Smart-termostat til radiator – se priser på de bedste termostater

En smart-termostat til boligens radiatorer kan gøre varmeregningen billigere, end hvis man bruger almindelige termostater. Se priser på fem gode termostater her.

Smart-termostat til radiator – se priser på de bedste termostater

De stigende energipriser, som rammer danskerne for tiden, har fået mange til at holde igen med opvarmningen af boligen. Der er dog også en anden smart løsning til at undgå en prisstigning på flere tusinde kroner på varmeregningen: Smarte termostater.

Se også: Find lave priser på gadgets

Hvad er en smart-termostat, og hvordan fungerer den?

Ligesom så mange andre ting i hjemmet kan man også få termostater, der er koblet på internettet. Smart-termostater findes både til radiatorer, fyr, gulvvarme og klimaanlæg. Vi kigger i denne artikel nærmere på termostater til radiatorer, som mange boliger har en eller flere af.

En smart-termostat til en radiator erstatter den traditionelle termostat. I smart-termostaten sidder et batteri og lidt elektronik, herunder Wi-Fi og/eller Bluetooth og en lille elektrisk motor, som drejer på radiatorens ventil for at skrue op og ned for varmen.

Smart-termostaten indstilles i en dertilhørende app fra producenten og kan så tilpasse varmen i det pågældende rum på en lang række måder. For eksempel kan du opsætte en ugeplan for, hvilken temperatur radiatoren skal have på forskellige tidspunkter af alle ugens dage. Med nogle smart-termostater er det også muligt at aktivere en funktion, så radiatorerne automatisk slukker, når man forlader sit hjem og tænder igen, når man kommer hjem. Nogle termostater registrerer også åbne vinduer og slukker for varmen.

Fælles for termostaterne er, at de kan reducere din regning til opvarmning af boligen, da radiatorerne kører enten på nedsat temperatur eller er helt slukket, når man ikke har brug for at opvarme boligen.

Læs også: De 5 bedste smart-displays – se de bedste priser her

Priser på de fem bedste smart-termostater til radiatorer

Det var lidt om, hvordan de smarte termostater til radiatorer fungerer. Det store spørgsmål er så, hvilke man bør vælge, og hvad de koster. Vi har fundet fem af de bedste smart-termostater til radiatorer, du kan købe lige nu. Se de bedste priser på dem herunder.

Tado° Smart Radiator Thermostat Starter Kit V3+

Tado er en af de mest populære mærker inden for smart-termostater. Firmaet har både horisontale og vertikale termostater, og på termostaten sidder et skjult LED-display, der kan vise temperaturen. Tado har en app, hvor man kan indstille termostaten og oprette ugeplaner. Termostaterne fungerer sammen med en netværksbridge, og derfor skal man have starterkittet. Tado lover op til 31 procent besparelse på varmeregningen.

Se den laveste pris på Tado° Smart Radiator Thermostat Starter Kit V3+

Netatmo smart-termostat Starter Pack

Netamos smart-termostater minder rigtigt meget om Tados. Til forskel fra Tados starterpakke får du her to termostater med i pakken samt en internetbridge. Netatmo har også et lille display på termostaten, der viser temperaturen, og via appen kan du konfigurere, hvilken temperatur den skal have og automatisere termostaten. Netatmo lover pengene tilbage, hvis man ikke er tilfreds med besparelsen på varmeregningen.

Se den laveste pris på Netatmo smart-termostat Starter Pack

Danfoss Eco 2

Danfoss Eco 2 er en meget simpel og relativt billig smart-termostat, som fungerer via Bluetooth. Den har også et lille display, der viser temperaturen, og temperaturen kan styres enten ved at dreje på termostaten eller ved at ændre den i den medfølgende app. Der er også mulighed for at lave en ugeplan. Danfoss lover op til 23 procent besparelse på varmeregningen.

Se den laveste pris på Danfoss Eco 2

Nedis ZBHTR10WT

Nedis ZBHTR10WT er en smart-termostat, der har indbygget, selvlærende regulering af radiatoren. Vil man bruge den sammen med appen SmartLife, skal man tilkøbe en Nedis ZigBee-gateway. Det gør det muligt at fjernstyre termostaten og opsætte tidsplan for, hvornår den skal varme et rum op.

Se den laveste pris på Nedis ZBHTR10WT

Bosch Smart Home radiatortermostat

Den sidste smart-termostat er fra Bosch og adskiller sig fra de andre med dens firkantede design. Den bruger Wi-Fi til at forbinde til Boschs Smart Home-app, og den har mange af de samme funktioner som de andre: Et lille display til visning af temperatur, manuel indstilling af temperatur og en app til at planlægge termostatens temperatur. Den registrerer også åbne vinduer ligesom flere af de andre. Bosch lover op til 30 procent besparelse på varmeregningen.

Se den laveste pris på Bosch Smart Home radiatortermostat