Telestatistik: Danskernes mobilforbrug er lille men dyrt
Teleselskabernes tilbud på næsten ubegrænset Tale, Data og SMS/mms til en fast månedlig pris kan virke meget generøse, men statistik viser, at tilbuddene er overdådige og unødvendigt dyre – de fleste danskere behøver ikke betale mere end 99 kroner om måneden.
Se: De billigste mobilabonnement på markedet lige nu
Telestatistik fra Erhvervsstyrelsen 1. halvår 2014
Her er hovedtallene i den seneste telestatistik fra Erhvervsstyrelsen. Ved første halvår af 2014 var der 8.208.000 aktive mobilabonnement i Danmark. Det svarer til 1,45 mobilabonnement pr. indbygger. Tallene inkluderer mobilabonnement til private såvel erhvervsabonnement, taletidskort og rene datapakker til f.eks Tablets. I løbet af første halvår af 2014 havde 477.000 danskere skiftet teleselskab, hvilket er 6 procent flere sammenlignet med samme periode i 2013. Kilde: Erhvervsstyrelsen
Danskernes faktiske mobilforbrug
- Danskernes samtaletid
Danskernes samlede mængde af udgående samtaletid fra mobil var i perioden 6.497.000.000 minutter, hvilket giver et gennemsnitligt månedligt samtaleforbrug på 2 timer og 16 minutter pr. mobilabonnement (En stigning på 6,4 procent sammenlignet med samme periode i 2013).
- Danskernes SMS-forbrug
Danskernes samlede mængde af afsendte SMS var i perioden 4.421.000.000 SMS, hvilket giver et gennemsnitligt månedligt SMS-forbrug på 92 SMS pr. mobilabonnement (Et fald på 11,7 procent sammenlignet med samme periode i 2013).
- Danskernes MMS-forbrug
Danskernes samlede mængde af afsendte MMS var i perioden 109.000.000 MMS, hvilket giver et gennemsnitligt månedligt MMS-forbrug på 2,7 MMS pr. mobilabonnement (En stigning på 21,2 procent sammenlignet med samme periode i 2013).
- Danskernes forbrug af Data over mobilnettet
Danskernes samlede mængde af data-forbrug over mobilnettet var i perioden 50.727.000.000 MB, hvilket giver et gennemsnitligt månedligt data-forbrug over mobilnettet pr. dansker på 1,006 GB (En stigning på 64,3 procent sammenlignet med samme periode i 2013).
Se også: Sammenlign priser på mobiler
Delkonklusion: Danskernes mobilforbrug er meget begrænset
Telestatistikken fra Erhvervsstyrelsen viser at danskernes mobilforbrug, siden 1. halvår 2013, har ændret sig; Danskerne taler mere, sender færre SMS, sender flere MMS og bruger mere data over mobilnettet. Ikke desto mindre er danskernes gennemsnitlige månedlige mobilforbrug meget begrænset.
Danskernes gennemsnitlige mobilforbrug pr. måned
Tale: ___________________________________________ 2 timer og 16 minutter.
SMS: ___________________________________________ 92 afsendte SMS.
MMS: __________________________________________ 2,7 afsendte MMS.
Dataforbrug over mobilnettet: _____________________ 1,006 GB.
Om Erhvervsstyrelsens Telestatistik: Er baseret på teleselskabernes egne historiske tal, som indrapporteres til Erhvervsstyrelsen. De indrapporterede tal er øjensynligt ikke kontrolleret og verificeret. Tallene formodes at være baseret på teleselskabernes takseringsgrundlag hvilket kan give misvisende udslag. F.eks hvis dataforbrug og tale er intervalafregnet (kan potentielt give højere forbrugstal end hvad der reelt er forbrugt).
Se også: Telestatistik for 2. halv-år 2014
Sådan er fordelingen af danskernes gennemsnitlige mobilforbrug
Rene gennemsnitstal siger intet om dit og mit mobilforbrug. At det gennemsnitlige mobilforbrug er meget begrænset er ikke ens-betydende med, at dit eller mit forbrug er lille. Mange kan sagtens have et ekstremt stort mobilforbrug selvom gennemsnittet er lille – Vi har tjekket vores egne forbrugsstatistikker og set nærmere på hvordan danskernes mobilforbrug fordeler sig.
Fordeling af danskernes månedlige forbrug af Udgående Taletid på mobilen
- 60 procent taler 5 timer eller mindre.
- 28 procent taler 5 til 12 timer.
- 8 procent taler 12 til 20 timer.
- 4 procent taler mere end 20 timer.
Fordeling af danskernes månedlige dataforbrug over mobilnettet
- 47 procent bruger mindre end 500 MB.
- 23 procent bruger 500 MB til 1 GB.
- 13 procent bruger 1 til 3 GB.
- 17 procent bruger mere end 3 GB.
NB! Ovenstående beskriver KUN danskernes dataforbrug over mobilnettet (Data som betales over mobilregningen). Flere og flere danskere benytter sig af gratis WIFI, som efterhånden er enormt udbredt på; Arbejdspladser, skoler, cafeer, offentlig transport og via trådløs router i de danske hjem… Jo mere Data over WIFI, des mindre behov/grund har du til at betale dyrt for Data over mobilnettet.
Delkonklusion: Kun en lille andel af danskerne har reelt brug for store mobilpakker
88 procent af danskerne taler månedligt 12 timer eller mindre på mobilen (udgående samtaler… indgående samtaler er gratis) og 83 procent af danskerne bruger 3 GB Data eller mindre om måneden over mobilnettet (Dataforbruget kan sagtens være betydelig højere, men WIFI er enten gratis eller betales ikke over mobilregningen).
Kun 12 procent af danskerne har brug for mere end 12 timer udgående mobilsamtaler om måneden og kun 17 procent af danskerne bruger mere end 3 GB Data over mobilnettet om måneden – De fleste kan dække deres mobilforbrug for mindre end 130 kroner om måneden!
Forbrugsstatistikkerne er ikke repræsentative for danskerne generelt, men baseret på ca. 300 000 brugerangivelser af mobilforbrug gennemført i 2014 på TelePrisTjek.dk og MobilKunden.dk.
Konklusion: Det billigste mobilabonnement for dig
Danskernes gennemsnitlige mobilforbrug er meget begrænset. Kun 12 til 17 procent af danskerne har reelt brug for mere end henholdsvis 12 timer Tale og 3 GB Data over mobilnettet. Mobilpakker med store mængder tale, data og sms/mms er kun relevante for en lille andel af befolkningen.
De fleste danskere, ca. 88 procent, kan dække deres faktiske mobilforbrug for mindre 130 kroner og rigtig mange kan dække forbruget for mindre end 99 kroner om måneden.
Hvilket mobilabonnement, der er det billigste for dig, afhænger af dit faktiske mobilforbrug – Tjek dine gamle mobilregninger eller støt dig til vores anbefalinger af relevante og billige mobilabonnement.
Mobilabonnement vi anbefaler du bør overveje
Mobilselskab | Mobilpakke | Pris | Aktuelle priser |
---|---|---|---|
Oister | 9t Tale + 5 GB | 89 /md | Se tilbud |
Bibob | 12t Tale + 12 GB | 119 /md | Se tilbud |
CBB | 15t Tale + 10 GB | 109 /md | Se tilbud |
CallMe | 7t Tale + 10 GB | 99 /md | Se tilbud |
Telmore | 10t Tale + 15 GB | 129 /md | Se tilbud |
Mobilselskaberne er angivet i tilfældig rækkefølge; Du bør vælge tilbuddet, som passer bedst til dit faktiske mobilforbrug… Samtlige af de listede mobilpakker inkl. Fri SMS/mms og samtlige teleselskaber yder gunstige mobilrabatter ved køb af mobiltelefoner.
Se også: Begivenheder på telemarkedet i 2014, som får stor betydning i 2015