Test af Bose NC 700: Fremragende trådløst headset

Bose NC 700 har fedt design, fremragende lyd og er virkelig behageligt at bruge, men der er også lidt malurt i bægeret. Test af Bose NC 700.

Test af Bose NC 700: Fremragende trådløst headset

Bose NC 700 har først og fremmest et lækkert, futuristisk design bygget meget behageligt og god lyd som sine fremmeste kvaliteter. Det er et fremragende headset, men der er plads til forbedringer. Test af Test af Bose NC 700.

Test af Bose NC 700

Fordele og ulemper ved Bose NC 700

Fordele:

  • Fantastisk lyd
  • Fremragende støjreduktion
  • Meget komfortable
  • Lækkert design og høj byggekvalitet
  • Brugbare funktioner

Ulemper:

  • Ingen IP-certificering
  • Ingen aptX
  • Ingen EQ-kontrol i appen

Design og komfort

Jeg er vild med designet på Bose NC 700. At man kan se stangen uden på ørekopperne er en lækker detalje. Normalt går stangen ind i ørekopperne, men her smyger den sig altså om på ydersiden. Det giver den et lettere futuristisk look.

Det er heldigvis ikke bare et produkt med et futuristisk udseende – det er også enormt behageligt at bruge over længere tid. Også med briller. Ørekopperne er lavet blødt proteinlæder, bøjlen er i stål beklædt med blødt skummateriale.

Det ærgrer mig, at headsettet ikke er vandtæt eller støvtæt – i hvert fald vandtæt. Med tanke på det svingende danske vejr er det ikke altid trygt at benytte et headset, der ikke kan tåle et heftigt regnskyl.

Læs også: Telefoner med god lyd

Lyden

Lyden er fantastisk god. Det kan jeg lige så godt slå fast med det samme. Lyden i høje, mellem og lave frekvenser går rent igennem med høj detaljegrad og klar lyd.

Den aktive støjreducering kan justeres alt efter, hvor man opholder sig. Har man behov for at kunne høre lyd fra for eksempel trafikken, kan man indstille støjreduceringen til at tilpasse sig de forhold. Det er efterhånden standard i de fleste headset.

Lyden til samtaler er faktisk også rigtig god og blandt det bedste jeg længe har oplevet på et headset. Dog undrer jeg mig lidt over, at den ikke understøtter lydteknikker som aptX og LDAC, der giver mulighed for lyd af endnu højere kvalitet. I dette prisleje synes jeg det burde være med.

Batteri

Batteriet rækker til cirka 20 timer på en opladning, i følge Bose selv. Det kan være lidt svært at bedømme, om det holder vand, men der går i hvert fald flere dage i mellem at jeg må oplade. Når jeg regner mig frem til, hvordan jeg har brugt headsettet under testperioden, holder det meget godt vand med de 20 timer.

Det tager cirka 2,5 timer at lade dem op. Gennem årene har jeg flere gange stået med et bluetooth headset uden batteri på vej ud af døren. Så er det skønt at kunne lade op til nogle timers brug på 10-15 minutter. Bose NC 700 kan lades op til 3,5 timers brug på 15 minutter.

Den direkte konkurrent Sony WH-1000XM4 har 30 timers batteritid og kan lades op til 5 timers brug på 10 minutter.

Se også: Mobilabonnementer med musik

Funktioner og betjening

Man kan skrue op og ned for lydstyrken på højre ørekop. Træk en finger op eller ned. Trækker man en finger til den ene side på højre ørekop, skifter man til næste sang – trækker man den anden vej, går man en sang tilbage. Det fungerer faktisk fint.

Headsettet understøtter stemmestyring, Amazon Alexa og Google Assistant. Bose har en app til at styre nogle lydfunktioner med, men der mangler for eksempel en EQ til at styre lyden helt præcis til ens egne præferencer.

Pris og konklusion

Bose NC 700 har en pris på 2.299 kroner, hvilket gør det lidt billigere end Sonys roste headset WH-1000MX4. Har Sony’en en anelse bedre lyd, i hvert fald bedre ANC? Ja, måske, til gengæld synes lyden helt på niveau og designet noget mere interessant på Boses headset.

Dog er batteritiden noget kortere på NC 700 og det kan ikke lades helt så hurtigt op.

Bose NC 700 lander i vores test på 8 ud af 10.

Se også: Test af hovedtelefoner og gadgets