Test af Nokia T20 – en god tablet til prisen

Nokia T20 er en budgetvenlig tablet for hele familien, som byder på lang batteritid og en simpel brugerflade. Her er vores test af tabletten Nokia T20.

Test af Nokia T20 – en god tablet til prisen

Nokia T20 er en ny tablet, der byder på lang batteritid, en udmærket underholdningsoplevelse, holdbart design, ren brugervenlig Android-brugerflade og en billig pris. Her er vores test af Nokia T20.

Når der skal købes en tablet til familien, går de fleste direkte hen til hylden med Apples iPads. Det er der flere grunde til. Først og fremmest er der ikke mange konkurrenter på markedet, og så er iPad’en en fremragende tablet. Nu har HMD Global, bedre kendt som Nokia, smidt en ny tablet på markedet, som lokker med netop det, der gør dette til et oplagt alternativ til iPad’en: en god kvalitet til en væsentlig billigere pris. Nokia T20 koster fra 1.699 kroner for Wi-Fi-udgaven og 1.999 kroner for Wi-Fi og 4G. Men hvordan er Nokia T20 i brug? Kan den anbefales? Vi har haft Nokia T20 til test og her er vores bedømmelse af den.

Se også: Test af tablets og gadgets

Design & byggekvalitet

Nokia T20 er hverken den flotteste, tyndeste eller letteste tablet på markedet. Til gengæld er den langt billigere end konkurrenterne. Og til prisen er Nokia T20 en yderst velbygget tablet.

Rammen samt bagsiden er ét stykke anodiseret aluminium. Frontens 10,4 tommer skærm er bekyttet af glass, der er modstandsdygtigt overfor ridser. Der er ikke tale om Gorilla Glass, men en ukendt type. I vores test af Nokia T20 har den dog formået at holde skærmen helt ridsefri.

Nokia T20 vejer omtrent det samme som en iPad 10,2, men er en anelse tykkere. Den vejer 465 gram og har målene 247,6 x 157,5 x 7,8 mm. Det ser måske forældet ud, men jeg er ret tilfreds med dens store ramme omkring skærmen. Det betyder nemlig, at man både har et bedre greb i den og man undgår fejltryk på skærmen.

Nokia T20 er en velbygget tablet (specielt til prisen) med et gennemtænkt design. T20 er beskyttet mod elementerne – den har nemlig fået en IP52-certificering mod væske og støv.

Nokia T20 test
Nokia T20 har en fornuftig størrelse og er utroligt godt bygget til prisen.
Nokia T20 test
Bagside og ramme er i samme stykke aluminium.

Skærm i 2K

Hvad jeg ikke havde forventet af en tablet i denne prisklasse er en 2K-skærm med en ppi, der matcher en næsten dobbelt så dyr iPad. Nokia T20 har en 10,4 tommer skærm med et IPS LCD-panel, der byder på en opløsning i 1200 x 2000 pixel.

Udover den flotte opløsning, så er det en ret standard skærm, der ikke helt kan matche de dyrere tablets. Det er en 60 Hz-skærm med udmærkede farver, men den kan mangle lys, når den bruges en solskinsdag. Kigger man på skærmen fra siden bliver det også en kedelig oplevelse. Til prisen er det dog en godkendt skærm, som giver en udmærket oplevelse når der surfes i browseren, spilles spil eller ses film.

Nokia T20 test
Skærmen kan ikke matche de dyrere tablets, men den er udmærket.

Brugerflade & ydeevne

Dette er et interessant afsnit for Nokia T20, hvor den både brillere og kommer til kort. Lad os starte med det positive. Nokia T20 kommer nemlig med en helt ren udgave af Android, i version 11. Der er netop kommet en version 12, som denne tablet også forventes opdateres til, men mere om det snart. Android 12 er nydeligt, simpelt og meget brugervenligt. Samtidig er her gode funktioner indbygget, og man får en rigtig god oplevelse.

Man får dog fornemmelsen af, at Android 11 på denne tablet bare er en slags forvokset mobiltelefon – og det er det faktisk også. Brugerfladen er sjældent optimeret til den store skærm og det er apps heller ikke.

Nokia T20 test
Ikke særligt godt udnytte af den store skærm.

Læs også: Mobilabonnement med datadeling – disse teleselskaber er billigst

Oplagt til børnene

Nokia T20 kommer med Googles specialudviklede Kids Space, som er et beskyttet område for barnet. Her kan man angive hvilke apps de må have adgang til, sætte skærmtid og meget mere.

Derudover loves der to Android systemopdateringer til Nokia T20 (Android 12 og Android 13) samt tre års sikkerhedsopdateringer. Vi går ud fra at sikkerhedsopdateringer kommer hvert kvartal, da vores testmodel stadig har sikkerhedsopdatering fra august.

Ydelsen i Nokia T20 kommer fra et Unisoc T610-chipset, med otte kerner og bygget på 12 nm arkitektur. Man kan vælge mellem to udgaver: en med 3 GB RAM og 32 GB lagerplads og en med 4G RAM og 64 GB lagerplads. Sidstnævnte har derudover også plads til simkort, som giver den forbindelse via 4G til mobilnetværk, så man altid kan være online. Ydelse i Nokia T20 er ikke særligt imponerende. Den klarer dagligdagens opgaver helt fint samt spil. Du skal dog ikke begynde at kaste tungere opgaver efter den eller meget grafisk krævende spil. Browsing, film, musik, børnenes spil og andet klarer den udmærket, selvom man sagtens kan fornemme, at der ikke sidder en lynhurtig processor i den.

Nokia T20 test
Googles Kids Space er genialt og oplagt til denne tablet.
Nokia T20 test
Nokia T20 håndterer de fleste spil i Play Butik fint. Her er det Leo’s Fortune.

Batteritid

I Nokia T20 sidder et batteri på 8.200 mAh, som Nokia påstår er strøm nok til at deltage i 7 timers onlinemøder, se 10 timers film eller surfe på internettet i 15 timer. Og det har de garanteret ret i, for Nokia T20 holder lang tid på en opladning.

Med et normalt tablet brug, så skal Nokia T20 nok holde strøm i flere dage. En enkelt film bruger typisk omkring 20 procent af batteriets kapacitet.

Nokia T20 kommer med en 10W-oplader i æsken, som oplader det store batteri fra 0-100 procent på cirka 3 timer.

Se også: Find de bedste priser på tablets

Pris og konklusion

Nokia T20 er måske ikke den flotteste og mest luksuriøse tablet, men derfor skal den bestemt ikke undervurderes. Der er value for money i denne tablet, som giver en tilfredsstillende oplevelse for hele familien. Der har en god størrelse, er godt og solidt bygget, beskyttet mod vand, har en brugervenlige software og kan håndtere de fleste opgaver man smider efter den. Ikke nok med det, får den også to års med Android-opdateringer og tre års sikkerhedsopdateringer.

Man kunne drømme om en lidt mere lysstærk skærm, bedre lyd fra højtalerne og en lidt bedre ydeevne. Der vil dog være kompromisser, når vi er nede i denne prisklasse og Nokia har taget de rigtige beslutninger. Til prisen er den en rigtig fin tablet. Og det er samtidig en utroligt god tablet til børnene, da den er både sikker, holdbar og billigere end konkurrenterne. For 1.699 kroner kan Nokia T20 sagtens anbefales.

Nokia T20 lander på 7 ud af 10 i test.

Se også: Test af tablets

Alternativ

De bedste priser på Apple iPad 10.2" 128GB (8th Generation)

Opdateret 21/1 2022

Udbyder
Pris
Dagens bedste tilbud
Bilka.dk
Mindstepris
3.299,-
3.299,-
Lomax
Mindstepris
3.599,-
3.599,-
Euronics
Mindstepris
3.599,-
3.599,-

Apple iPad 10.2" 128GB (8th Generation) udbydes af 18 udbydere. Du kan spare op til 1.196,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Apple iPad 10.2" 128GB (8th Generation)

Sammenlign aktuelle priser hos 18 webshops »