boxer tv frit kanalvalg

Det koster tv-kanalerne hos Boxer fra 1. april – fodboldkanalen bliver klar dyrest!

Den danske tv-udbyder Boxer TV tilbyder fra 1. april, at man fuldstædig kan sammensætte og blande sin tv-pakke som man har lyst med lige præcis de tv-kanaler, man vil se. Det vil sige, at du som Boxer TV-kunde ikke længere behøver at betale for alle mulige og umulige tv-kanaler, du aldrig ser alligevel, men som automatisk følge med de tv-pakker, der eksisterer i dag.

Det er noget, som forbrugerne har ønsket og noget, der har være lagt politisk pres på skulle ske.

Boxer TV råder over 29 kanaler, som kunderne kan vælge mellem.

Se også: Det skal du vide om bland-selv-tv hos Boxer, Stofa og Yousee

 

Pris for bland-selv-kanaler hos Boxer TV

Bland-selv-pakken koster i grundpris 50 kroner om måneden og giver kun adgang til DR’s kanaler.

De enkelte kanaler koster så enten 29, 39 eller 49 kroner – med undtagelse af TV3+, der koster 99 kroner. Det oplyses ikke, hvorfor TV3+ skal være så meget dyrere, men det hænger formentlig sammen med, at kanalen sender de attraktive Champions League-kampe i fodbold.

Kanaler til 29 kroner gælder for sådan nogle som dk4, Disney Channel og National Geographic, mens man skal betale 39 kroner for at se TV 2 Charlie, TV 2 SPORT, TV 2 Zulu og 6′eren.

Man skal finde 49 kroner frem hver måned, hvis man vil se TV 2, TV3, TV3 Sport 1 og Kanal 5.

Vælg også pakkeløsninger

Selvom det kan være attraktivt at vælge en bland-selv-pakke, hvor man selv styrer, præcis hvad man vil se, kan det faktisk godt blive dyrt, hvis man vil se de 6-8 mest populære tv-kanaler. Boxer TV tilbyder dog også, at man kan vælge mellem to pakkeløsninger, hvor man betaler 339 kroner om måneden for 8 kanaler, som man frit kan vælge eller alle 29 kanaler for 479 kroner om måneden.

Se også: Mobilabonnementer med tv-serier og film

Kilde