Test og bedømmelse af Samsung Galaxy A6+ – se også bedste pris
Mobiltelefoner i prisklassen omkring de 3.000 kroner har længe haft det svært, men Nokia 7 Plus viste både høj kvalitet og stor popularitet blandt mobilkøberne og nu prøver Samsung Galaxy A6+ at gøre den kunsten efter. Test og bedømmelse af Samsung Galaxy A6+ med for og imod køb.
Ligesom det var tilfældet med Samsung Galaxy A6, så blev A6+ præsenteret ganske meget uden for rampelyset. Det er der nok en klar årsag til – Samsung ønsker fuld fokus og kendskab hos brugerne til S9-serien. A6 er en udmærket mobil til prisen, men den lidt dyrere Galaxy A6+ virker til at være et bedre køb.
Herunder finder du test og bedømmelse af Samsung Galaxy A6+.
Se også: Priser på Samsung Galaxy A6+
Samsung Galaxy A6+ – test og bedømmelse
Fordele ved Galaxy A6+
Samsung Galaxy A6+ har fint design og skærmformatet 18:9. Derfor er telefonen rent fysisk ikke så voldsom og har i store træk mål som for eksempel OnePlus 6. Fronten er af glas og bagsiden i aluminium.
Skærmen er 6 tommer stor og der er tale om en Super AMOLED skærm – det er ganske enkelt den bedste skærmteknologi til mobiltelefoner. Farver bliver vist mest korrekt med denne skærmtype og det er altså en flot skærm i en mobil til 3.000 kroner.
Opløsningen på skærmen er 2.220 x 1080 pixel, også kaldet fuld HD+, den samme som i modeller som Huawei P20 Pro og tidligere nævnte OnePlus 6, der er noget dyrere. Galaxy A6+ har også Always On-funktion, hvor man altid kan se ur, dato, notifikationer og batteristatus på skærmen, selvom telefonen er i standby.
Galaxy A6+ har Android 8.0 UI og en okay, men ikke prangende processor. Med 3 eller 4 GB RAM er det dog længe nok til at håndtere tunge apps og spil. Den indbyggede hukommelse er på 32 eller 64 GB og der er plads til hukommelseskort op til 256 GB. Brugerfladen opleves som hurtig og let at gå til på Galaxy A6+.
Samsung Galaxy A6+ har dual kamera på 16 + 5 megapixel og blænde på henholdsvis F/1.7 og F/1.9. Det er rigtig gode blændetal og det taler klart til telefonens fordel, at den har dual kamera i modsætning til A6, der kun har ét enkelt kamera på bagsiden. Frontkameraet er på 24 megapixel med blænde F/1.9 og man kan tage fine selfies med det kamera.
Batteriet er på 3.500 mAh, hvilket er klart godkendt. Det er også godt, at der er fingeraftryksscanner, Dolby Atmos lydforbedring (med headset), 3,5 mm jackstik og FM-radio. Galaxy A6+ har sar-værdi på 0,49 W/kg, hvilket absolut er godkendt og vidner om, at den har en udmærket antenne.
Se også: Priser på de bedste Samsung telefoner
Ulemper ved Samsung Galaxy A6+
Der er ikke mange ting, man umiddelbart kan sætte en finger på ved Galaxy S6+. Dog er den ikke vandtæt eller vandafvisende og den har ikke den mest kraftfulde processor. Erfaringen viser dog, at man faktisk ikke behøver de nyeste Snapdragon 835 eller 845 for at få en god hurtig brugerflade.
Lige som på A6 så understøtter A6+ ikke lynopladning, hvilket er lidt ærgerligt. Det er en funktion, man kommer til at holde af, når man først har oplevet den i praksis.
Se også: De bedste Samsung mobiler til prisen
Samsung Galaxy A6+ – bedste pris
Samsung Galaxy A6+ har en vejledende pris på 3.000 kroner uden abonnement, men den kan købes fra cirka 2.500 kroner med abonnement i 1 måned, hvilket er en rigtig god pris.
Se også: Den billigste Samsung mobil
Særlige fordele ved Samsung Galaxy A6+
+Brugervenlighed (8/10)
+Design (8/10)
+Skærm (9/10)
+Batteri (8/10)
+ Kamera (8/10)
Bedste pris – Cirka 2.500 kroner
Se også: Sammenlign aktuelle priser på telefoner fra Samsung