et mobilabonnement normalt bruges af én enkelt person. Et fastnet bredbåndsabonnement til private bruges typisk af en hel husstand. Samtidig bruges fastnet bredbånd også til at streame video, downloade spil eller streame spil online. Det er to af de allertungeste dataslugere overhovedet i dag.

De fleste mobilabonnementer udbydes også stadig som en pakke med en begrænset mængde data, hvor alle fastnet bredbåndsabonnementer udbydes med ubegrænset data.

Se også: Priser på mobilt internet

5G kan udligne forskellen hurtigere

Der er dog langt flere mobilabonnementer end fastnet bredbåndsabonnementer og i takt med at 5G mobilt bredbånd kommer, så vil mobilt bredbånd formentlig hurtigere æde sig ind på datatrafikken fra fastnet bredbånd.

Mobilt bredbånd over 5G, også kaldet trådløs fiber, ventes at komme bredt ud i 2021.

Se også: Sammenlign priser på internet

Mere til sagen

Siden vi publicerede artiklen er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen fulgte op på historien. 16/12/2020 gik vi videre med nyheden Billig erhvervstelefoni til din virksomhed – Fortsættelsen om emnet kan læses her. Er du interesseret i absolut seneste nyt om temaet, så klik her..