Nu bliver det dyrere at se fodbold i fjernsynet
Boxer er et af de selskaber, der nu tilbyder frit kanalvalg, hvor man frit kan vælge præcis de kanaler, man vil se og så kun betale for de kanaler, man vælger.
Flere tv-udbydere forventes at tilbyde frit kanalvalg, men hvis vi tror, at det bliver billigere at se tv på grund af dette, så kan vi godt tro om. Sådan lyder det fra MTG-direktør Kim Poder til Børsen.
Se også: Boxer TV klar med frit valg på tv-kanaler
Dyrere for dem der vil se fodbold
Han forklarer, at det for mange bliver en ond cirkel og specielt dem, der vil se fodbold i fjernsynet kan se frem til at må have betydeligt flere penge op af lommen. Det skyldes, at færre fremover er med til at betale for fodboldrettighederne, der er rigtig dyre og derfor må dem, der ønsker at se fodbold, betale mere.
Som eksempel henviser han til Norge, hvor man betaler op mod 1.100 kroner om måneden for at kunne se fodbold fra England og Norge samt have de mest udbredte kanaler.
Boxer TV er som sagt allerede klar med bland-selv-tv og hvor de fleste kanaler koster 29, 39 eller 49 kroner, så koster TV3+ med Champions League i fodbold 99 kroner. Der er dog stadig lang vej op til pristilstandene i Norge, som Kim Poder henviser til.
Se også: Kanalpriser hos Boxer TV
Viasat og Canal Digital hopper ikke på frit valg-vognen lige nu
Kim Poder forklarer, at Viasat ikke foreløbig kommer til at tilbyde frit kanalvalg, da dette ikke vil give kunderne mere værdi for pengene, tværtimod og det bliver samtidig dyrere for dem at administrere.
Canal Digital vil de heller ikke tilbyde frit kanalvalg, siger selskabets kommunikationsdirektør, Catja Middelboe Andersen, til Børsen. Hun mener, at den kampagne, som Tænk har kørt mod tv-pakker, har været meget misvisende og hun understreger, at det ikke bliver billigere med frit kanalvalg, som mange tror.