Bedre Wi-Fi med en mesh router – her er de bedste
Døjer du med langsomt internet, ustabilt bredbånd eller er dækningen af Wi-Fi i husstanden ikke tilstrækkelig? Så kunne løsningen være et mesh netværkssystem, der kommer med en lang række fordele i forhold til den normale Wi-Fi-router. I denne artikel kigger vi på fordelene ved meshsystemer, finder de bedste mesh routere til prisen og giver et par gode tips med på vejen.
De bedste mesh routere
Nu kommer vores første råd i denne guide: køb ikke dit netværksudstyr for billigt, for man får hvad man betaler for. Vil du have et hurtigt, sikkert, pålideligt og kraftigt Wi-Fi netværk, skal du også være forberedt at bruge lidt penge på det. Bare tænk over hvor vigtig husstandens adgang til internet er – så er det okay at spendere lidt på det.
Men hvad gør en mesh router god (eller bedst)? Det handler som sagt om hastighed, sikkerhed, pålidelighed og signalstyrke og flere andre ting. Men det handler også om mere end det. Mesh-systemer giver en række ekstra funktioner, hvilket typisk styres gennem en app. Og her er der stor forskel på hvor simpel opsætningen er, hvor let det er at bruge og hvor brugbare funktionerne er.
Og her er der nogle mesh routersystsmer, der leverer en samlet pakke af alt ovenstående, som gør dem til de bedste valg. Herunder kan du se hvilke tre mesh routere vi mener er bedst samt de billigste priser på dem.
TP-Link Deco X60
Der er utroligt meget mesh router for pengene i TP-Link Deco X60, hvor man får både Wi-Fi 6, MIMO og dual-band. Her loves der en teoretisk hastighed på op til 2.402 Mbps. Deco X60 er nydeligt at se på, kompakt og kommer med mulighed for en router med én eller to ekstra enheder. Opsætningen er simpel, appen er meget brugervenlig og her er alle de funktioner man har brug for. En varm anbefaling til TP-Link Deco X60 skal lyde herfra. TP-Link Deco X60 koster fra 1.900 kroner.
Se billigste pris på TP-Link Deco X60
Google Nest WiFi
Google Nest WiFi kan købes med enten en router og én eller to enheder ekstra, alt efter hvor stor et område du skal dække. Her får man en fremragende og simpel softwareoplevelse og et virkelig godt Wi-Fi. En enkelt ulempe er, at Nest WiFi ikke understøtter Wi-Fi 6 og er dual-band (Wi-Fi hastighed op til 2200 Mbps). Til prisen er Google Nest WiFi et virkelig godt valg. Google Nest WiFi koster fra 1.700 kroner.
Se billigste pris på Google Nest WiFi
Netgear Orbi RBK852 (AX6000)
Kan det ikke blive godt nok, er Netgear Orbi RBK852 og RBK853 (AX6000) et fremragende valg – men prisen er også derefter. Til gengæld får du her både Tri-band, MIMO og Wi-Fi 6. Sættet kan købes med to eller tre enheder. Sættet kan anbefales til meget store husstanden, hvor et godt bredbånd er altafgørende. Netgear Orbi RBK852 koster fra 5.400 kroner.
Se billigste pris på Netgear Orbi RBK852 (AX6000)
Et tip til det bedste Wi-Fi
Et abonnement på en hurtig bredbåndsforbindelse og et af ovenstående mesh router sæt er en god start på det bedste Wi-Fi-netværk. Dog er der et ekstra, som kan gør det muligt, at få mest muligt ud af udstyr og internetopkobling.
Placering af routeren. Routere er sjældent særligt flotte (selvom de ovenstående faktisk er af den pænere slags) og derfor gemmer mange dem væk. Lad være med det, for routeren skal have frit udsyn. Det giver den langt bedre forudsætning for at dække husstanden med Wi-Fi signal. Tænk også over placering af enhederne, så de dækker hele husstanden. Læs flere gode tips til Wi-Fi opsætning her.
Se også: Tips til bredbånd