Teleanalytiker: Jens Rohde løj over for danskerne om den nye roaming-aftale i EU

EU-politikeren Jens Rohde løj, da han fortalte vælgerne, at de kunne bruge løs af deres mobilabonnement med mange GB data i EU med den nye roamingaftale, lyder kritikken fra dansk teleanalytiker.

Teleanalytiker: Jens Rohde løj over for danskerne om den nye roaming-aftale i EU

Teleanalytikeren John Strand har tidligere kritiseret EU-politikeren Jens Rohde for ikke at sætte sig ind i roaming-problematikken i EU og nu tager John Strand så skridtet videre og anklager ham direkte for at have løjet over for sine vælgere.

John Strand henviser til, at Jens Rohde har sagt, at roaming-afskaffelsen ville betyde, at hvis man som telefonkunde har købt et abonnement med eksempelvis 10 GB data, så kan man som forbruger gøre brug af den indkøbte data i alle 28 EU-lande, uden at det koster ekstra. Se mere om det her.

Og den påstand, slår John Strand fast, er løgn.

Se også: Hvordan er de nye regler for roaming i EU?

“Jens Rohde er doven og populist”

“Lige nu render Jens Rohde rundt som en forvirret høne og anbefaler 3 på Twitter og siger, at de ikke har hævet priserne. Jeg synes, at det er okay, at Jens Rohde har præference for den ene operatør frem for den anden. Problemet er bare, at Jens Rohde endnu en gang taler, før han bruger tid på at sætte sig ind i tingene. Dovne politikere er farligt for vort demokrati, problemet er at Jens Rohde er både doven og populist”, lyder det kontant fra John Strand.

Strand forklarer, at 3 allerede i 2014 begyndte at lancere roamingpakker, hvor de tilbød kunderne roaming i en række lande mod en merbetaling. De produkter kom på markedet uden politisk indblanding og uden Jens Rohdes hjælp. Siden 2014 har teleselskaber som TDC, Telenor og Telia samt en række af deres MVNO’er (Telmore, CBB Mobil og Call me for eksempel) også introduceret roaming-pakker til deres kunder på samme måde som 3 begyndte at gøre det i 2014.

Se også: Roaming i EU er ikke gratis – sådan får du regningen

Mobilabonnementer bliver dyrere for mange danskere

“Når Jens Rohde siger, at 3 ikke hæver priserne, så er det ikke rigtig, det burde han vide, hvis han havde sat sig ind i tingene. Fakta er, at 3 har fjernet muligheden for roaming for alle de kunder, der ikke har købt en roamingpakke. Det betyder, at 3 har to typer af kunder: Dem, der har købt en roaming-pakke siden 2014 og dem, der ikke har købt en roaming-pakke. De sidste får nu valget mellem at købe roaming eller alternativt at miste muligheden for at roame på samme måde som hos de øvrige selskaber”, forklarer John Strand.

“Når Jens Rohde anbefaler danskerne at skifte til 3, så anbefaler han dem at opgradere deres abonnement til et dyre abonnement end det de har i dag og som prismæssigt ligger på det nye markedsniveau med prispunkter på 130 til 270 kroner”, forklarer Strand.

Se også: Billige mobilabonnementer der kan bruges i EU

Billige danske produkter vs dyre EU-produkter

Grundlæggende er det netop dette valg mellem billige nationale produkter og dyre EU-produkter, der begynder at sprede sig blandt de danske teleselskaber, slår Strand fast.  “I praksis vil EU´s flag komme på alle de dyreste abonnementer i EU.

Budskabet bliver: Køb dansk og spar penge, du kan fremover betragte EU flaget som en advarsel. Jeg er sikker på, at super europæeren Jens Rohde ikke er glad for budskabet men jeg synes, at danskerne fortjener at vide, hvorfor millioner af danskere oplever prisstigninger i disse dage –  alternativt at miste muligheden for at roame”.

Vi har forelagt John Strands kritik for Jens Rohde, men afventer stadig svar.

Se også: Nyheder om raoming og brug af mobilen i EU