For og imod Samsung Galaxy A80 – test og bedømmelse
Samsung Galaxy A80 er på mange måder en glimrende mobil med særligt skærmen og antennekvaliteten som højdepunkter, men batteritiden er ikke for god. Test og bedømmelse af Samsung Galaxy A80.
Samsung Galaxy A80 er på flere punkter noget bedre end Galaxy A70, men den har samtidig en træls ting, der trækker ned i det samlede regnskab. Herunder finder du test og bedømmelse af Samsung Galaxy A80.
Se også: Priser på Samsung Galaxy A80
Samsung Galaxy A80 – test og bedømmelse
Fordele ved Galaxy A80:
Samsung Galaxy A80 har en stor skærm på 6,7 tommer med fuld HD-opløsning og 20:9 format. Det er altså en stor skarp skærm og med Super AMOLED får man flotte farver og rigtig fine kontraster. Begge sider er lavet i glas, forsiden beskyttet med Gorilla Glass 3 og bagsiden i Gorilla Glass 6.
Processoren er en Snapdragon 730, der ikke er lige så kraftig som for eksempel Snapdragon 855, men den er bygget på 8 nm arkitektur, hvilket gør den mere end rigeligt kraftig for langt de fleste og 8 nm er også mere batteribesparende. Med 8 GB RAM kan Galaxy A80 også let multitaske og håndtere selv de kraftigste apps. Brugerfladen er Android 9.
Der sidder tre kameraer på bagsiden – et på 48 megapixel, et på 8 megapixel og så et Time of Flight kamera til bokeh-billeder. Galaxy A80 tager fornuftige billeder uden at kunne blande sig i toppen. Billeder taget i dagslys klarer den fint, men vidvinkelbilleder er af middel kvalitet og det samme er billeder taget i svag belysning. Kameraet skyder i øvrigt op og flipper rundt, når man tager selfies og bruger samme kamera som på bagsiden.
Der følger en 25W oplader med i æsken – det er godt at se, at det ser ud til at blive standard i i hvert fald de dyrere modeller fra Samsung. Antennekvaliteten er helt i top med sar-værdi på 0,22 W/kg. Det er en meget lav sar-værdi – selv for Samsung, der normalt har lave sar-værdier på sine mobiltelefoner.
Endelig skal A80 have ros for at være en fremragende gamer-mobil takket være den store skærm og forholdsvise stærke motor.
Se også: Priser på de bedste Samsung telefoner
Ulemper ved Samsung Galaxy A80
Den umiddelbart største ulempe ved Galaxy A80 er batterikapaciteten på 3.700 mAh. Selvom antennekvaliteten er fremragende – det spiller nemlig ind på batteriforbruget med god antennekvalitet, da telefonen ikke skal yde så meget for at holde forbindelsen – så er 3.700 mAh bestemt ikke nok på en mobil med så stor skærm. Galaxy A70 med skærm også på 6,7 tommer og fuld HD-opløsning har batteri på 4.500 mAh og der er mærkbar forskel på batterilevetiden.
Er man typen, der bruger sin mobil ret meget, så skal man forvente opladning inden sengetid.
En anden besynderlig ting er, at autofokus blokeres på selfie-billeder – det er underligt taget i betragtning, at man har valgt en flip-løsning, hvor man ellers bruger samme kamera som på bagsiden.
A80 er hverken vandtæt eller støvtæt og der er ikke indgang til 3,5 mm jackstik. Endelig skal det også nævnes, at man pt. ikke kan købe Galaxy A80 hos de danske teleselskaber, så man kan ikke købe den med tilskud lige nu. Det er ikke oplyst, hvornår eller om den overhovedet kommer til salg hos de danske teleselskaber.
Prisen er lige i overkanten for en mobil som denne, da der findes bedre alternativer i samme prisleje, for eksempel Huawei P30.
Se også: De bedste Samsung mobiler til prisen
Samsung Galaxy A80 – bedste pris
Samsung Galaxy A80 har en vejledende udsalgspris fra 5.199 kroner, men kan købes fra cirka 4.800 kroner.
Se også: Den billigste Samsung mobil
Særlige fordele ved Samsung Galaxy A80
+Brugervenlighed (7/10)
+Spil (10/10)
+Skærm (8/10)
+Samtalekvalitet (10/10)
+ Antennekvalitet (10/10)
Bedste pris – Cirka 4.800 kroner med abonnement
Se også: Sammenlign aktuelle priser på telefoner fra Samsung