Tablets med eSIM og data-abonnement hos 3 – se pris

Teleselskabet 3 sælger både tablets og dertilhørende eSIM-abonnementer, men dog begrænset til Apples iPads. Se 3's udvalg, priser, abonnementer og hvordan du kommer i gang.

Tablets med eSIM og data-abonnement hos 3 – se pris

Tablets og iPads kan i dag utroligt meget og overtager mere og mere computerens traditionelle arbejde. Og tabletten bliver endnu smartere, når der smides et eSIM eller mobilabonnement i, så den altid er på nettet. Her kan du se hvad teleselskabet 3 tilbyder af tablets med eSIM, abonnement hertil og priser på det hele.

Fremtidens computer er en tablet. Det er i hvert fald dette, man ser producenterne arbejde hen mod. Og der er slet ingen tvivl om, at tabletten i dag har både ydelsen og værktøjerne til at kunne udfylde de fleste opgaver. En af de største fordele er, at man kan udstyre tabletten med et mobildata-abonnement, så der altid er adgang til internettet. Så slipper man for at forbinde til Wi-Fi eller oprette hotspot på mobiltelefonen. Dette kræver selvfølgelig et abonnement med tilhørende data.

Har tabletten derimod ikke eSIM, så skal man sikre sig at den har plads til et simkort. eSIM er et elektronisk simkort, som er indbygget i telefonen. Abonnementet tilføjes ved at scanne en QR-kode. Når man skal skifte abonnement og/eller teleselskab, så scanner man bare en ny QR-kode. På samme måde skifter man det fysiske simkort, hvis man skifter teleselskab.

Læs også: Potentialet ved eSIM – hvilke fordele og ulemper er der for dig

Tablets med data-abonnement hos 3

Det er langt fra alle tablets, der understøtter eSIM. Faktisk er det kun enkelte Apple iPads. Modellerne fra Huawei og Samsung benytter fysiske simkort.

Med eSIM:

  • iPad Air (2019)
  • iPad Mini (2019)
  • iPad Pro 11 (2020)
  • iPad Pro 12,9 (2020)
  • iPad Air (2020)
  • iPad 10.2 (2020)

Derudover også en række ældre iPads. Alle disse iPads kan derudover også benytte et fysisk simkort. Priserne på iPads med mobilabonnement starter ved 4.200 kroner hos 3.

Med Fysisk Simkort:

  • Huawei MediaPad T3
  • Samsung Galaxy Tab s7
  • Samsung Galaxy Tab A7
  • Samsung Galaxy Tab S6
  • Samsung Galaxy Tab Active 2

Priserne på Samsung og Huawei tablets med mobilabonnement starter ved 1.680 kroner hos 3.

Se også: Find de bedste priser på tablets

Abonnementer til tablets hos teleselskabet 3

Teleselskabet 3 tilbyder fire abonnementer med mobildata til tablets. Om man vælger fysisk simkort eller eSIM, så er prisen den samme. Her er et overblik over abonnementerne:

  • 20 GB data til 120 kroner per måned
  • 35 GB data til 140 kroner per måned
  • 200 GB data til 210 kroner per måned
  • 1000 GB data til 300 kroner per måned

Se også: Abonnementer hos 3 med mobildata til tablets

Opdateringer på sagen

Her finder du efterfølgende nyt og link til de seneste nyheder om temaet. Steen Jørgensen fortsatte historien. 23/11/2020 kom den efterfølgende historie med en sag med fokus på Black Friday hos CBB: Tilbud på Galaxy S20 og abonnement – Historien kan du læse her. Se de seneste nyheder om emnet her.