Mobilhandel i støt vækst i Danmark – kvinder handler mest fra mobilen
Danskerne handlere for mere og mere på nettet, når man ser på, hvor mange kroner der bliver handlet for online. Således kommer vi til at handle for 19 procent mere online sammenlignet med sidste år. Procentmæssigt er der dog ikke flere der handler online – det er stadig 89 procent af danskerne, der handler på nettet her i 2017, det samme som i 2016. Det viser nyeste tal fra Dansk E-handel-rapporten.
Se også: Sammenlign priser på smartphones
Flere handler på nettet fra mobilen
Derimod har tallene ændret sig for den måde, vi handler på online. I 2016 benyttede 45 procent af danskerne deres mobiltelefon til online handel, mens det i 2017 er 51 procent, der har handlet direkte fra mobiltelefonen. De fleste tech-sites vil nok nikke genkendende til en overvægt af mænd blandt deres læsere og brugere, men er kvinderne mere ivrige efter at handle på mobilen end mænd. 53 procent af alle kvinder i Danmark har således købt noget på mobilen, mens tallet er 47 procent for alle danske mænd.
Tallene understreger, at danskerne er blevet mere komfortable med at handle på nettet, og at virksomhederne er blevet bedre til at designe online platforme, som er nemme for forbrugeren at foretage et køb med.
Se også: Rekord mange webshops anmeldes for svindel
Derfor handler vi online
Når danskerne skal svare på, hvorfor de vælger at handle online, er der særligt én begrundelse, som distancerer alle de andre: Det sparer tid og er nemt. Mange forbrugere er også vilde med, at det er nemt at sammenligne produkter og priser.
Det er til gengæld et kæmpe turn-off, hvis forbrugeren har svært ved at gennemskue, hvad den samlede pris er, og på hvilke vilkår varen leveres og eventuelt returneres. De danske forbrugere vil have rene linjer, når de handler på nettet.
Se også: Sikker shopping på nettet
Tryg online handel
De fleste prissammenligningstjenester benytter sig af alle typer webshops, også dem, der ikke er godkendt af e-handelsfonden. Pricepusher.dk [der har samme ejerkreds som telepristjek.dk, red.] lister kun priser fra webshops, som er e-mærke certificeret og som dermed giver garanti for tryg online handel. Pricepusher.dk sammenligner priser på telefoner, tablets, høretelefoner, højtalere, droner, projektorer, covers, hukommelseskort og lignende inden for mobilprodukter.