test samsung galaxy a6

Test og bedømmelse af Samsung Galaxy A6 – se også bedste pris

Der kommer mange virkelig gode mobiltelefoner til lave priser fra mobilproducenter som Motorola og Nokia og nu vil Samsung også lige vise, at de kan være med, når det gælder gode telefoner til godt 2.000 kroner. Test og bedømmelse af Samsung Galaxy A6 med for og imod køb.

Samsung Galaxy A6 er er ikke en mobil, som Samsung laver det store ståhej ud af at promovere, men det burde de faktisk gøre, for det er en udmærket mobil, der godt kan tage kampen op med nogle af de andre mobilproducenter som Motorola og Nokia, der fokuserer benhårdt på rigtig gode telefoner til lave priser.

Herunder finder du test og bedømmelse af Samsung Galaxy A6.

Se også: Priser på Samsung Galaxy A6

 

Samsung Galaxy A6 – test og bedømmelse

Fordele ved Galaxy A6

Samsung Galaxy A6 har faktisk lige look and feel fra den langt dyrere S9-serie, hvilket er godt gået for en mobil, der har en pris fra 2.200 kroner. Fronten er naturligvis af glas og ellers er det aluminium, der gælder. Telefonen føles velbygget, men er dog ikke vandafvisende.

Skærmen er af typen Super AMOLED – det er godt for en billig mobil. Skærmen er 5,6 tommer stor med 1480 x 720 pixel og er med 18:9 formatet. En fed ting er, at den har Always On-funktionen, som vi kender fra de dyrere telefoner – med Always On kan man altid se ur, dato, notifikationer og batteristatus på skærmen, selvom telefonen er i standby.

Brugerfladen er Android 8.0 og den drives af Samsungs egen Exynos 7870 processor og enten 3 eller 4 GB RAM. Der er enten 32 eller 64 GB intern hukommelse og plads til hukommelseskort op til 256 GB. Alt i alt er Galaxy A6 en ganske hurtig mobil.

Kameraet er på 16 megapixel med blænde F/1.7. Det er et fint blændetal, men der er ikke dual kamera som i for eksempel Motorola Moto G6 Plus. Frontkameraet er også på 16 megapixel med blænde F/1.9 og det tager udmærkede selfies – også når det er lidt mørkt.

Derudover kan fremhæves ting som fingeraftryksscanner, Dolby Atmos lydforbedring (med headset) og FM-radio samt et udmærket batteri på 3.000 mAh. Endelig kan vi konstatere, at sar-værdien er 0,49 W/kg – det er ikke rekordlavt, men bestemt godkendt og på det halve af sar-værdien på for eksempel iPhone.

Se også: Priser på de bedste Samsung telefoner

 

Ulemper ved Samsung Galaxy A6

Det er lidt ærgerligt, at der ikke sidder et dual kamera i telefonen – det ser vi på andre lige så billige telefoner. Der er heller ikke lynopladning, hvilket også er et minus i forhold til det, vi får med andre telefoner i denne prisklasse.

Nogen vil synes, at det havde været rart med en vandafvisende mobil, men det får man altså ikke med Galaxy A6.

Se også: De bedste Samsung mobiler til prisen

 

Samsung Galaxy A6 – bedste pris

Samsung Galaxy A6 har en pris fra 2.200 kroner uden abonnement og fra knap 2.000 kroner med abonnement i 1 måned.

Se også: Den billigste Samsung mobil

 

Særlige fordele ved Samsung Galaxy A6

+Brugervenlighed (9/10)
+Design (8/10)
+Skærm (7/10)
+Samtalekvalitet (7/10)
+ Kamera (7/10)

Bedste pris – Cirka 2.000 kroner

Se også: Sammenlign aktuelle priser på telefoner fra Samsung