Mobilt bredbånd med 5G eller kablet bredbånd? Her er fordele og ulemper

Skal du vælge mobilt 5G-bredbånd eller traditionelt bredbånd via kabel-tv og fiber? Find ud af, hvilken bredbåndsløsning der passer bedst til dig.

Mobilt bredbånd med 5G eller kablet bredbånd? Her er fordele og ulemper

Mobilt 5G-bredbånd kom for nylig til Danmark med lanceringen af produktet hos TELMORE. Også teleselskabet 3 har senest meldt ud, at man i løbet af sommeren 2021 er klar med ”trådløs fiber” – altså mobilt bredbånd via 5G.

Teleselskaberne sælger mobilt 5G-bredbånd som et bredbåndsprodukt, der kan konkurrere med eksisterende bredbåndsløsninger på både pris og hastighed. Men fordi det er en helt anden teknologi end normalt bredbånd, kommer det også med nogle andre fordele og ulemper end f.eks. fibernet og bredbånd via kabel-tv-stik og antennestik.

Lad os kigge nærmere på de to typer af bredbånd.

Læs også: Trådløs bredbånd med 5G er billig og hurtig løsning til hjemmekontoret

mobilt bredbånd 5G pris
Mobilt bredbånd med 5G koster 349 kroner om måneden hos TELMORE. Foto: Telepristjek.dk

Fordele og ulemper ved mobilt bredbånd med 5G

Fordele:

Hvis du i dag har en dårlig og sløv bredbåndsforbindelse via telefonstik eller antennestik, vil der være flere mærkbare fordele ved mobilt bredbånd via 5G.

5G-netværket kan allerede nu levere hastigheder på flere hundrede megabit i sekundet – ja, helt op mod 1 gigabit i sekundet under de bedst mulige betingelser. Selv om 5G-dækningen ikke er optimal, bør teknologien snildt kunne levere hastigheder, som overstiger hastighederne fra gamle bredbåndsteknologier.

En stor fordel er, at 5G-teknologien kun vil blive bedre og bedre med tiden. Hidtil anvendes kun relativt lave frekvenser på henholdsvis 700 og 3.500 MHz på TDCs 5G-netværk. Længere ude i fremtiden vil der blive udrullet det meget højere 26 GHz-frekvensbånd (mmWave), som meget vel kan overgå mange fibernetforbindelser på hastighed.

5G udmærker sig også ved at være utrolig nemt at komme i gang med. Alt du skal gøre er at tilslutte strøm til den medfølgende 5G-router og indsætte et SIM-kort fra dit teleselskab i den. Derefter er du faktisk kørende. Som navnet mobilt bredbånd antyder, kan du også tage bredbåndsløsningen med dig i hele landet, f.eks. i sommerhuset.

Ulemper:

Her i starten, hvor 5G er nyt, er en af de store ulemper, at det dækningen varierer utroligt meget. Lige nu er det TDC, der er tættest på at have et landsdækkende 5G-net, mens teleselskabet 3 først har det i juni 2022. Du kan derfor tjekke på energistyrelsens hjemmeside mastedatabasen.dk, om der er 5G-antenner nær dig.

Næste ulempe er så, at hastighederne også kan være meget svingende især her i starten. På nuværende tidspunkt ser 5G ikke ud til at levere de ultrahøje hastigheder, som mange forventer. De vil først komme om nogle år. Men ikke desto mindre er det ikke urealistisk at kunne få op mod 1.000 megabit i sekundet ifølge TDCs eget dækningskort. Problemet er bare, at det indtil videre er muligt relativt få steder.

Engang var der såkaldte fair use-forbrugsgrænser for kablet bredbånd. Det er sløjfet, så du reelt har ubegrænset data. Godt nok sælger TELMORE også mobilt 5G-bredbånd med ”fri data”, men i realiteten er der tale om ”kun” 1.000 GB om måneden. Bruger du mere end dette, sænkes hastigheden til en ytrolig lav hastighed på 128 kilobit i sekundet. En stor familie kan derfor ikke nødvendigvis bruge mobilt 5G-bredbånd fuldstændig bekymringsløst, hvis der ofte downloades mange spil, opdateringer og film.

Det billigste mobile bredbånd via 5G og med fri data koster i skrivende stund 349 kroner hos TELMORE. Det er ikke er voldsomt dyrt, men dog dyrere end mange kablede bredbåndsprodukter med op til 1.000 megabit i sekundet i download via enten fiber eller kabel-tv.

Læs også: Dette koster 5G mobilt bredbånd – her er de første priser

wifi router
Foto: tp-link.com

Fordele og ulemper ved kablet bredbånd

Fordele:

Det var mobilt bredbånd. Hvad med kablet bredbånd – løsningen som det mobile bredbånd forsøger at være et alternativ til?

Fordelene ved kablet bredbånd er særligt fremtrædende, hvis du har mulighed for bredbånd via fiber eller kabel-tv-stik på din adresse. Så kan du få en downloadhastighed på 1.000 megabit i sekundet og op til 1.000 megabit i sekundet i upload hos nogle fiberleverandører. Disse hastigheder er altså på nuværende tidspunkt svære at matche med mobilt 5G-bredbånd.

En kablet bredbåndsforbindelse er også at foretrække, hvis du eller nogen i din familie spiller online spil. Her er det vigtigt med en hurtig forbindelse, som har en kort responstid. Her er fibernet og kabel-tv stadig foran 5G, men i de kommende år vil 5G blive et bedre og bedre alternativ på den front.

Modsat mobilt bredbånd med 5G kan man med kablet bredbånd som regel surfe nettet tyndt lige så tosset, du vil. Her er ingen forbrugsgrænser, som man finder i de fleste, hvis ikke alle, abonnementer til mobilt bredbånd.

Sidst, men ikke mindst, får du også mere bredbånd for pengene, når det kommer til kablet bredbånd. Længere nede i artiklen kan du se priser på de forskellige bredbåndsprodukter.

Ulemper:

Nogle af de fordele, der er ved 5G, viser sig – ikke overraskende – som ulemper ved kablet bredbånd. Den ene er, at det er mere omstændigt at få tilsluttet en hurtig bredbåndsforbindelse, hvis det ikke allerede har været gjort før. Det kræver sommetider besøg af en tekniker. Dette bøvler man ikke med, hvis man køber mobilt bredbånd.

Kablet bredbånd er heller ikke fleksibelt på samme måde som mobilt bredbånd. Det kablede bredbåndsprodukt er bundet til din adresse og kan ikke tages med i sommerhuset. Derfor må man enten bruge netop mobilt bredbånd, dele sin smartphones mobilforbindelse eller købe endnu et bredbåndsprodukt til eksempelvis sommerhuset.

Læs også: 5G-mobilt bredbånd som alternativ til kablet bredbånd

Priser på mobilt 5G-bredbånd og kablet bredbånd

#1 FastSpeed
1.000 Mbit/s via kabel-tv eller antennestik
Hastighed: 1.000 Mbit/s download, 100 Mbit/s upload
Trådløs Wi-Fi-router følger med i prisen for abonnementet hos FastSpeed

Pris: Fra 249 kroner om måneden. Se aktuelle tilbud hos FastSpeed

#2 Hiper
1.000 Mbit/s via kabel-tv eller fiber
Hastighed: 1.000 Mbit/s download, 100 Mbit/s upload
Trådløs Wi-Fi-router følger med i prisen for abonnementet hos Hiper

Pris: 259-319 kroner om måneden. Se aktuelle tilbud hos Hiper

#3 Telenor
1.000 Mbit/s via antennestik
Hastighed: 1.000 Mbit/s download, 200 Mbit/s upload
Trådløs Wi-Fi-router følger med i prisen for abonnementet hos Stofa

Pris: Fra 299 kroner om måneden.

#4 TELMORE

Ukendt hastighed via mobilt bredbånd med 5G (kan ifølge TELMORE konkurrere med kablet bredbånd)
Trådløs 5G-router følger med i prisen for abonnementet hos TELMORE.

Pris: 349 kroner om måneden. Se aktuelle tilbud hos TELMORE

#5 Waoo
1.000 Mbit via fiber
Hastighed: 1.000 Mbit/s download, 1000 Mbit/s upload
Trådløs Wi-Fi-router følger med i prisen for abonnementet hos Waoo

Pris: 489 kroner om måneden.  Se aktuelle tilbud hos Waoo