Sådan sikrer du den bedste mobildækning – tre tips til bedre mobildækning

Det kan være enormt frustrerende at opleve dårlig dækning på telefonen. Men kan man selv løse problemet, eller er man prisgivet ved dårlig dækning? Her er vores guide til at sikre den bedste mobildækning.

Sådan sikrer du den bedste mobildækning – tre tips til bedre mobildækning

De fleste af os har prøvet, at lyden sætter ud midt i en samtale, fordi mobilsignalet pludselig forværres eller forsvinder helt. Mange kan også nikke genkendende til, at en video pludselig stopper midt i afspilningen, fordi telefonen ikke kan indlæse mere af filen. Man kan føle sig helt magtesløs når den slags sker, og der er ofte ikke andet at gøre end at vente på, at signalet vender tilbage.

Men selvom der stadigvæk findes områder i Danmark uden mobildækning – eller med meget dårlig dækning – så findes der et par simple tips til, hvordan man giver sig selv de bedste forudsætninger for at opnå en stabil mobildækning. Her er vores tre tips til bedre mobildækning.

 

Få bedre mobildækning 

#1 Vælg en telefon med gode antenner

Vi er for længst forbi den tid, hvor telefonerne havde en udvendig antenne, som kunne forlænges med håndkraft. Antennerne spiller dog stadig den altoverskyggende rolle, når det kommer til telefonens evne til at opfange mobilsignalet.

Undersøg derfor hvilke telefoner, der har de bedste antenner. Spørg til råds hos teleselskaber og forhandlere, så du sikrer dig den bedste telefon til dine behov.

 

#2 Undersøg teleselskabernes dækningskort

På teleselskabernes hjemmesider er der dækningskort, som viser det pågældende selskabs dækning i hele landet. Har kan du altid se, hvordan selskabets dækning er i dit område. Overvejer du at skifte på grund af dårlig dækning, bør du altid undersøge, om konkurrenterne tilbyder bedre dækning i dit område.

Se også: Guide til de bedste mobilabonnementer

 

#3 Monter udendørsantenne

Hvis man er så uheldig at bo i et “signalmæssigt hul”, hvor man bare ikke kan få signal, så er der dog stadig håb. Du kan nemlig købe en ekstra antenne, som kan modtage og forstærke mobilsignalet. Den slags antenner findes i forskellige varianter til både mobiltelefon og mobilt bredbånd, spørg derfor altid efter en, der passer til dit behov.

Uanset valg af antenne, skal den monteres så højt som muligt og helst ikke på en mur. Det lyder måske omstændeligt, men hvis det giver bedre dækning på mobilen, er det måske besværet værd.

Se også: Sådan skifter du bedst teleselskab

 

Ekspertens råd til den bedste mobildækning

Teleanalytiker, Nicolas Frederiksen, er klar i mælet, og hans råd til bedre mobildækning er simpelt:

“Spørg dine naboer og hør, hvilke erfaringer de har med teleselskabernes netværk. Det er en god ide at undgå mobilabonnementer der benytter netværk, som dine naboer har dårlige erfaringer med.”

Se også: Nyheder om mobilnet og dækning