Løbet tør for data i udlandet? Disse teleselskaber har billigst ekstra data

På ferien til udlandet kan man hurtigt komme til at mangle data. Se hvilke teleselskaber der sælger billigst ekstra data – og få et godt sparetip til at få billig ekstra data i udlandet.

Løbet tør for data i udlandet? Disse teleselskaber har billigst ekstra data

Det er højsæson for rejser til udlandet, og for de flestes vedkommende bliver mobilen brugt flittigt på ferien, efter teleselskaberne i x begyndte at inkludere et vis antal GB data uden for landets grænser.

Medmindre man har nogle af de allerstørste og dyreste mobilabonnementer kan man dog nemt komme ud for at have opbrugt den begrænsede mængde data, man har til rådighed, når man roamer på et andet teleselskabs netværk i eksempelvis et andet EU-land.

Mange mobilabonnementer inkluderer et sted mellem 5 og 15 GB data til brug i som regel EU, men i nogle tilfælde også nogle udvalgte lande uden for EU. Det dækker mange danskeres forbrug på en uges ferie til udlandet, men hvad hvis du skal på en længere ferie på flere uger? Så kan det godt knibe med at få den lille mængde data i udlandet til at række.

Læs også: Hvor meget data i EU har man brug for?

Teleselskaber der sælger ekstra data til brug i udlandet

Mange sælger en begrænset mængde data, som man kan købe til sit mobilabonnement, hvis man er ved at løbe tør for data i udlandet. Der er tale om et engangskøb, som forhøjer mængden af data, man har til rådighed i udlandet resten af måneden. Måneden efter fortsætter abonnementet med sin normale mængde data.

Herunder kan du se, hvad ekstra data i udlandet koster hos de forskellige teleselskaber:

Telia

Telia sælger tre slags ekstra data, som gælder i Danmark, Norden og Baltikum og dermed ikke hele EU:

  • 1 GB ekstra data: 39 kr.
  • 3 GB ekstra data: 59 kr.
  • 10 GB ekstra data: 149 kr.

Se aktuelle priser og tilbud hos Telia

Telenor

Telenor sælger tre slags ekstra data, som gælder i Danmark, og hvor dele af mængden også kan bruges i 39 Roam Away-lande:

  • 1 GB ekstra data i Danmark og op til 1 GB i 39 lande: 49 kr.
  • 3 GB ekstra data i Danmark og op til 3 GB i 39 lande: 79 kr.
  • 10 GB ekstra data i Danmark og op til 10 GB i 39 lande: 149 kr.

Se aktuelle priser og tilbud hos Telenor

CBB Mobil

Hos CBB Mobil kan der købes tre slags ekstra data, som gælder i både Danmark og EU:

  • 6 GB ekstra data i Danmark og EU: 69 kr.
  • 11 GB ekstra data i Danmark og EU: 119 kr.
  • 20 GB ekstra data i Danmark og 15 GB ekstra data i EU: 169 kr.

Se aktuelle priser og tilbud hos CBB Mobil

Call me

Hos Call me kan der købes tre slags ekstra data, som gælder i både Danmark og EU:

  • 1 GB ekstra data i Danmark og EU: 39 kr.
  • 3 GB ekstra data i Danmark og 2 GB i EU: 69 kr.
  • 10 GB ekstra data i Danmark og 6 GB ekstra GB i EU: 149 kr.

Se aktuelle priser og tilbud hos Call me

OiSTER

OiSTER sælger tre slags ekstra data til brug i Danmark og EU:

  • 1 GB ekstra data i Danmark og EU: 20 kr.
  • 3 GB ekstra data i Danmark og EU: 50 kr.
  • 10 GB ekstra data i Danmark og 8,61 GB ekstra data i EU: 100 kr.

Se aktuelle priser og tilbud hos OiSTER

3

Hos 3 kan der købes tre slags ekstra til brug i Danmark og 3LikeHome-lande:

  • 1 GB ekstra data: 50 kr
  • 5 GB ekstra data: 110 kr.
  • 10 GB ekstra data: 130 kr.

Se aktuelle priser og tilbud hos 3

Telmore

Hos Telmore kan man købe 1 GB ekstra data for 129 kr., som kan bruges i 12 lande uden for EU.

Se aktuelle priser og tilbud hos Telmore

Du betaler dyrt for ekstra data til brug i udlandet

De teleselskaber, som sælger ekstra data i udlandet, inkluderer i de mindste pakker i gennemsnit 1,8 GB data til 60 kroner. De fleste teleselskaber sælger som det mindste 1 GB og tager i gennemsnit 40 kroner for det.

Hvis du er på en kort ferie af en uges varighed, kan det godt være, at 1 GB ekstra data i udlandet kan række, hvis man samtidig sparer på dataforbruget. Er du dog på en længere ferie, eller har du brug for mere data, kan det dog hurtigt blive en dyr fornøjelse. Har du brug for 3 GB data i udlandet, skal du nemlig af med mindst 50 kroner, og 10 GB data i udlandet kan ikke fås for under 130 kroner.

Læs også: Disse mobilabonnementer giver mest data i udlandet sommeren over

Skift til et større abonnement i én måned og spar penge

I stedet for at købe ekstra data i udlandet resten af måneden bør du kraftigt overveje kortvarigt at skifte til et større mobilabonnement hos dit teleselskab, enten i selvbetjening eller ved at kontakte kundeservice. Det er som regel gratis, og når du skifter til et større abonnement, sker skiftet som regel øjeblikkeligt.

Samtidig får du også langt mere ekstra data til pengene, end hvis du køber dedikerede ekstra data-pakker. Lad os sige, at du har et typisk almindeligt mobilabonnement med fri tale og 30 GB data og 12 GB EU-data for 109 kroner per måned, men har brug for lidt ekstra data til en uges ferie i udlandet. Ved at opgradere til et abonnement med fri tale og 80 GB data for 129 kroner (20 kroner dyrere) får du 2 GB ekstra EU-data. Ved at vælge et abonnement, der er nummeret større, med fri tale og 200 GB data for 149 kroner per måned (40 kroner dyrere), får du 5 GB ekstra data i EU.

Det er altså en lavere pris, end hvis du køber datapakker med ekstra roaming i udlandet. Og som en ekstra bonus får du selvfølgelig også en masse ekstra data til brug i Danmark den pågældende måned – og alt efter hvilket abonnement du opgraderer til kan du også risikere at få 5G-opkobling med i prisen.

Tjek om du kan skifte tilbage til dit normale abonnement

Du bør dog altid kun opgradere midlertidigt til et større abonnement, hvis du har mulighed for at skifte tilbage til dit normale eller et tilsvarende mobilabonnement, når du ikke længere har brug for det større abonnement med ekstra meget roaming.

Teleselskaberne ændrer hele tiden i deres porteføljer, så hvis du tidligere har gjort brug af en kampagne og har ekstra meget data til en god pris, skal du ikke regne med at kunne vælge abonnementet igen, efter du kortvarigt har skiftet til et abonnement med mere data. Du kan i selvbetjening se, hvilke abonnementer du skal skifte til.

Vil du gerne beholde dit abonnement, som du tidligere har fået på tilbud, må du derfor nøjes med at betale ekstra for de dyrere datapakker med en begrænset mængde data i udlandet.

Se også: Priser på mobilabonnementer