Telmore Play-abonnementer får Disney+ – se priser

Telmore opdaterer nu deres Play-mobilabonnementer med streamingtjenesten Disney+. Se de nye Telmore Play-abonnementer og priser på dem.

Telmore Play-abonnementer får Disney+ – se priser

Play-abonnementerne fra Telmore, der er bedst kendt for deres store udvalg af streamingtjenester, får nu endnu en tjeneste i sortimentet. Det er den populære streamingtjeneste Disney+, der har fundet vej til flere af Telmores mobilabonnementer med underholdning. I denne artikel kigger vi nærmere på ændringerne i Telmore Play-abonnementer med Disney+ og sammenligner priser. Er der penge at spare ved at vælge et mobilabonnement med Disney+ og andre streamingtjenester? Læs med her.

Se også: Sammenlign pris og indhold i mobilabonnementer

Telmore Play med Disney+

Telmore har lavet godt og grundigt om på deres udvalg af Play-mobilabonnementer. Her er ikke kun tilføjet Disney+, men også ændret på priser på Telmore Play-abonnementer og indholdet af taletid og data – og to abonnementer er endda udgået. Se nyeste Telmore Play-abonnementer nedenfor:

  • Fri tale, 60 GB data og Telmore Musik til 169 kroner per måned.
  • Fri tale, 60 GB data og HBO Max til 179 kroner per måned.
  • Fri tale, 70 GB data og Telmore Musik og Chapter til 199 kroner per måned.
  • Fri tale, 80 GB data og ViaPlay og TV2 Play til 249 kroner per måned.

Telmore Play-abonnementer med Disney+

  • Fri tale, 80 GB data samt Disney+, Netflix og HBO Max til 349 kroner per måned.
  • Fri tale, fri data samt Disney+, Netflix, Viaplay, TV2 Play, HBO Max og Paramount+ til 449 kroner per måned.
  • Fri tale, 60 GB data samt Disney+, Netflix, Viaplay, TV2 Play, Chapter, Telmore Musik, HBO Max og Paramount+ til 499 kroner per måned.

Se aktuelle abonnementer hos Telmore

Som et introduktionstilbud får man første måned til 99 kroner i alle Telmore Play-abonnementer med Disney+.

Hvem skal vælge et Telmore Play-abonnement?

Telmores Play-abonnementer byder på et stort indhold af streamingtjenester, taletid, data og roaming. Og netop underholdning og streaming er noget der vægtes højt i danske familier. Bruger familien flere streamingtjenester kan der være penge at spare ved at inkludere dem i et mobilabonnement som for eksempel Telmore Play. Der er dog et par ting man skal være opmærksom på.

Man skal først og fremmest passe på med at købe det absolut dyreste abonnement med alle tjenester for så kun at bruge halvdelen af dem. Og dernæst anbefaler vi kun ét Telmore Play-abonnement per familie, da man ellers står med et overskud af streamingtjenester og dertil dyrere mobilabonnementer. Læs meget mere om Telmore Play og mobilabonnementer til familien her.

Kan man finde et Telmore Play-abonnementer med tjenester man allerede abonnerer på samt et passende indhold af taletid, data og roaming, er der bestemt penge at spare.

Se også: Tips til bedre mobilabonnementer