Sådan får du billigst mobilt bredbånd med 5G
Mobilt bredbånd med 5G er så småt ved at vinde indpas hos danskerne, i takt med at 5G bliver rullet ud. Er du blevet fristet af 5G-mobilt bredbånd, så har du nok opdaget, at det stadig er dyrere end 4G. Men til gengæld kan man opnå en meget hurtigere hastighed med 5G-mobilt bredbånd. Er man lidt smart, så kan man sagtens spare penge på mobilt bredbånd med 5G – se her hvordan du får det billigst.
Se også: Sammenlign priser på mobilt bredbånd på TDCs netværk
5G mobilt bredbånd i Danmark?
Sammen med TDCs udrulning af 5G-netværket sidste år, så dukkede der også mobilt bredbånd med 5G op på både Yousees og Telmores hjemmesider. Telia, Telenor og 3 har også startet deres udrulning af 5G, men de er altså ikke kommet så langt i processen, at de vil tilbyde det som et abonnement til mobilt internet. Teleselskabet 3 forventer fx at være klar med 5G mobilt bredbånd i løbet af sommeren i år.
Når man skal have mobilt bredbånd over 5G, så skal man sikre sig, at routeren man benytter kan hoppe på 5G. Langt de fleste routere til mobilt bredbånd på markedet kan “kun” bruge 4G. Yousee og Telmore tilbyder en Huawei H122 5G-router med i deres abonnementer, hvilket også er den mest tilgængelig router på markedet. I løbet af 2021 forventes flere routere at blive tilgængelige i butikkerne, hvor også priserne forventes at falde.
Så skal man i dag have den bedst mulige oplevelse med et 5G mobilt bredbånd, så skal det være på TDCs netværk. TDC dækker over 90 procent af landet. Vær dog opmærksom på mobilhuller – tjek kundernes oplevelser med dækningen i dit område.
Læs også: Test af 5G mobilt bredbånd med Huawei H122
Billigst 5G mobilt bredbånd?
Bestiller man mobilt bredbånd med 5G hos Yousee og Telmore, så er prisen faktisk den samme. Hos Telmore tilbydes der to abonnementer, hvor der i begge er fri data. Den billigste koster 349 kroner og kommer med låne 5G-router. Det andet har fire streamingtjenester inkluderet (Netflix, Viaplay, HBO Nordic og TV2 Play) og koster 599 kroner om måneden. Hos Yousee er der et enkelt abonnement med fri data til 349 kroner, også med en låne router til rådighed. Oprettelse, inklusiv 5G-router til låns, koster 299 kroner hos begge selskaber.
Sammenligner vi disse priser med 4G mobilt bredbånd, så koster det billigste abonnement til 229 kroner per måned. Og benytter man et almindeligt mobilabonnement, så er prisen helt nede på 159 kroner per måned. Så der er altså ret langt op til 5G, men også med den fordel, at det er hurtigere og har en større kapacitet.
Sådan gør du
Heldigvis er der en mulighed. Du kan ganske let opnå en billigere månedspris på 5G mobilt bredbånd. Investerer man i 5G mobilt bredbånd, så er det med stor sandsynlighed fordi, at det skal fungere som hjemmets primære internet. Og sikkert også i en længere periode. Nu har Huaweis H122 5G-router været ude i noget tid, hvorved prisen er faldet på den. Den koster lige over 3.000 kroner fra ny og man kan få den til omkring 2.000 kroner brugt – og priserne falder hele tiden. Køber man routeren, så kan man dertil købe et mobilabonnement med 5G, med den datamængde man har brug for, og derved spare penge over tid. Til sammenligning koster et mobilabonnement hos Yousee med 5G og fri data 299 kroner om måneden, mod 349 kroner for abonnement til mobilt bredbånd. Og så får du endda Yousee Musik, roaming i 48 lande og smart wear-abonnement oveni i hatten. Så let kan man få 5G mobilt bredbånd billigst.
Selvom der er tale om et mobilabonnement, som kræver det ingen videre opsætning. Det er plug and play, som med et normalt mobilt bredbåndsabonnement.
Se også: Guides og tips til 5G
Hastigheden på 5G bliver bedre
Allerede nu er 5G hurtigere end 4G. Men med en veloverståede (og dyre) 5G-frekvensauktioner, så får vi snart det ægte 5G. Og med det følger endnu hurtigere mobilt bredbånd over 5G. Men husk at du kun skal kaste dig over 5G mobilt bredbånd, hvis der er et reelt behov for den hurtigere hastighed. Mangler du ikke mere fart på nettet, så er 4G mobilt bredbånd en billigere løsning.
Se også: Guides til bedre internet og Wi-Fi
Seneste nyt i fortællingen
Vores redaktion har fulgt udviklingen. Her er de efterfølgende historier. Steen Jørgensen holdt fast i sin interesse i tematikken. 27/4/2021 fik historien nye ben at gå på med artiklen; Sammenlign priser og tilbud på mobiltelefoni med bedst mobildækning – Artiklen kan du læse her her. Tjek også seneste nyt om temaet ved at trykke her..