Prisen på mobiltelefoni er steget kraftigt de seneste år og udviklingen vil fortsætte

Man hører tit, at prisen på mobiltelefoni i Danmark er historisk lav og blandt de billigste telemarkeder i Europa. Det passer bare ikke med virkeligheden. Danskernes mobilregninger er faktisk steget kraftigt de seneste år og priserne vil fortsætte med at stige i årene som kommer - Se hvorfor prisen på mobilabonnement stiger til månen og hvor priserne holdes helt nede på jorden.

Prisen på mobiltelefoni er steget kraftigt de seneste år og udviklingen vil fortsætte

Teleselskabernes overgang fra de forbrugsafregnede mobilabonnementer til de fast-afregnede mobilpakker med en given mængde taletid, data & sms/mms gjorde virkelig noget ved det effektive prisniveau på telemarkedet.

I teorien kunne alle få et rigtig billigt mobilabonnement, men i praksis betød de fast-afregnede mobilpakker, at danskernes mobilregninger pludselig blev meget dyrere.

Se hvorfor fremtidens mobilabonnement bliver endnu dyrere, men samtidigt fulde af besparelser og baseret på lynhurtigt netværk.

 

Se også: Sammenlign priser og find det billigste mobilabonnement

 

Fra forbrugsafregnet til fastpris-abonnementer

Den gang mobiltelefoni blev takseret pr.; Samtalesekund , MB Data og afsendte SMS/mms, (5 år siden) så var der rigtig mange danskere (læs: 20 procent af danskerne), der ikke betalte meget mere end 10 kroner om måneden for deres mobilforbrug (inkl. også en betydelig andel skuffeabonnementer).

Minimumsforbruget for et mobilabonnement er i dag, med fastpris-abonnementerne, steget til 49 kroner, svarende til en prisstigning på 490 procent (Bedste pris på 1time Tale & 1 GB & Fri SMS er i dag ca. 49 kroner /md.).

Langt de fleste danskere (90 procent) betaler i dag mellem 119 og 399 kroner om måneden for deres mobilforbrug. Ni procent betaler fra 49 kroner og op til 119 kroner, mens én procent betaler mere end 399 kroner om måneden. Fordelingen er baseret på data hentet fra TilbudsTjenesten på TelePrisTjek.dk og Appen Mobilkunden.

Samlet set betaler danskerne i dag ca. 30 procent mere for deres mobilforbrug sammenlignet med for fem år siden, da teleselskaberne takserede i takt med det løbende mobilforbrug.

Med fastpris-abonnementerne er der rigtig nok længere mellem personer, der bliver negativt overrasket over mobilregningens størrelse, men det ændrer ikke ved, at stort set alle danskere i dag betaler for mobilforbrug, de reelt set ikke har og derfor bliver mobilregningen også unødvendig høj.

Seneste telestatistik fra Erhvervsstyrelsen viser, at danskernes mobilforbrug er meget begrænset. Telestatistikken fra 2. halvår 2014 viser, at danskernes månedlige mobilforbrug i gennemsnit er:

  • 2 timer & 10 minutter.
  • 1,39 GB.
  • 85 SMS.
  • 2,32 MMS.

 

Det gennemsnitlige mobilforbrug er meget begrænset, men det er dagens mobilpakker absolut ikke. Der er en klar tendens til, at dagens mobilselskaber fylder kraftigt på med masser af taletid, data og sms/mms.

Set i tågelys virker dagens tilbud da også ekstremt attraktive, men retter man et skarpt blik på det faktiske forbrug, så vil de fleste se, at de i dag betaler unødvendigt meget for noget de ikke bruger.

– Fremtidens mobilabonnementer vil koste endnu mere, men være fulde af fordele og baseret på lynhurtigt netværk

 

Se også: Aktuelle priser på mobilabonnement med musik, film & underholdning

 

Derfor vil priserne fortsætte med at stige

Der er flere årsager til, at priserne vil fortsætte med at stige i årene som kommer. Den årelange priskrig vil ebbe ud da antallet af selskaber, som i fremtiden udelukkende konkurrerer på pris bliver færre.

Dermed ikke sagt, at det ikke vil være muligt at opdrive ekstremt lave priser på tale, data og sms. Det vil man sagtens kunne. Der er bare en række forhold, der vil bringe prisen op. Forholdene er knyttet til:

:: Færre lykkeriddere
Dels er det blevet meget sværere for spekulative investorer, at træde ind på markedet og bruge prisen som løftestang til at opbygge en kritisk kundebase, som de så sælger med stor gevinst. Teleoperatørerne har i dag lov til at fremstille særlige krav til sådanne aktører.  I fremtiden vil der således komme færre uafhængige aktører, der presser prisen ned.

:: 4G bliver dyrere end 3G
Dels råber også teknikken på udbygning og forbedringer. Mange år med priskrig på 3G baseret mobiltelefoni har haft negativ effekt på teleselskabernes investeringer i sendemaster og udbygningen af 4G.

Teleselskaberne har det sidste år, sammenlignet med de foregående år, investeret massivt i 4G og bedre dækning i landet, og de forventes fremover også, at sikre sig en rimelig betaling gennem højere priser på 4G baseret mobiltelefoni (TDC, Telia og Telenor har allerede gennemført prisstigninger på 4G).

:: Mere underholdning og større fordele
Mobiltelefoni er efterhånden blevet meget mere end samtaler, internetsurf og tekstbeskeder. Stadig flere mobilselskaber sætter abonnementsprisen op mod samtidig at tilbyde gratis underholdning, f.eks mobilabonnement med musik og/eller fordele, som f.eks mobilabonnement med gratis roaming.

I takt med at netværk og mobiltelefoner bliver hurtigere og bedre, vil mobilselskaberne også i stigende grad tilbyde mobilabonnementer med mere end blot tale, data og sms, og prisen vil i følge med denne udvikling stige.

:: Smartere markedsfilosofi
For teleselskaberne handler det i dag om at Vinde og Fastholde mobilkunderne. Under priskrigen handlede det mest om, at vinde kunderne. Jo mere man kan tilbyde kunderne på samme regning, des lettere vil mobilselskaberne også kunne fastholde dem på den lange bane. Kunsten er så at få kunderne billigst muligt ombord på langfart.

Generøse familierabatter på telefoni har i så henseende – de sidste 18 måneder – set sit indtog på det danske telemarked. Hvis teleselskabet får fat i hele familien vil det – alt andet lige – være sværere for den enkelte kunde, at skifte væk igen.

Mobilselskaber som udelukkende fastholder konkurrencen på prisen på tale, data og sms, vil fremadrettet få store problemer. Markedet for ren mobiltelefoni vil blive mindre i takt med, at stadig flere kunder etableres og fastholdes i f.eks familieløsninger og abonnementer med store rabatter på underholdningstjenester.

 

Se også: Få bedste tilbud på mobilabonnement til dig og familien

 

Et dyrt abonnement kan give kæmpe besparelser

Faktisk er det allerede sådan i dag, at mobilabonnementer som f.eks Telmore Play med 13 underholdningstjenester til 199 kroner og Bibobs 10 timer og 20 GB med Tidal Musik til 129 kroner reelt kan være langt billigere end de billigste mobilabonnementer med ren tale, data og sms. Det er selvfølgelig under forudsætning af, at man også ønsker én eller flere af de inkluderede underholdningstjenester.

Stadig flere danskere vil i nærmeste fremtid betragte prisen på selve mobilforbruget som værende ligegyldig så længe besparelsen på de tilhørende fordele overstiger abonnementsprisen.

Vi nærmer os en situation hvor de basale teleydelser (tale, data og sms) bliver sekundære i forhold til hvad mobilabonnementet ellers inkluderer.

Det bedste dagsaktuelle eksempel er Telmore Play, som koster fra 199 kroner, men som giver besparelser på div. underholdningstjenester på op til 700 kroner om måneden. I Dette perspektiv handler det egentlig ikke om hvad de basale teleydelser koster, men om hvor meget man kan spare på tjenester man alligevel ville have betalt for.

 

Det billigste mobilabonnement for dig

Kursen er allerede klar og de fleste teleselskaber har bekendt kulør i forhold til hvordan de fremadrettet vil konkurrere og skaffe kunder. Det er imidlertid dig som kunde, der har magten og kan afgøre hvilken af følgende to strategier, der vil gå sejrende ind i fremtiden.

 

Hvis du vil have det billigste mobilforbrug

Listen over lavpris-selskaber der udelukkende fokuserer på billig tale, data og sms og garanteret også vil gøre det i fremtiden er kort og klar. Blandt nedenstående mobilselskaber kan de fleste danskere dække deres basale forbrug af tale, data og sms for under 100 kroner om måneden.

Oister

  • Ekstremt lave priser på tale, data og sms/mms.
  • Kan have gode tilbud på telefoner.
  • Benytter 3s mobilnet.

Se aktuelle priser og tilbud ved Oister

 

Call me

  • Ekstremt lave priser på tale, data og sms/mms.
  • Har gode tilbud på et stort udvalg af telefoner.
  • Benytter Telias mobilnet.

Se aktuelle priser og tilbud ved Call me

 

Bibob

  • Ekstremt lave priser på tale, data, sms/mms og musik.
  • Gode tilbud på et stort udvalg af telefoner.
  • Benytter Telenors mobilnet.

Se aktuelle priser og tilbud ved Bibob

 

CBB

  • Ekstremt lave priser på tale, data, sms/mms og musik.
  • Gode tilbud på et stort udvalg af telefoner.
  • Benytter Telenors mobilnet.

Se aktuelle priser og tilbud ved CBB

 

Greentel

  • Ekstremt lave priser på tale, data og sms/mms.
  • Ok kontantpriser på telefoner ved Telekæden.
  • Benytter Telias mobilnet.

Se aktuelle priser og tilbud ved Greentel

 

Happii Mobil

  • Ekstremt lave priser på tale, data og sms/mms.
  • Ok udvalg på telefoner.
  • Benytter TDCs mobilnet.

Se aktuelle priser og tilbud ved Happii Mobil

 

Hvis du vil have størst mulige besparelser ved mobilabonnementet

Her er det langt vanskeligere at spå. Dog synes det klart, at følgende mobilselskaber allerede er klare til at møde fremtidens tendenser. Blandt følgende mobilselskaber er det allerede i dag muligt, at hente besparelser, der overstiger prisen på de basale teleydelser.

Ved flere af selskaberne gælder det, at de fordelsgivende abonnementer koster i omegnen af 200 kroner, men til gengæld er værdien af de samlede besparelser op til 700 kroner om måneden. … Det er så op til dig, om besparelserne har reel værdi.

 

Telmore Play

  • Ok priser på tale, data og sms/mms.
  • Stort udvalg af telefoner.Inkluderer 13 forskellige underholdningstjenester herunder musik, film, serier, e-bøger og meget andet.
  • Benytter TDCs mobilnet.

Se aktuelle priser og tilbud ved Telmore

Se også: Test af Telmore Play

 

Telenor

  • Ok priser på tale, data og sms/mms.
  • Stort udvalg af telefoner.
  • Har måske landets bedste familietilbud med; rabat på mobilforbrug, bredbånd og telefoner. Hertil gratis Office 365 og 1 TB Cloud lagerplads.
  • Benytter Telenors mobilnet.

Se aktuelle priser og tilbud ved Telenor

 

TDC

  • Høje priser på tale, data og sms/mms.
  • Stort udvalg af telefoner.
  • Fordelagtige familietilbud med store rabatter på mobilabonnement og gratis underholdning.
  • Benytter TDCs mobilnet.

Se aktuelle priser og tilbud ved TDC

 

Telia

  • Høje priser på tale, data og sms/mms, dog med stor variation i prisleje.
  • Stort udvalg af telefoner.
  • Fordelagtige familietilbud med store rabatter på mobilabonnement og gratis underholdning.
  • Benytter Telias mobilnet.

Se aktuelle priser og tilbud ved Telia

 

Mobilselskabet 3

  • Ok priser på tale, data og sms/mms.
  • Stort udvalg af telefoner og satser på ekstremt lave købspriser.
  • Gratis roaming med 3LikeHome og optimalt dataforbrug gennem 3Deling.
  • Benytter 3s mobilnet.

Se aktuelle priser og tilbud ved Mobilselskabet 3

 

Coop Mobil

  • Lave priser på tale, data og sms/mms.
  • Intet reelt udvalg af telefoner.
  • Giver gratis tale og data med i posen når du handler dagligvarer.
  • Benytter TDCs mobilnet.

Se aktuelle priser og tilbud ved Coop Mobil

 

Nettalk

  • Lave priser på tale, data og sms/mms.
  • Intet reelt udvalg af telefoner.
  • Giver gratis tale og data med i posen når du handler dagligvarer. Har også et godt familieabonnement.
  • Benytter TDCs mobilnet.

Se aktuelle priser og tilbud ved Nettalk

 

Konklusion og spørgsmålet om du bør vælge et billigt mobilabonnement eller et dyrt abonnement med store besparelser

Man kan i hovedsag vælge mellem to typer mobilabonnement; De billigste mobilabonnement på tale, data og sms/mms og mobilabonnementer, der er noget dyrere, men som inkluderer gratis underholdning og fordele – Se her hvilken type abonnement du bør vælge

Lavpris-selskaberne
Prisforskellen mellem de billigste selskaber på tale, data og sms er sølle +/- 10 kroner om måneden. Vi er kommet der til hvor små kroneforskelle ikke spiller den største betydning for hvilket mobilselskab man bør vælge. Et godt netværk hvor man bor er ofte langt vigtigere end prisen. Uden net spiller mobilhelten ganske enkelt ikke, og så er prisen fuldstændig ligegyldig.

Prisforskellene mellem lavpris-selskaberne er efterhånden blevet så små, at prisen i sig selv ikke er afgørende. Oister, Call me, Bibob, Cbb, Greentel og Happii er alle at betragte som blandt de billigste på markedet. Det er først og fremmest deres netværk du bør vælge efter. Dernæst bør du vælge efter hvilket mobilabonnement, der passer bedst til dit faktiske mobilforbrug.

Mobilselskaber med fordele
Udvalget er stort og man bør holde tungen lige i munden når man overvejer mobilabonnementer med fordele. Fordelene er kun til stede, hvis man uafhængig af mobilabonnementet, alligevel er villig til at betale for de inkluderede tjenester og fordele. Når det er sagt, så kan der være kæmpe besparelser ved at vælge et mobilabonnement med musik, film og en masse anden underholdning, gratis roaming, familierabatter m.m.

Også ved disse abonnementer er det vigtigt, at afgøre om netværket dækker hvor du bor. Er man en familie kan man også tænke lidt kreativt med henblik på, at få flest fordele indenfor de fire vægge. F.eks kan en familie deles om alle tjenesterne i et Telmore Play abonnement og nyde dem på mobil, tablet, pc og smart-tv. Hertil kan familien supplere op med de billigste mobilabonnementer på markedet.

 

– Du bør vælge et mobilabonnement, som dækker hvor du bor, og som tilbyder den største besparelse i forhold til dit behov. Hvis dit behov også inkluderer underholdningstjenester og fordele, som normalt ikke er en del af det traditionelle mobilforbrug, så bør du kun vælge et sådan mobilabonnement, hvis din samlede besparelse overstiger prisforskellen mellem det billigste abonnement og abonnementet med de ønskede fordele.

 

Nicolas Fredriksen
Stifter af TelePrisTjek.dk

 

 

Se også: Find billigste mobilabonnement for dig

 

 

 

 

 

 

 

 

.

 

Temaet følges op

Fortællingen sluttede absolut ikke her. Steen Jørgensen fastholdt sit fokus på emnet. Efterfølgende d. 28/10/2015 bragte vi en artikel der belyste emnet Streamer du musik kan du få 10 timers tale og 20 GB data for 30 kronerKlik her og læs artiklen.. Læs også seneste nyt om emnet ved at trykke her..