Test: Huawei Matebook X (2020) – ultrabærbar imponerer

Huawei Matebook X (2020) er det, man vil kalde for en ultrabærbar laptop med vægt på 1 kilo. Samtidig imponerer som laptop. Test og pris.

Test: Huawei Matebook X (2020) – ultrabærbar imponerer

Fordele og ulemper ved Huawei MateBook X

Fordele:

  • Vægt på kun 1 kilo
  • Flot design og gode materialer
  • God og flot skærm med touch
  • Præcis og stor touchpad
  • Udmærkede højtalere
  • God ydelse
  • Fin batteritid og hurtigopladning
  • Fungerer rigtig godt med andre Huawei-enheder

Ulemper:

  • Pop-up webkameraet har en upraktisk vinkel
  • Batteritiden kunne være længere prisen taget i betragtning
  • Ikke egnet til seriøs gaming

Læs også: Find den bedste mobiltelefon til dit behov

Design og materialer

Når man kommer op i en prisleje på den trælse side af 10.000 kroner, så skal en laptop naturligvis være både flot og bygget i robuste og lækre materialer. MateBook X opfylder begge kriterier. Den vejer 1 kilo og måler 284,4 x 206,7 x 13,6 mm. Det er med andre ord en lille fiks computer, som man nærmest ikke mærker ligger i tasken.

Der er meget smalle kanter rundt om den 13 tommer store skærm – det får også laptoppen til at se elegant ud. Touchpaden er stor og reagerer godt og præcist. Der sidder en fingeraftrykslæser til øverst til højre til at låse op med.

Der er et par USB-C indgange samt 3,5 mm jackstik-indgang og indgang til mikrofon. Alt i alt er MateBook X meget velbygget, elegant og rigtig let.

Tastaturet er rigtig behageligt at skrive på. Der er god mellemrum mellem tasterne og trykresponsen er i top.

 

Se også: Test af gadgets, hovedtelefoner, tilbehør og computere

Skærm

Skærmen er 13 tommer stor. Det er for lille til arbejdsbrug i løbet af en hel dag, men den kan kobles til en større skærm. Til et arbejdsliv på farten eller til studier er den dog rigtig fin.

Skærmen har en opløsning på 3000 x 2000 pixel, hvilket gør den uhyre skarp. Den maksimale lysstyrke er på 400 nits, hvilket er i orden. Jeg har ikke kunnet teste i direkte sollys.

Skærmen er med touch-overflade. Det skal man lige vænne sig til at bruge, men der er en del situationer, hvor det faktisk er rigtig godt med den mulighed. Særligt når man skal zoome ind og ud på noget specifikt på skærmen.

Skærmformatet er 3:2, hvilket betyder den er lidt højere end de typiske skærme på bærbare. Det egner sig godt til arbejde, da man ser mere på skærmen, men til gaming er det bedre med et andet skærmformat.

Se også: Sammenlign priser på laptops

Ydeevne og funktioner

Huawei MateBook X er i for sig ganske kraftfuld og har processor og RAM samt hukommelse nok til arbejde, studier og den slags.

Den kommer med Intel Core i5 10th Gen og 16 GB RAM og 512 GB SSD-harddisk. Derudover har den et Intel UHD grafikkort til dagligt brug. Det gør den ikke til en nogen gaming-computer.

Men den er stadig super hurtig til hverdagsting. Den starter lynhurtigt op, søgninger sker på et splitsekund, fingeraftrykslæseren er hurtig og den kan sagtens håndtere 20-30 aktive faner på samme tid.

En fed funktion, hvis man har Huawei-telefon, er Huawei Share. Så kan man let og hurtigt dele filer mellem enhederne og også få vist mobilens skærm på computeren. Her kan man let kopiere filer og styre mobilen – direkte på computeren.

Der sidder et kamera til videosamtaler gemt under tasten, der sidder over tasten til 7-tallet. Der er et lille kameralogo på den tast. Det giver god sikkerhed, men den sidder lidt aparte, da den giver en lidt spøjs vinkel til videosamtaler. Et godt råd er at hæve hæve-sænke-bordet, hvis man vil bruge den til videosamtaler.

Der sidder fire højtalere på laptoppen og de leverer faktisk en rigtig god lyd. På WiFi-delen kommer den med WiFi 6. Der er ikke plads til et simkort til 4G eller 5G.

Se også: Sammenlign priser på telefoner

Batteritid

Huawei MateBook X 2020 kommer med et 42 Wh-batteri. Jeg får cirka 9 timers brug presset ud af en opladning. Det er helt sikkert godkendt.

Huawei er blevet kendte for hurtig opladning af mobiltelefoner og det har de taget med sig over på laptop-delen også. Der følger en 65W oplader med i æsken og den giver cirka 50 procent batteri på 30 minutter. En fuld opladning tager knap 90 minutter.

Læs også: Bedste tablet alternativ til laptops

Konklusion

Huawei MateBook X har en pris fra 11.999 kroner. Det er også en slat penge, men man betaler for især den meget lave vægt. Du kan sagtens finde laptops, der kan dække dit behov til den halve pris, men så vil det være noget tungere enheder.

Udover prisen kan man næsten kun kritisere placeringen af webkameraet. Batteritiden er okay, men i prislejet kunne man have sat næsen op efter lidt mere. Vær også opmærksom på, at det ikke er denne laptop du skal vælge, hvis du er hardcore gamer.

Huawei MateBook X 2020 lander på 9 ud af 10 mulige i test.

Se også: Test af laptops